Bæredygtighedsrapport 2002 - Novo Nordisk

Dialog:
Lars Rebien Sørensen
Adm. direktør
lrs@novonordisk.com
+45 4442 3311
14 STRATEGI
Ledelse i globalt perspektiv
Offentlighedens krav til virksomheder som følge af de mange skandaler i årets løb har
givet anledning til en sund debat om, hvordan virksomheder står til ansvar over for
deres interessenter, og hvordan der må indføres bedre systemer til at sikre god selskabsledelse.
I 2002 bragte medierne adskillige tilfælde af dårlig
selskabsledelse i nogle af verdens toneangivende
virksomheder. Det satte den generelle tillid til virksomheder
under pres og blev starten på en intens
debat om god selskabsledelse.
Myndighederne i USA var hurtige til at indføre
ny lovgivning om regnskabsaflæggelse og selskabsledelse,
og dermed kom spørgsmål om selskabsledelse,
gennemsigtighed og ansvarlighed på dagsordenen
i direktioner og bestyrelser verden over.
GOD SELSKABSLEDELSE Novo Nordisks forretning
understøttes af god selskabsledelse, og den
aktuelle debat bekræfter, at den ramme, vi har opbygget
gennem årene, er særdeles levedygtig. Det
er en dynamisk tilgangsvinkel, som bygger på løbende
evaluering og justeringer, når det er nødvendigt.
Novo Nordisk følger generelt standarderne for
god selskabsledelse, som er fastsat af børserne i
København, New York og London, hvor Novo
Nordisks aktier er noteret. Vores tilgang i forhold til
disse standarder er nærmere beskrevet i den
Finansielle Årsrapport. Disse principper indbefatter
bl.a. risikostyring.
RISIKOSTYRING Novo Nordisk har procedurer til
identifikation, vurdering og styring af forretningsmæssige
risici. De største risici for ikke at nå virksomhedens
forretningsmål er indeholdt i virksomhedens
Balanced Scorecard, der rapporteres
regelmæssigt til ledelsen.
I 2002 igangsatte Novo Nordisk en proces for
standardisering og optimering af virksomhedens
risikostyringssystem. Dette har ført til en forbedret
rapporteringsstruktur.
Koncerndirektørerne er ansvarlige for den løbende
risikostyring, bl.a. kortlægning og vurdering
af risici og sandsynlighed inden for deres respektive
ansvarsområder.
PROAKTIV OVERVÅGNING Virksomheden følger
opmærksomt nye spørgsmål, der kommer
frem, og via en række ’trendspotting’-aktiviteter
følger virksomheden opmærksomt nye spørgsmål,
der måtte opstå i omverdenen. Et eksempel er
Novo Group Academy, der blev oprettet i 2001 for
at understøtte ledelsen i Novo Nordisk og andre
virksomheder i Novo Gruppen. Her introduceres
bestyrelserne og topledelserne for de nyeste
trends med hensyn til markeder, kultur, politik og
viden, og her har de et rum for diskussion af de
spørgsmål, som er på den globale dagsorden. Der
blev holdt to symposier i 2002 om henholdsvis selskabsledelse
og – i mangel af en bedre betegnelse
– ikke-finansielle risici.
TRENDSPOTTING Symposierne suppleres med en
Trendspotter-avis, der præsenterer de nyeste tanker
om det pågældende tema. Den redigeres med
bidrag fra et virtuelt netværk af ’trendspottere’,
hovedsageligt eksterne eksperter. Den systematiske
overvågning af temaer formidles via en nyhedsservice
til ledere hver anden uge, en række tematiserede
rapporter og en formel rapportering via
risikomatrixer til brug for det strategiske arbejde i
virksomhedens komiteer.
SCENARIER I 2002 indledte vi et scenarieprojekt,
hvor vi vil udforske, hvad fremtiden kunne byde
på, og hvordan den vil påvirke vores forretning.
Det er vores mål at styrke organisationens evne til
at identificere og fortolke tidlige signaler om samfundsændringer
og ændringer i markedet. I begyndelsen
af 2003 vil vi have defineret en række
’pejlemærker’ – indikatorer for fremtiden – og vi
vil overvåge udviklingen på disse områder som en
del af trendspotter-aktiviteterne.
DIALOGFORUM ’Novo Nordisk Stakeholder
Dialogue Forum’ er et vigtigt element i vores samspil
med interessenter. Her inviterer vi eksperter til
at dele deres viden og drøfte komplekse emner,
som Novo Nordisk har brug for at lære mere om.
I 2002 holdt vi i dette regi en rundbordsdiskussion
om etiske investeringer. På mødet med repræsentanter
for analysevirksomheder, etiske indekser
og screening-organisationer fik vi en bedre forståelse
af deres tilgang til investeringer i lægemiddelvirksomheder
og trends inden for etiske investeringer.
Dilemmaerne i forbindelse med stamcelleforskning
var temaet for et andet rundbordsmøde,
hvor etiske, samfundsmæssige og medicinske
spørgsmål blev drøftet. Mødet var en del af vores
forberedelser til Folketingets høring om stamcelleforskning
og den efterfølgende debat om at revidere
lovgivningen på området.