Bæredygtighedsrapport 2002 - Novo Nordisk

More documents

Recommendations

Info

Dialog: Per Valstorp Direktør Product Supply pv@novonordisk.com +45 4442 9669 56 SAMFUNDSØKONOMI Miljøøkonomisk regnskab God miljøledelse er en god forretning. Derfor vil vi gerne kunne opnå konstante forbedringer for miljøet såvel som driftsøkonomisk. Det kræver, at vi indarbejder miljøhensyn i alle nyinvesteringer. I 2001 viste beregninger, at effektivitetsgevinsten ved det mindre vand- og energiforbrug ikke afspejles i tilsvarende faktiske besparelser, eftersom prisen på vand og energi er steget betydeligt. Det samme gælder for 2002, hvor vi yderligere effektiviserede vand- og energiforbruget betragteligt. I lyset af de stigende priser er effektiv ressourceudnyttelse dog stadig en god forretning. Miljøomkostningernes andel af de samlede produktionsomkostninger såvel som af det finansielle resultat har været stabil. Opgjort i absolutte tal er omkostningerne steget på to områder. I forbindelse med indkøringen af en ny insulinfabrik i Kalundborg har vi måttet udlede større mængder spildevand end normalt, og det har følgelig betydet øgede omkostninger til spildevandsbehandling. Tilsvarende er omkostningerne til håndtering af biomasse øget med 58%. Vi gør en særlig indsats for at mindske miljøpåvirkningerne inden for de områder, hvor miljøomkostningerne er særligt høje: energi, affald og spildevand. Vi har sat mål og formuleret handlingsplaner for disse områder som en del af vores miljøledelsessystem i henhold til ISO 14001-standarden. INVESTERINGER I FREMTIDEN Novo Nordisk har investeret kraftigt i nye fabriksanlæg for at imødekomme efterspørgslen efter insulin og for bedre at kunne udnytte potentialet i NovoSeven ® , der kan blive verdens første middel til behandling af blødninger. Den nye insulinfabrik i Kalundborg – en investering på 2,5 mia. kr. – står klar til produktion i begyndelsen af 2004 og vil da varetage størsteparten af vores produktion af insulin og in- sulinanaloger. NovoSeven ® -fabrikken i Hillerød, der har kostet 800 mio. kr., blev færdiggjort som et såkaldt ‘fast track’-projekt på blot 18 måneder og blev indviet i november 2002. Miljøhensyn er indgået i byggeriet fra projektering til aflevering. NovoSeven ® -fabrikken består af moduler, der er leveret klar til opsætning på fabriksområdet. Alle materialer er valgt ud fra de nyeste miljøstandarder, som f.eks. energibesparende teknologier og affaldsminimering alle de steder, det har været muligt. MILJØØKONOMISTYRING Vi har nu indført en ny procedure for miljøvurdering af investeringsansøgninger. Hvis tilbagebetalingstiden for ekstraomkostninger til miljøforbedringer er under fire år, så skal disse ekstraomkostninger tages med. Denne procedure gælder for alle nye investeringer i fabriksanlæg. Disse to faktorer – kraftigt øgede investeringer generelt og integreringen af miljøinvestering – fremgår af tabellen som et markant fald i miljøinvesteringerne opgjort som andel af de samlede investeringer. Ved at tænke miljøforbedringer ind i alle løsninger som gældende standard, vil investeringsniveauet for sådanne investeringer, bogført som ‘miljøinvesteringer’, blive mindre i fremtiden. Det er vigtigt for os at kende disse omkostninger og investeringer og at kunne beregne, hvorvidt miljømæssige forbedringer også har en positiv indvirkning på det finansielle regnskab. Vi har derfor igangsat et pilotprojekt i 2003 på fabrikkerne i Bagsværd og Hillerød med henblik på at indføre miljøøkonomistyring i hele virksomheden. Miljøomkostninger og -investeringer 2002 2001 2000 Drift af miljøafdelingen Mio. kr. 9,5 9,3 12,3 Nettoomkostninger til spildevandsrensning på kommunale anlæg Mio. kr. 8,4 10,7 10,1 Håndtering af biomasse (inkl. transport, behandling og kapacitetsomkostninger) Mio. kr. 7,6 4,8 19,8 Håndtering og bortskaffelse af fast affald Mio. kr. 24,8 27,8 23,1 Energi-, SO2- og CO2-afgifter (ikke refunderbare) Mio. kr. 45,5 43,0 27,5 Rensning af forurenede grunde Mio. kr. 0 0,3 0,4 Samlede miljøomkostninger Mio. kr. 139,1 129,7 93,2 Miljøomkostninger/samlede produktionsomkostninger % 2,1 2,2 1,8 Miljøomkostninger/nettoomsætning % 0,6 0,5 0,4 Miljøomkostninger/resultat af primær drift % 2,3 2,3 1,9 Miljøinvesteringer Mio. kr. 14,4 44,3 30,1 Miljøinvesteringer/samlede investeringer i materielle aktiver % 0,4 1,1 1,3
Investering med langsigtet gevinst for øje På trods af øget pres på aktiekursen har Novo Nordisk ikke slækket på engagementet i bæredygtig udvikling. Forpligtelsen til at opretholde en sund forretning kræver et langsigtet perspektiv. I takt med de stadig mere ustabile aktiemarkeder vinder såkaldte etiske investeringer terræn. I 2002 blev ikke kun vores værdier udfordret. Novo Nordisks finansielle værdi – opbygget gennem årene og med næsten fem års uafbrudt vækst i resultatet – blev sat på en alvorlig prøve. I et spændt marked med hårdt pres på farmaceutiske virksomheder resulterede to negative begivenheder i et fald på 40% i Novo Nordisks markedsværdi – fra 119 mia. kr. til 71 mia. kr. Den 10. april måtte virksomheden udsende en fondsbørsmeddelelse om et forventet mindre resultat som følge af et mindre salg i årets første kvartal. Den meddelelse reducerede øjeblikkeligt aktiekursen fra 342 til 205. Tre måneder senere, da vi måtte beslutte at udsætte fase 3 af de kliniske forsøg med et nyt diabetespræparat, NN622, dæmpedes markedets forventninger yderligere til virksomhedens fremtidige resultat. Sådanne udsving tegner imidlertid ikke et rimeligt billede af en virksomheds evne til at drive en sund forretning. Selv om man ikke kan se bort fra, at aktiekursernes udvikling fra uge til uge fungerer som en slags barometer, så ligger den egentlige udfordring i at fastholde det langsigtede perspektiv. Det er her, vi ser en fælles interesse mellem en virksomhed som Novo Nordisk og de investorer, der anlægger en bredere synsvinkel, når de taler om en virksomheds bæredygtighed. EN NY GRUPPE INVESTORER Etiske investeringer – eller socialt ansvarlige investeringer (SRI) – kan defineres som en kombination af investorens traditionelle finansielle mål med et engagement i social og miljømæssig bæredygtighed. Hvor etiske investeringer tidligere primært fokuserede på fravalg af visse typer virksomheder er denne form for investeringer i dag præget af tilvalg, baseret på sociale og miljømæssige kriterier for at udvælge de bedste virksomheder inden for en branche. Andre strategier er aktionæraktivisme og investeringer i lokalsamfund. Farmaceutiske virksomheder er attraktive at investere i, men opererer også inden for kontroversielle områder med høj risiko. Derfor har SRIinvestorer naturligt nok sat virksomhederne under kritisk lys. En virksomhed, der vil fremstå som attraktiv over for denne gruppe investorer, må kende sine kritiske områder, have en velfungerende risikoledelse og forholde sig strategisk til de væsentlige globale og branchespecifikke temaer. Ved at beskrive en virksomheds samfundsmæs- sige risici og foretage en screening ud fra sociale faktorer er det muligt at begrænse risici for investorer. Det er måske årsagen til, at SRI-investeringer i flere undersøgelser har vist sig at give et bedre afkast end traditionelle internationale indeks som Dow Jones og Standard & Poor‘s 500 Index (S&P500). For alle investorer er det den finansielle præstation, dokumenteret ved relevante og helst sammenlignelige indikatorer, som tæller. BENCHMARKS Novo Nordisk er med i alle førende globale indeks som Dow Jones Sustainability World Index (DJSI World) og FTSE4Good. I 2002 var Novo Nordisk nummer et blandt farmaceutiske virksomheder i DJSI World, målt på bæredygtighed. Novo Nordisks arbejde med den tredobbelte bundlinje, opbygget over mange år, har medvirket til, at mange uafhængige benchmark-målinger har givet Novo Nordisk topplacering. Det har igen skabt synlighed blandt investorer. I dag indgår Novo Nordisk i porteføljen hos en lang række investeringsforeninger og investorer, i USA såvel som i Europa. En liste kan ses på internettet, hvor der også er mere information for investorer. EN NY DIALOG Novo Nordisk deltager i en lang række internationale konferencer om SRI-investeringer og social ansvarlighed, ofte som taler eller paneldeltager. Vi har observeret, at dialogen med investorer har ændret sig og i stigende grad tager emner som den tredobbelte bundlinje op. Det er en udvikling, vi gerne vil fremme. Det var rationalet bag et rundbordsmøde, vi arrangerede i 2002 om etiske investeringer. Det primære formål var at drøfte, hvordan og ud fra hvilke kriterier den farmaceutiske branche kunne tænkes vurderet i fremtiden. Vi vil gerne være med til at skubbe SRIinvesteringer endnu højere op på den finansielle dagsorden. Vi har videreført dialogen med SRI-investorer, analytikere og vurderingsinstitutter med det formål at undersøge, hvordan vi kan realisere fælles mål. Gennemsigtighed og pålidelighed går begge veje. I den forbindelse hilser vi det velkomment, at der er taget initiativ til at udarbejde en fælleseuropæisk akkrediteringsstandard for etiske investorer. Dialog: Peter Haahr Funktionschef Investor Relations pehr@novonordisk.com +45 4442 1207 SAMFUNDSØKONOMI 57
Page 1 and 2:
Novo Nordisk A/S Bæredygtighedsrap
Page 3 and 4:
INTRODUKTION Vi må handle nu! Vil
Page 5 and 6:
Novo Nordisk kort fortalt Som en gl
Page 7 and 8: MILEPÆLE I 2002 I denne rapport ha
Page 9 and 10: Bæredygtighed er et mål, som hele
Page 11 and 12: 2002 2002 2002-2003 2002-2005 2001-
Page 13 and 14: Indikator Værdier i praksis % af m
Page 15 and 16: Grad af integration valgt af og bla
Page 17 and 18: DILEMMA Hvordan kan vi sikre en eff
Page 19 and 20: TOPMØDET I JOHANNESBURG Verdenstop
Page 21 and 22: pakke- og kvalitetskontrolanlæg, d
Page 23 and 24: NOVO NORDISKS SOCIALE INVESTERINGER
Page 25 and 26: I denne sektion giver vi eksempler
Page 27 and 28: cesfaktorer har betydning for udbud
Page 29 and 30: DILEMMA Hvordan kan vi forbedre adg
Page 31 and 32: Foto: Philippe Veldeman De gør en
Page 33 and 34: grund - med hensyn til køn, seksue
Page 35 and 36: Socialt ansvar i leverandørkæden
Page 37 and 38: takt med deltagerne. Formålet med
Page 39 and 40: Prioritering af forskning og udvikl
Page 41 and 42: Novo Nordisk samarbejder internatio
Page 43 and 44: DILEMMA Hvordan kan vi retfærdigg
Page 45 and 46: CASE Miljørigtig projektering er e
Page 47 and 48: Optimering af vores processer Det e
Page 49 and 50: Risikostyring efter forsigtighedspr
Page 51 and 52: I de senere år har Novo Nordisk ar
Page 53 and 54: Novo Nordisks økonomiske interesse
Page 55 and 56: 30 24 18 12 100 80 60 40 20 Omsætn
Page 57: diabetesmodel for de samfundsmæssi
Page 61 and 62: Udvalgte data 2002 2001 2000 Finans
Page 63 and 64: Dialog Denne rapport er et resultat
show all

Bæredygtighedsrapport 2002 - Novo Nordisk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?