Bæredygtighedsrapport 2002 - Novo Nordisk

diabetesmodel for de samfundsmæssige forudsætninger i form
af identificering, diagnose, behandlingsmønstre og komplikationer
ved diabetes. Modellen bygger på det danske sundhedssystem
med modeldata baseret på medicinske eksperters kliniske
data og deres estimater med hensyn til populationen af
mennesker med diabetes. De empiriske medicinske data er
hentet i Landspatientregistret.
FORDELE OG OMKOSTNINGER Fordelene opgøres som patienters
leveår, livskvalitet og produktivitetsgevinst. Med hensyn
til omkostninger har vi skelnet mellem direkte og indirekte omkostninger
ved behandling af diabetes. De direkte omkostninger
er offentlige sundhedsudgifter til hospitaler. Heri er medregnet
rutinemæssige lægebesøg, insulin, anden medicin,
måling af blodsukker, uddannelse af patienter samt behandling
af akutte og kroniske komplikationer, plejehjem og handicaphjælp.
Andre direkte udgifter er patientens omkostninger til
transport, indkvartering og børnepasning ved besøg på hospitalet
eller hos lægen, samt udgifter til fysioterapi. Endvidere
er medregnet de direkte omkostninger som følge af tabt arbejdsfortjeneste.
Undersøgelsen viser omkostninger og fordele ved diabetesbehandling
i Danmark i et år (2001). Det er vigtigt at understrege,
at disse effekter, målt som patienters leveår og deres livskvalitet,
også bygger på 80 års stadige forbedringer i den
medicinske behandling og de generelle levevilkår i Danmark. I
den første fase af undersøgelsen koncentrerede vi os om udgifterne
set ud fra to scenarier. Et, hvor behandling (insulin) ikke
er tilgængelig, og et, hvor der findes behandling, og hvor komplikationer
behandles, som det sker i Danmark.
De økonomiske omkostninger ved at behandle type 1-diabetes
i Danmark i et år, dvs. forskellen mellem de to scenarier, er
anslået til at være 1,1 mia. kr. Omkring 700 mio. kr., svarende
til 50% af de årlige omkostninger ved den nuværende behandling,
vedrører hospitalsbehandling. Der bør dog tages visse forbehold
for konklusionerne, og en følsomhedsanalyse af resultaterne
bør foretages. Beregningerne har heller ikke omfattet
makroøkonomiske konsekvenser af øget overlevelse som følge
af en generelt bedre samfundsøkonomi, herunder nettoændringer
i befolkningen, beskæftigelse, produktion og forbrug.
INDEKS FOR LIVSKVALITET Vi har valgt at måle fordelene
ved behandling som et øget antal leveår (undgået tidlig død)
og livskvalitet. Det kan udtrykkes som et indeks: kvalitets-justerede
leveår (Quality Adjusted Life Years, QALY). QALY er et
værktøj til at indarbejde livskvalitet/velvære i en samfundsøkonomisk
analyse. QALY er et udtryk for, i hvor høj grad en sygdom
eller en medicinsk behandling påvirker en persons levealder
og livskvalitet. En måde at undersøge effekten af QALY er
at bruge EuroQol-spørgeskemaet (EQ5D). Det angiver livskvalitet
på en skala fra 0 (død/værst tænkelige helbredstilstand) til 1
(bedst tænkelige helbredstilstand). En gruppe diabetessygeplejersker
har knyttet typiske diabetes-helbredstilstande sammen
med EuroQols tal.
Case-studiet viste, at i 2001 var der en gevinst på 15.452 patientleveår
for type 1-diabetes som et resultat af den vedvarende,
langsigtede behandling med insulin i Danmark. Det er i sig
selv en gevinst. Derudover vil der også, målt i QALY ved hjælp
af EQ5D-metoden, være opnået en gevinst. Ud af disse 15.452
personer er 80% i alderen 15-65 år og i en fysisk tilstand, som
gør det muligt for dem at have et arbejde. Omkring 70% af de
anslåede behandlingsudgifter kan henføres til denne gruppe.
Endelig beregnede vi effekten målt som produktivitetsforbedringer,
som er anslået til 2,3 mia. kr. årligt. Det er et mål for
den øgede produktivitet, opnået ved det øgede antal patientleveår
i scenarie 2 sammenlignet med scenarie 1.
Det udgør en samfundsmæssig gevinst for Danmark ud fra
en antagelse om, at patienter, som er fysisk i stand til at arbejde,
ville have mulighed for at arbejde som den øvrige befolkning
(75% beskæftigelsesgrad). Projektet vil blive videreudviklet
med en analyse af type 2-diabetes i Danmark og en beregning
af de samfundsøkonomiske omkostninger ved type 1- og type
2-diabetes i et udviklingsland.
FOREBYGGELSE KAN HOLDE UDGIFTER NEDE Fordelingen
mellem privatøkonomiske og offentlige omkostninger afhænger
af de tilskudsmuligheder, de enkelte lande tilbyder. Når man
skal fastlægge et lands offentlige sundhedsbudgetter, er det
nødvendigt at forudse, hvor meget den offentlige sektor vil
have behov for, og hvad det vil svare til i skattebetaling. Lige så
vigtigt er det at sikre, at alle omkostninger og fordele er medregnet,
uanset hvem der bærer omkostningerne. Den socioøkonomiske
tilgang gør det muligt at sammenligne mellem
lande og dermed præsentere et holistisk billede af et samfunds
omkostninger ved diabetes.
Forebyggelse kan nedbringe samfundets omkostninger til behandling
af komplikationer som følge af diabetes. Det kan
være livsstilsændringer i form af sundere mad, øget motion og
nedsat rygning, såvel som måling, screening, behandling og
kontrol af for højt blodtryk, forøget fedtindhold i blodet, forhøjet
blodsukker, nedsat syn og udskillelse af proteiner i urinen.
Det kan også ske ved indgriben over for tidlige signaler om kroniske
komplikationer som nyresvigt, hjerte-kar-sygdomme og
blindhed.
INSULIN ER IKKE NOK Insulinbehandling i sig selv er ikke tilstrækkeligt.
Der må også være en sundhedsmæssig infrastruktur
og en politisk beslutning om at prioritere diabetes og afsætte
de fornødne ressourcer.
Behandling af diabetes er dyr, når man ser på de direkte
sundhedsomkostninger, og må derfor konkurrere om knappe
ressourcer med andre samfundsmæssige behov – såvel inden
for som uden for sundhedssektoren. På kort sigt vil det koste
mere at gøre en indsats for at bekæmpe diabetes ved mere effektiv
behandling med insulin. Til gengæld betaler det sig i det
lange løb. Undersøgelser har påvist, at der efter 6-8 år er en
klart positiv effekt, som kan måles på udgifterne til behandling
af komplikationer.
Behandling af diabetes Scenarie 1 Scenarie 2 Gevinst (+)/
(insulin ikke tilgængelig) (nuværende danske sundhedssystem) tab (-)
Direkte og indirekte omkostninger 1) Mio. kr. 300 1.400 -1.100
Patientleveår 1.038 16.490 +15.452
Produktivitetsgevinst Mio. kr. 0 2.300 +2.300
1) Udgifter til medicin og andre omkostninger.
SAMFUNDSØKONOMI 55