Europa-Parlamentets forhandlinger

20
DA
Europa-Parlamentets forhandlinger
sportsklubber samt en saglig og åben holdning til konkurrencer. Sport har også brug for
økonomisk støtte, og jeg går ind for at oprette en ny budgetpost dedikeret til europæiske
sportsprogrammer.
James Nicholson (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne fremføre et par
bemærkninger om dette emne, og jeg takker for muligheden. Jeg vil gerne tale om
situationen i forhold til Solidaritetsfonden. Jeg støtter fonden, fordi jeg mener, den har
evnen til at bringe Europa og Bruxelles tættere på folket.
Europa består nu af 27 medlemsstater, så det betyder ikke så meget, om der er
oversvømmelse i min region i Nordirland eller skovbrande i Grækenland eller Spanien
eller Portugal. Der har været nogle forfærdelige tilfælde, hvor folk næsten er blevet udslettet.
Så vi snakker ikke om at give dem en masse penge, men vi giver dem håb om at kunne
starte forfra igen. Jeg vil bestemt gerne appellere til, at Solidaritetsfonden bevares og støttes,
og prøv nu at undgå at gøre det alt for kompliceret. Gør det enkelt, så enten en national
eller regional regering kan søge og gå tilbage til deres lokalområde og fortælle folk, at denne
fond kommer fra Europa, og at Europa yder dem støtte.
Så lad os gøre det enkelt og bevare enkelheden, men lad os ikke nedlægge Solidaritetsfonden.
Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand, mine damer og
herrer! Tak for debatten. Jeg tror, den meget godt afspejler hele den række sager, som EU
håndterer, fra sport – en budgetpost for sport – til, hvordan man mærker medicin, til det,
vi laver i Kaukasus, eller hvordan vi prøver at hjælpe med situationen i Mellemøsten. Alt
dette gør vi samtidig. Det udgør også den ultimative udfordring set ud fra en
kommunikationssynsvinkel.
Vi har også hørt meget detaljerede forslag her i dag. Jeg vil gerne forsikre Dem om, at
Kommissionens rolle er at sørge for, at vi kan afbalancere alle disse interesser, for det går
ikke, at Kommissionen bliver opfattet, som om den kun repræsenterer én interesse eller
én interessent eller kun én sag. Vi er nødt til at dække hele spektret af politiske udfordringer.
Nogle gange kan vi vælge sagerne, andre vælges for os, og jeg tror, at selv om der er nogen,
der siger, at de havde advaret om finanskrisen, var der ingen, der præcis vidste, hvornår
den ville indtræffe, eller kendte de fulde konsekvenser af den. Så den er vi også nødt til at
tage os af. Vi er nødt til at kunne reagere.
Måden, vi gør det på, er naturligvis, at vi er traktaternes vogtere, og det begrænser også
nogle gange vores evne til at handle eller vores handlemuligheder. Vi kan ikke pludselig
opfinde nye kompetencer eller gå ind på områder, hvor vi ved, at det faktisk nogle gange
er medlemsstaterne, der har kompetencen, eller i det mindste er vi begrænset i forhold til,
hvad vi kan foreslå, eller vi er nødt til at samarbejde med andre institutioner. Det er dét,
der udgør rammen for alt, hvad vi gør.
Da vi mødtes sidst i et lille seminar – og det er det budskab, jeg også gerne vil give til
Parlamentet – sagde vi først og fremmest, at vi vil holde os til sagen. Vi vil ikke ændre vores
overordnede mål om fremgang, solidaritet og sikkerhed. De styrer stadig alt, hvad vi gør,
og fremgang betyder at forsvare vækst og arbejdspladser i Europa. Ingen skal være i tvivl
om vores beslutsomhed om fortsat at kæmpe for vækst og arbejdspladser i Europa. Den
er blevet yderligere styrket af begivenheder for nylig og af finanskrisen. Det er så meget
vigtigere, at vi har en meget stærk politik, og at vi er forsigtige med, hvad vi foretager os
lige nu. Jeg tror ikke, at der er nogen, der ikke er klar over, at det her er en af vores
24-09-2008