Europa-Parlamentets forhandlinger

46
DA
Europa-Parlamentets forhandlinger
Vi søger ikke alene vedvarende dialog, som kan tjene praktiske nødvendige formål, men
også at øge folks bevidsthed. Samtidig med, at vi arbejder intenst på at finde svar på
økologiske bekymringer og kriser, bringer vi også de deltagende til at få en mere omfattende
selvforståelse, hvor man ser sig selv som en, der hører sammen med og skal forholde sig
til et større hele. Vi søger at omfatte hele økosfæren for menneskers eksistens og ser ikke
mennesket som et objekt, der skal kontrolleres, men som en fælles stridsmand på vejen
frem mod vækst og fremskridt. Som apostlen Paulus, hvis 2 000-årige arv både den
ortodokse og den romersk-katolske kirke fejrer i år, siger i et af sine berømteste breve,
Romerbrevet, "Vi ved jo, at hele skabningen tilsammen sukker og er i veer endnu i denne
stund".
Hvert økosystem på denne planet er ligesom en nation – pr. definition begrænset til et
bestemt sted. En flodmunding er ikke det samme som en tundra, og en savanne er heller
ikke det samme som en ørken. Men ligesom enhver kultur vil også ethvert økosystem have
en indvirkning, som går langt ud over dets naturlige – eller, for så vidt angår kulturer,
nationale – grænser. Og når vi forstår, at hvert økosystem er en del af den enestående
økosfære, som bebos af hvert levende væsen, som fylder jorden, kan vi fatte den indbyrdes
samhørighed, det tætte samvær med alt liv og vores sande indbyrdes afhængighed. Uden
en sådan forståelse føres vi mod miljøødelæggelse, selvdestruktion af den ene økosfære,
som opretholder al menneskelig eksistens.
Det er derfor, at vi i dag står her foran Dem med fokus på dette års interkulturelle dialog
og fortæller lignelser fra naturens verden for at bekræfte Deres grænseoverskridende
menneskelige værdier. Som institution har det økumeniske patriarkat i århundreder været
et relativt lille økosystem inden for rammerne af en meget større kultur. Ud af denne lange
erfaring tillader vi os at foreslå den mest praktiske karakteregenskab, som muliggør, at
arbejdet med interkulturel dialog bliver en succes.
Hovedsageligt, og frem for alt, skal der blandt ethvert flertal være respekt for mindretallets
rettigheder. Når og hvis mindretallets rettigheder overholdes, vil samfundet for det meste
være retfærdigt og tolerant. I enhver kultur vil der altid være ét segment, som er dominerende
– uanset om dominansen er baseret på race, religion eller enhver anden kategori.
Segmentering er uundgåelig i vores forskelligartede verden. Det, vi søger at få gjort en ende
på, er opsplitning! Samfund, som er bygget på udelukkelse og undertrykkelse kan ikke
bestå. Eller som den guddommelige fredsfyrste Jesus Kristus sagde: Ethvert rige, der er
kommet i splid med sig selv, lægges øde; og intet hjem, der er kommet i splid med sig selv,
kan bestå.
Vores råd til alle er at erkende, at først når vi fuldt ud forstår betydningen af menneskets
fælles tilstedeværelse i økosfæren, er vi i stand til at stå over for den "anderledeshed", som
mennesker omkring os udstråler – det være sig flertallet eller et mindretal – med en sand
fornemmelse for blodslægtskabet med den menneskelige familie. Vi kan så se den ukendte
blandt os ikke som en fremmed, men som en broder eller søster i den menneskelige familie,
Guds familie. Apostlen Paulus udlagde de mellemmenneskelige relationer og broderskaber
ganske velformuleret og præcist ved sin tale til athenienserne i det første århundrede.
Det er baggrunden for, at det er nødvendigt, at Europa tager Tyrkiet med i sit projekt, og
årsagen til, at Tyrkiet skal fremme interkulturel dialog og tolerance for at blive accepteret
i det europæiske projekt. Europa bør ikke se nogen religion, hvor der udvises tolerance
over for andre og respekt over for andre, som fremmed i forhold til sig selv. De store
religioner kan, ligesom det europæiske projekt, være en kraft, bryde nationalismen og kan
24-09-2008