Bæredygtighedsrapport 2002 - Novo Nordisk

More documents

Recommendations

Info

Dialog: Per Valstorp Direktør Product Supply pv@novonordisk.com +45 4442 9669 Mål: ISO 14001-certificering af alle fabrikker i 2003. 44 MILJØHENSYN Nyt miljøledelsessystem godt på vej Efter et års forberedelse blev første fase i implementeringen af vores nye miljøledelsessystem afsluttet i 2002, hvor de første syv ISO 14001-certificeringer kom i hus. Inden tredje kvartal 2003 vil alle fabrikker være certificeret. Målet er optimal styring af de vigtigste miljøbelastninger fra vores aktiviteter verden over. Med indførelsen af ISO 14001-systemet er den årlige målsætningsproces ændret til at være styret nedefra og op, hvor ikke kun ledelsen, men også et meget stort antal medarbejdere inddrages. Næsten 4.000 medarbejdere er blevet uddannet i miljøledelse i det forløbne år. I 2003 fortsætter uddannelsesaktiviteterne, bl.a. med lancering af en intranetbaseret database og dialogforum. I 2003 vil hver fabrik have to auditorer, som hver især udfører to ugers auditering om året for at sikre, at systemet overholdes. Miljøledelsessystemet giver medarbejdere på alle niveauer i organisationen redskaber til at skabe overblik over miljøbelastningen inden for deres område. Det inspirerer også til at formidle ideer, sætte målsætninger og mål, fokusere på de mest presserende problemer, evaluere resultaterne og dele erfaringer. ISO 14001-systemet er således et vigtigt element for at kunne opnå større bæredygtighed i vores aktiviteter både lokalt og globalt. ØGET MILJØBEVIDSTHED Vi har bestræbt os på at udvikle ganske få nye procedurer i miljøledelsessystemet. Det er sket for at undgå overlap med koncernens i forvejen omfattende kvalitetssystem. Til gengæld har vi lagt større vægt på uddannelse og øget miljøbevidsthed blandt medarbejderne. Disse procedurer beskriver fælles områder og opstiller minimumkrav til alle fabrikker, f.eks. med hensyn til vurdering af miljøbelastning, uddannelse og formidling. Den enkelte fabrik skræddersyr sit ISO 14001system, så det tager højde for relevante aktiviteter og belastninger, og opstiller egne målsætninger og mål. Denne model giver plads til en høj grad af autonomi og fleksibilitet, som er afgørende for at opnå en lokal forankring af miljøledelsessystemet. I løbet af 2002 har medarbejderne bidraget med mange ideer og forslag til forbedringer. Nogle blev formuleret som mål, der nu indgår i ØPI-mål for vand og energi. Denne nye proces har været med til at øge motivationen for at opstille og nå mål og har samtidig bidraget til at hæve ambitionsniveauet for målene på koncernniveau – og øget sandsynligheden for, at de nås. AFVEJNING AF ANSVAR OG KOMPETENCE Et af formålene med at indføre miljøledelsessystemet er at bringe den miljømæssige beslutningsproces tættere på de mennesker, der berøres af den, og give dem nye udfordringer. De lokale miljøkoordinatorer og medlemmer af miljøgrupperne spiller en afgørende rolle, da de ofte må løse opgaver uden for deres sædvanlige område. En række kurser i 2002 var derfor et vigtigt led i implementeringen af miljøledelsessystemets første fase. I efteråret 2002 var miljøkoordinatorerne samlet ved et af det internationale miljønetværks halvårlige møder, EnviroNet. En workshop havde til formål at identificere manglende kompetencer, og på grundlag heraf iværksættes der i 2003 en vifte af miljøkurser og -foranstaltninger for at øge udvekslingen af viden og erfaringer. INTERNE AUDITERINGER ET INCITAMENT Interne miljøauditeringer spiller også en vigtig rolle. Auditeringsprocessen koordineres af Novo Nordisks miljøafdeling og udføres i samarbejde med produktionsmedarbejdere, som uddannes på eksterne, akkrediterede ISO 14001-auditeringskurser. I 2002 fokuserede auditeringerne på miljøpåvirkninger, målsætninger og mål samt uddannelse af medarbejdere. Auditeringen sker i dialog mellem medarbejderen og auditøren. Således fungerer audit som en inspiration til at tænke i nye baner og motiverer medarbejderen til at tage aktivt del i miljøarbejdet. Auditeringen har været med til at øge medarbejdernes miljøbevidsthed og fremme udvekslingen af ideer til bedre praksis. MOD BÆREDYGTIG UDVIKLING Medarbejderne har allerede identificeret mange områder, hvor Novo Nordisk kan forbedre sin miljøpræstation. Det ser vi som en meget positiv udvikling og også en stor udfordring, eftersom det skaber øgede forventninger om løsninger. Det kræver samarbejde på tværs af faggrupper og med eksterne partnere og interessenter. At drive en økonomisk rentabel virksomhed og samtidig beskytte miljøet indebærer en prioritering, da vi ikke kan løse alle problemer på en gang. Det behøver dog ikke at bremse fremskridt. Nøglen til at gøre Novo Nordisk til en bæredygtig virksomhed ligger i hænderne på hver eneste medarbejder.
Optimering af vores processer Det er vores mål at optimere anvendelsen af genteknologi i fremstillingen af vores produkter – ikke bare for at sikre høj kvalitet og effektiv produktion på vores fabrikker, men også for at forbedre miljøet. Novo Nordisks kerneteknologi er gæring med mikroorganismer til fremstilling af terapeutiske proteiner, som er den aktive ingrediens i vores lægemidler. Til hvert enkelt produkt dyrker vi genetisk modificerede mikroorganismer (GMM‘er), der er særligt egnede til at fremstille det pågældende protein. De vigtigste råvarer, der bruges i vores lukkede gæringstanke, er vand, næringsstoffer og sukker. I udvindings- og oprensningsprocesserne bruger vi organiske kemikalier (hovedsagelig sprit), uorganiske kemikalier som syrer, baser og salte samt filtermaterialer som kiselgel. Det vigtigste affaldsprodukt fra vores produktion er biomasse, et næringsrigt organisk stof, der genanvendes enten som svinefoder (gærfløde) eller til fremstilling af biogas. Før genanvendelse inaktiveres biomassen ved opvarmning, hvorved alle mikroorganismer dræbes. I udviklingen af vores nye generation af insulinprodukter har vi optimeret ressourceforbruget. Vores nye gærstamme nedbringer forbruget af vand, energi og råvarer pr. produceret enhed betydeligt, hvilket giver en væsentlig forbedring af miljøpræstationen. Den nye generation af insulinprodukter fremstilles på en ny fabrik i Kalundborg, som begynder produktionen i 2003. FORDELE VED GENTEKNOLOGI Anvendelsen af genteknologi gør det muligt for os at fremstille en lang række aktive proteiner til vores produkter. Det gælder forskellige typer insulin til diabetesbehandling samt væksthormon, glucagon og koagulationsfaktorer til behandling af hæmofili. Vores produkter indeholder ingen GMM‘er, da disse fjernes fra slutprodukterne i oprensningsprocessen. Genteknologien sætter os endvidere i stand til at skræddersy organismer, som er mere specifikke og produktive. Genmodificerede organismer kan danne værdifulde stoffer, som ellers ville være en mangelvare, eller som slet ikke kunne fremstilles. Uden genteknologi ville det ikke være muligt at levere tilstrækkelige og stabile mængder af insulin af høj kvalitet til det globale marked. SIKKERHED FREM FOR ALT Vi er meget bevidste om den udbredte bekymring over de risici, der er forbundet med genteknologi. Vi ved, at sikkerhed spiller en vigtig rolle inden for moderne bio- teknologi. De GMM‘er, vi anvender, opfylder de vedtagne internationale kriterier for at blive klassificeret som sikre eller i den absolut laveste risikogruppe. National lovgivning regulerer vores brug af GMM‘er i produktionen med det formål at beskytte mennesker og miljø. Novo Nordisk anvender kun GMM‘er i lukkede produktionsanlæg. Denne metode kaldes ‘indesluttet anvendelse‘. Vores GMM‘er er sikre og velkendte og udgør ingen sundheds- eller miljørisiko, og vi har derfor tilladelse til at udlede en begrænset mængde til luften og i fast og flydende affald. Grænseværdierne er fastsat af myndighederne og kontrolleres jævnligt. Novo Nordisk monitorerer løbende, om udledte GMM‘er har overlevet uden for produktionsanlæggene, og vi har aldrig fundet levedygtige produktionsorganismer i prøverne. ELIMINERING AF MARKØRGENER Inden for genteknologien anvendes gener, der koder for antibiotikaresistens, og de anses for at være forbundet med mulige risici. Gener, der gør mikroorganismer resistente over for visse antibiotika (’markørgener’), anvendes inden for genteknologien normalt ved udvælgelse af mikroorganismer, der er modificeret som ønsket. Da antibiotika imidlertid anvendes til medicinsk behandling af infektioner, er det vigtigt ikke at øge antibiotikaresistensen hos mikroorganismer i det ydre miljø. Vi er helt opmærksomme på de potentielle risici, og i tråd med vores forsigtighedsprincip er det Novo Nordisks politik ikke at anvende gener, der koder for antibiotikaresistens, i udviklingen af nye produktionsstammer. En ny modificeret gærstamme, hvor sådanne gener er fjernet, blev afprøvet i produktion i 2002 og vil efterhånden erstatte eksisterende produktionsstammer, når sundhedsmyndighederne har godkendt den til brug. Naturligt forekommende mikroorganismer kan forurenes med gener for antibiotikaresistens ved bortskaffelse af affaldsprodukter. Det gælder især ved gærfløde. En forbedret gærflødeproces, der sikrer optimal nedbrydning af generne for antibiotikaresistens, tages i brug i 2003. Dialog: Per Valstorp Direktør Product Supply pv@novonordisk.com +45 4442 9669 MILJØHENSYN 45
Page 1 and 2: Novo Nordisk A/S Bæredygtighedsrap
Page 3 and 4: INTRODUKTION Vi må handle nu! Vil
Page 5 and 6: Novo Nordisk kort fortalt Som en gl
Page 7 and 8: MILEPÆLE I 2002 I denne rapport ha
Page 9 and 10: Bæredygtighed er et mål, som hele
Page 11 and 12: 2002 2002 2002-2003 2002-2005 2001-
Page 13 and 14: Indikator Værdier i praksis % af m
Page 15 and 16: Grad af integration valgt af og bla
Page 17 and 18: DILEMMA Hvordan kan vi sikre en eff
Page 19 and 20: TOPMØDET I JOHANNESBURG Verdenstop
Page 21 and 22: pakke- og kvalitetskontrolanlæg, d
Page 23 and 24: NOVO NORDISKS SOCIALE INVESTERINGER
Page 25 and 26: I denne sektion giver vi eksempler
Page 27 and 28: cesfaktorer har betydning for udbud
Page 29 and 30: DILEMMA Hvordan kan vi forbedre adg
Page 31 and 32: Foto: Philippe Veldeman De gør en
Page 33 and 34: grund - med hensyn til køn, seksue
Page 35 and 36: Socialt ansvar i leverandørkæden
Page 37 and 38: takt med deltagerne. Formålet med
Page 39 and 40: Prioritering af forskning og udvikl
Page 41 and 42: Novo Nordisk samarbejder internatio
Page 43 and 44: DILEMMA Hvordan kan vi retfærdigg
Page 45: CASE Miljørigtig projektering er e
Page 49 and 50: Risikostyring efter forsigtighedspr
Page 51 and 52: I de senere år har Novo Nordisk ar
Page 53 and 54: Novo Nordisks økonomiske interesse
Page 55 and 56: 30 24 18 12 100 80 60 40 20 Omsætn
Page 57 and 58: diabetesmodel for de samfundsmæssi
Page 59 and 60: Investering med langsigtet gevinst
Page 61 and 62: Udvalgte data 2002 2001 2000 Finans
Page 63 and 64: Dialog Denne rapport er et resultat

Bæredygtighedsrapport 2002 - Novo Nordisk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?