Europa-Parlamentets forhandlinger

90
DA
Europa-Parlamentets forhandlinger
en national valutas vekslingskorridor udvides i forhold til euroen, vil inflationen, der allerede
er høj, tage til og forsinke de nye medlemsstaters indtræden i euroområdet yderligere.
Hvis de private låns samlede andel af betalingerne til banken når op på en tocifret procentdel
af BNP, vil borgerne i disse lande ikke være optimistiske. Dette vil i stedet skabe en udtalt
politisk pessimisme og vil påvirke den offentlige opinions opfattelse af EU som en
institution, med alle de dertil knyttede konsekvenser, dette vil få også for Parlamentet i
politisk henseende i de nye medlemsstater.
John Whittaker (IND/DEM). – (EN) Hr. formand! Finanskrisen raser, og landene i
euroområdet står over for en konjunkturnedgang. Gentagne gange får vi at vide, at svaret
er mere regulering, så den finansielle sektor kan fungere bedre.
Men vi har et problem nu, og det hjælper os ikke at ændre reglerne, efter at problemet er
opstået.
Jeg opfordrer indtrængende medlemmerne til at overveje en helt anden reaktion på de
nuværende økonomiske vanskeligheder. De er et signal om, at vi ikke kan fortsætte ad den
samme vej, og at vi takket være låneoptagning, der har været for billig, og import, der har
været for billig, har levet over evne, og vi kan ikke fortsætte med at forbruge i samme
omfang.
En tilpasning vil blive smertefuld, men det er nødvendigt, og i disse hårde tider, er der et
andet budskab, der er endnu mere iøjnefaldende, men som ikke vil blive hørt i disse
institutioner. Og det er, at EU ikke kan fortsætte med sine massive lovgivningsprogrammer
med henvisning til f.eks. sundhed og sikkerhed, forbrugerbeskyttelse, social lighed, for den
samlede virkning af alle disse ordninger er, at de medfører omkostninger og ødelægger
den produktive aktivitet, som selve vores velstand er afhængig af.
I disse hårde tider er det ene budskab, som bør høres, at de europæiske lande ikke længere
har råd til EU, dets institutioner og dets enorme lovværk.
José Manuel García-Margallo y Marfil (PPE-DE). – (ES) Hr. formand! Jeg vil forsøge
at udtrykke mig meget klart, da der er blevet givet udtryk for en lang række holdninger fra
min del af salen.
For det første er den nuværende krise ikke en bibelsk svøbe eller gudernes straf. Markederne
har slået fejl, og disse fejl har givet anledning til indgreb, der ville have glædet Keynes. Hvis
markederne har slået fejl, så må vi rette op på det, der har slået fejl på markederne. Vi må
med andre ord gøre noget.
Dette noget indebærer forskellige ting. For det første må vi gennemføre en chokbehandling
for at bringe patienten ud af sin nuværende koma. Jeg vil gerne minde Kommissionen og
Rådet om, at likviditetsproblemer kan løses af Den Europæiske Centralbank, men
solvensproblemerne er noget, der direkte berører jer: Rådet, Kommissionen og
medlemsstaterne.
For det andet må vi for at forhindre dette i at ske igen finde ud af, hvad der er slået fejl på
markederne, og hvilke principper vi bør genindføre. Risikostyring, ledelse og endelig
etikken har slået fejl.
Dette betyder, at vi må genindføre nogle grundlæggende principper: gennemskueligheden
i produkter, i virksomheder og i markeder, ledernes ansvar, tilliden mellem de finansielle
markeder og realøkonomien og politikkens centrale rolle.
24-09-2008