Bæredygtighedsrapport 2002 - Novo Nordisk

More documents

Recommendations

Info

Dialog: Vernon Jennings Funktionschef Stakeholder Relations vj@novonordisk.com +45 4442 8199 40 MILJØHENSYN Afkobling af miljøbelastning fra økonomisk vækst I det årti, der er gået siden den første FN-konference om miljø og udvikling i 1992, er miljøbelastningen eskaleret trods en global indsats for at vende udviklingen. Vi er enige i konklusionen fra Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i 2002: Mere end nogensinde er der brug for at fokusere på løsninger. Det skønnes, at to tredjedele af verdens befolkning i 2025 vil bo i områder med vandmangel, og at det globale energiforbrug vil være fordoblet i 2050. Dertil kommer et ressourceforbrug, som bidrager til belastning af økosystemer og biodiversitet og det voksende problem med klimaforandringer forårsaget af drivhusgasser. Miljøproblemer skal ses i en global sammenhæng. Mens man for år tilbage mente, at højere skorstene og filtre var tilstrækkeligt, ved vi i dag bedre. Forsuring, nedbrydning af ozonlaget og global opvarmning er eksempler på miljøproblemer, som vi alle bidrager til. Problemerne kan kun løses, hvis samfundet og virksomhederne sammen gør en indsats. VI SKAL LEVE AF JORDENS RENTER Det er nødvendigt med en international indsats, som rækker langt videre end at overholde den lokale og nationale lovgivning. Novo Nordisk har tilsluttet sig FN‘s Global Compact og Det Internationale Handelskammers (ICC) Charter for Bæredygtig Udvikling. Vi støtter også FN’s Biodiversitetskonvention og Kyoto-protokollen om global opvarmning og arbejder på at nedbringe vores CO2udledninger. Produkt-livscyklus Beslutninger med konsekvens for miljøpåvirkningen Grad af kontrol Forskning g Udvikling g Produktion/distribution g Brug g Bortskaffelse g Mere effektiv produktion og minimering af energiforbrug er skridt i den rigtige retning. Det samme gælder fornuftig brug af drikkevand. I Novo Nordisk er optimering af industrielle og ledelsesmæssige processer, nedsat råvareforbrug og mindre affaldsproduktion alle led i bestræbelserne på at opnå en bæredygtig udvikling. Bæredygtighed kræver, at vi alle begynder at leve af Jordens renter snarere end af dens kapital, hvad der også er et sundt forretningsprincip. Det er det, man forstår ved at afkoble miljømæssige ‘onder’ fra økonomiske ‘goder’. Afkobling finder sted, når væksten i en miljøbelastning pr. produceret enhed er mindre end den økonomiske vækst, målt over en given periode. Det er en af hovedmålsætningerne med OECD’s miljøstrategi for det første årti i det 21. århundrede, og det er også et mål for EU’s nuværende miljøhandlingsprogram. Denne tilgang understreges desuden af planen om at implementere de miljøtiltag, som var et resultat af topmødet i Johannesburg. Hvis det ikke lykkes at afkoble økonomisk vækst fra det øgede forbrug af naturens ressourcer, vil det globale miljø blive yderligere belastet. Den risiko har samfundet ikke råd til at løbe. I vores søgen efter kandidater til nye præparater defineres rammerne for produktets miljøpåvirkning i dets livscyklus med hensyn til valg af råvarer og produktionsmetode. I den fase, hvor kandidater udvikles til produktion, defineres produktets anvendelse og den nødvendige dosis. Det har en konsekvens for ressourcebehovet i produktionen, udledninger og affald samt valg af leverandører. Miljørigtig tilrettelæggelse af produktionsprocesserne og valg af distributionsform har stor betydning for miljøpåvirkningen. Anvendelse af produktet defineres som en del af de kliniske forsøg og sundhedsmyndighedernes godkendelse i udviklingsfasen. Den valgte udformning af produktet bestemmer, hvordan emballage og andet affald skal behandles. I denne fase afhænger miljøpåvirkningen i høj grad af det lokale affaldsbortskaffelsessystem. I udviklingen af nye produkter – fra den første ide til udvikling og produktion – træffes en række beslutninger, som har konsekvens for produktets samlede miljøpåvirkning. Som vist her, mindskes vores grad af kontrol med miljøpåvirkningerne igennem et produkts livscyklus. høj lav
DILEMMA Hvordan kan vi retfærdiggøre over for vores aktionærer, at det kan betale sig at investere i immaterielle aktiver, som f.eks. miljøledelse, når det ikke samtidig kan aflæses i aktiekursen? Selv om immaterielle aktiver som for eksempel en visionær ledelse, social ansvarlighed og miljøpræstation ikke er direkte synlige i en virksomheds regnskaber, viser nye analyser, at 80% af den kapitaliserede markedsværdi udgøres af immaterielle værdier. Innovests analyser inden for bæredygtig udvikling påviser, at ’øko-værdi’, viden, værdien af dialogen med interessenter og en bæredygtig ledelsesform er stærke indikatorer for en virksomheds immaterielle værdi. ’EcoValue’ er den immaterielle vækstgenerator, som har den stærkeste, dokumenterede evne til at generere positiv ’alfa’ eller en præstation, som overgår andre i en portefølje. Førende analytikere og investorer er begyndt at anerkende, at der er en stærk, positiv og stigende sammenhæng mellem industrivirksomheders ’bæredygtighed’ og deres konkurrenceevne og finansielle præstation, uanset om man måler på ROI, ROE eller det samlede afkast på aktiemarkedet. Vores egne undersøgelser af lægemiddelindustrien, som analyserer verdens 29 største lægemiddelvirksomheder, viser, at virksomheder med en bedre miljøpræstation (øko-effektivitet) har klaret sig betydeligt bedre end dem med den ringeste præstation – hele 17%, svarende til 1.700 point – på aktiemarkedet siden maj 2001. Analysens resultater peger på, at investorernes afkast kan øges betragteligt, hvis de investerer i virksomheder med en god øko-produktivitet. Wall Street-analytikere, der ser mere traditionelt på tingene, er tilbøjelige til at overse denne stadig vigtigere kilde til værdiskabelse. Novo Nordisk opnåede en ‘AAA’-vurdering hos Innovest, dvs. den bedste EcoValue‘21-vurdering. Pierre Trevet, Innovest Strategic Value Advisors, Frankrig Pierre Trevet er administrerende direktør for Innovest Strategic Value Advisors i Paris og forfatter til benchmark-rapporten The Global Pharmaceutical Industry – Uncovering Hidden Value Potential for Strategic Investors, offentliggjort i juli 2002. Innovest har specialiseret sig i analyser af virksomheders miljømæssige og sociale præstation og betydningen heraf for deres konkurrenceevne, indtjeningsevne og aktiekurser. MILJØHENSYN 41
Page 1 and 2: Novo Nordisk A/S Bæredygtighedsrap
Page 3 and 4: INTRODUKTION Vi må handle nu! Vil
Page 5 and 6: Novo Nordisk kort fortalt Som en gl
Page 7 and 8: MILEPÆLE I 2002 I denne rapport ha
Page 9 and 10: Bæredygtighed er et mål, som hele
Page 11 and 12: 2002 2002 2002-2003 2002-2005 2001-
Page 13 and 14: Indikator Værdier i praksis % af m
Page 15 and 16: Grad af integration valgt af og bla
Page 17 and 18: DILEMMA Hvordan kan vi sikre en eff
Page 19 and 20: TOPMØDET I JOHANNESBURG Verdenstop
Page 21 and 22: pakke- og kvalitetskontrolanlæg, d
Page 23 and 24: NOVO NORDISKS SOCIALE INVESTERINGER
Page 25 and 26: I denne sektion giver vi eksempler
Page 27 and 28: cesfaktorer har betydning for udbud
Page 29 and 30: DILEMMA Hvordan kan vi forbedre adg
Page 31 and 32: Foto: Philippe Veldeman De gør en
Page 33 and 34: grund - med hensyn til køn, seksue
Page 35 and 36: Socialt ansvar i leverandørkæden
Page 37 and 38: takt med deltagerne. Formålet med
Page 39 and 40: Prioritering af forskning og udvikl
Page 41: Novo Nordisk samarbejder internatio
Page 45 and 46: CASE Miljørigtig projektering er e
Page 47 and 48: Optimering af vores processer Det e
Page 49 and 50: Risikostyring efter forsigtighedspr
Page 51 and 52: I de senere år har Novo Nordisk ar
Page 53 and 54: Novo Nordisks økonomiske interesse
Page 55 and 56: 30 24 18 12 100 80 60 40 20 Omsætn
Page 57 and 58: diabetesmodel for de samfundsmæssi
Page 59 and 60: Investering med langsigtet gevinst
Page 61 and 62: Udvalgte data 2002 2001 2000 Finans
Page 63 and 64: Dialog Denne rapport er et resultat

Bæredygtighedsrapport 2002 - Novo Nordisk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?