Europa-Parlamentets forhandlinger

More documents

Recommendations

Info

44 DA Europa-Parlamentets forhandlinger by, hvor vi har haft til huse i de 17 århundreder siden vores grundlæggelse. Selv om omfanget af vores erfaringer ikke er stort, sætter den brede kvalitet af vores erfaringer os i stand til over for denne ærede forsamling i dag at øse af vores erfaringer med hensyn til nødvendigheden af interkulturel dialog, hvilket er et ædelt og betimeligt ideal for nutidens verden. Som De selv har sagt – med Parlamentets egne ord: "Den interkulturelle dialog og dialogen mellem borgerne indtager en central placering i EU-sammenhæng og bør have gode vilkår, så respekten for kulturel mangfoldighed styrkes, og det bliver muligt for borgerne at leve med den komplekse virkelighed i vores samfund og tilstedeværelsen af forskellige kulturelle identiteter og anskuelser" (beslutning nr. 1983/2006/EF) og vi vil gerne i al ydmyghed tilføje dette ædle udsagn, som vi sidste år fremsagde i vores tale på plenarmødet i Europarådets Parlamentariske Forsamling i Strasbourg: "Dialog er først og fremmest nødvendig, fordi det er et indre behov i menneskets natur." Dette er det hovedbudskab, som vi i dag lægger frem til overvejelse: At interkulturel dialog er helt grundlæggende for, hvad det vil sige at være et menneske, da der ikke er én kultur for den menneskelige familie, som omfatter hvert eneste menneske. Uden en sådan dialog reduceres forskellene i den menneskelige familie til objektiveringer af de "andre" og fører til misbrug, konflikt, forfølgelse – dvs. et menneskeligt selvmord i stor skala, da vi i sidste ende alle sammen udgør én menneskehed. Hvis forskellene mellem os får os til at møde hinanden, og hvis dette møde er baseret på dialog, er der imidlertid gensidig forståelse og påskønnelse – ja endog kærlighed. I de seneste 50 år har vores menneskelige familie oplevet store teknologiske fremskridt, som vores forfædre slet ikke kunne forestille sig. Mange har haft tillid til, at denne type fremskridt ville slå bro over de kløfter, der opsplitter menneskets grundvilkår. Som om vores opnåede fremskridt havde givet os magt til at overvinde de fundamentale realiteter, som ligger i vores moral, og – kunne man sige – vores åndelige grundvilkår. Alligevel ser vi til trods for enhver tænkelig fordel og teknologisk kunnen – en kunnen, der synes at overgå vores antropologiske forstand – stadig universelle ulykker som sult, tørst, krig, forfølgelse, uretfærdighed, planlagt ulykke, intolerance, fanatisme og fordomme. Midt i denne cyklus, som ikke ser ud til at kunne brydes, kan betydningen af det "europæiske projekt" ikke vurderes højt nok. Det er ét af kendetegnene ved EU, at det er lykkedes at fremme gensidig, fredelig og produktiv sameksistens mellem nationalstater, der for mindre end 70 år siden var indsølet i en blodig konflikt, som kunne have ødelagt den europæiske arv i meget lang tid. Her i Europa-Parlamentets store mødesal arbejder De hårdt på at muliggøre, at stater og politiske synspunkter kan mødes, hvilket muliggør forsoning mellem mennesker. De har således erkendt betydningen af interkulturel dialog, især på et tidspunkt i Europas historie, hvor der i alle lande og langs alle samfundsmæssige grænser finder ændringer sted. Stærke kræfter i form af konflikter og økonomisk sikkerhed og økonomiske muligheder har givet befolkningsforskydninger på hele kloden. Det betyder derfor, at mennesker af forskellig kulturel, etnisk, religiøs og national oprindelse af nødvendighed befinder sig i umiddelbar nærhed af hinanden. I nogle tilfælde undgår de samme befolkninger fællesskabet og lukker sig selv ude fra det dominerende samfund. Men under alle omstændigheder må det ikke, når vi indgår i dialog, blive en rent akademisk øvelse i gensidig påskønnelse. For at dialog skal være effektiv, dvs. være transformativ med hensyn til at frembringe ændringer i mennesker, kan det ikke ske på grundlag af "subjekt" og "objekt". Værdien af 24-09-2008
24-09-2008 DA Europa-Parlamentets forhandlinger den "anden" skal være absolut – uden objektivering; således at hver part opfattes i deres væsens helhed. For ortodokse kristne står ikonet eller billedet ikke blot som et højdepunkt for menneskelig æstetisk præstation, men som en håndgribelig påmindelse om den vedvarende sandhed. Som i al malerkunst – uanset om den er religiøs eller ej og uanset kunstnerens talent – præsenteres objektet som todimensionalt. For ortodokse kristne er et ikon alligevel ikke blot religiøs malerkunst – og det er pr. definition ikke et religiøst objekt. Faktisk er det et subjekt, hvormed betragteren, tilbederen, ved hjælp af synssansen og uden ord kommer i dialog. For en ortodoks kristen er mødet med ikonet en samværshandling med den person, der er afbildet på ikonet. Hvor meget mere bør vores møde med levende ikoner – mennesker skabt i Guds billede – da ikke være samværshandlinger! For at vores dialog kan blive mere end blot kulturudveksling må der være en dybere forståelse for det absolutte gensidige afhængighedsforhold – ikke blot mellem stater og politiske og økonomiske aktører – men det gensidige afhængighedsforhold mellem det enkelte menneske og alle andre enkelte mennesker. Og en sådan værdiforståelse skal ske uanset eventuelle fælles træk i form af race, religion, sprog, etnicitet, national oprindelse eller enhver anden målestok, hvormed vi søger selvidentifikation og selvidentitet. Og i en verden med flere milliarder mennesker hvordan er en sådan indbyrdes samhørighed så overhovedet mulig? Faktisk er der ikke nogen mulig måde, hvorpå man kan føle sig forbundet med ethvert menneske – dette er en egenskab, som vi ville tilskrive Den Guddommelige. Der er dog en måde til at forstå det univers, hvori vi lever, som et sted, vi alle er fælles om – et eksistensplan, som spænder over hvert menneskes virkelighed – en økosfære, som rummer os alle. Det er derfor, at det økumeniske patriarkat – i forlængelse af vores egen ansvarsfølelse for verdens hus, oikos, og alle de mennesker, der er bosat deri – i årtier har stået i spidsen for miljøsagen og har henledt opmærksomheden på de økologiske kriser rundt omkring i verden. Og vi påtager os dette hverv uden hensyntagen til egeninteresser. Som De udmærket ved, er vores patriarkat ikke nogen "national" kirke, men snarere det fundamentale kanoniske udtryk for de økumeniske dimensioner i evangeliets budskab og for patriarkatets tilsvarende ansvarsopgave inden for det kirkelige liv. Dette er den dybere grund til, at kirkefædrene og -rådene har givet kirken navnet "økumenisk". Den kærlige omsorg, som kirken i Konstantinopel udviser, går ud over enhver sproglig, kulturel, etnisk og endog religiøs definition, da patriarkatet søger at tjene alle folkeslag. Skønt det økumeniske patriarkat er rodfæstet i en særlig historie – lige som enhver anden institution er det – rækker det i den bestandige missionstjeneste gennem 1 700 år ud over de historiske kategorier. I forbindelse med vores arbejde med miljøet har vi til dato sponsoreret syv videnskabelige symposier, som sammenbringer en række discipliner. Vores initiativ har sit udspring på den ø, som gav menneskeheden Apokalypsen, Johannes' Åbenbaring, dvs. den hellige ø Patmos i Det Ægæiske Hav. Og det var i Det Ægæiske Hav, at vi i 1995 påbegyndte et ambitiøst program, hvor aktuel videnskabelig viden om verdenshavene integreres med verdensreligionernes åndelige tilgang til vand, navnlig verdenshavene. Siden Patmos i 1995 har vi krydset Donau, Adriaterhavet, Østersøen, Amazonfloden, Ishavet (september sidste år), og vi forbereder os nu på at sejle på Nilen i Egypten og Mississippifloden i USA, begge dele til næste år. 45
Page 1 and 2: 24-09-2008 DA 1. Åbning af mødet
Page 3 and 4: 24-09-2008 DA Europa-Parlamentets f
Page 37 and 38: 24-09-2008 DA samarbejdsprogram om
Page 39 and 40: 24-09-2008 DA 6.10. Elektroniske ko
Page 41 and 42: 24-09-2008 DA delegationen velkomme
Page 43: 24-09-2008 DA (Bifald) Europa-Parla
Page 49 and 50: 24-09-2008 DA Harbour-betænkningen
Page 51 and 52: 24-09-2008 DA "opfordrer Indien og
Page 55 and 56: 24-09-2008 DA Det andet eksempel, o
Page 83 and 84: 24-09-2008 DA Det, vi er vidner til
Page 89 and 90: 24-09-2008 DA Charlie McCreevy, så
Page 95 and 96:
24-09-2008 DA Europa-Parlamentets f
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
24-09-2008 DA Men det kræver penge
Page 117 and 118:
24-09-2008 DA Jeg er 100 % enig i,
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
24-09-2008 DA går til spilde. Med
Page 131 and 132:
24-09-2008 DA Spørgsmål nr. 46 af
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
24-09-2008 DA Kommissionen ikke blo
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
24-09-2008 DA Derfor bliver vi i da
Page 181:
24-09-2008 DA Forhandlingen er afsl
show all

Europa-Parlamentets forhandlinger

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?