Den radikale fortælling - Radikale Venstre

Konsulterer man Gyldendals åbne encyklopædi Den Store Danske, kan man
erfare at begrebet om det post-industrielle rent teoretisk først blev defineret
af Daniel Bell med bogen The Coming of Post-Industrial Society (1973).
Mere præcist kan man læse, at ”ifølge Bell er de vigtigste kendetegn, at majoriteten
af lønarbejdere ikke længere er beskæftiget med industriarbejde,
men med andre aktiviteter, især servicearbejde, vidensudvikling og -formidling
samt administration, hvorfor det også omtales som et servicesamfund.
I det postindustrielle samfund måles udviklingsfremskridt i vækst i viden,
mens industrisamfundets fremskridt blev målt i penge .” 2
Man kan endvidere læse, at ”samfundsinstitutioner, der har med vidensudvikling
og -formidling at gøre, får størst social prestige i samfundet, fx forsknings-
og udviklingsinstitutioner, biblioteker og virksomheder, der arbejder
med informationsservice .” Dette fører til, at ”den nye magtfulde sociale
klasse bliver teknokratiet eller eksperterne, der afløser kapitalbesidderne
som samfundets herskende klasse . Det politiske niveau bliver mindre præget
af konflikter mellem klasseinteresser, ideologier og utopier, mere af konsensus
om det postindustrielle samfunds optimale forvaltning .”
Selvom jeg ikke er enig med alt, hvad Gyldendals Den Store Danske her anfører,
herunder at det politiske niveau i dag er mindre præget af konflikter
end tidligere med hensyn til f .eks . ideologier, så kan der altså iagttages en
markant udvikling .
Der er mere konkret sket en udvikling fra industrialiseringen til overgangen
til det post-industrielle vidensamfund, der vedrører fokus på vækst i viden
frem for monetær vækst, som tidligere . Mere konkret kan man samtidigt se
et skift i lønarbejderens funktion, der går fra at omhandle servicearbejde,
vidensudvikling og -formidling samt administration snarere end hårdt, manuelt
eller maskinelt industriarbejde på en fabrik .
Dette skift betyder også, at vi har brug for andre og nye indretninger af vores
samfund, andre og nye løsninger . Vi har naturligvis brug for et skolevæsen,
et sundhedsvæsen m .v ., men det er ikke de samme fag, der skal undervises i
i skolen i dag, og det er ikke den samme struktur med mange små sygehuse,
der er mest hensigtsmæssigt i dag, hvor den demografiske udvikling af betydet
en vandring fra land til by . Samtidigt spiller det ind, at internettet er
kommet for at blive – og bliver i den grad brugt . Eksempelvis er digitaliseringen
i dag en naturlig del af varetagelsen af opgaverne i sundhedsvæsenet,
og Danmark er i international sammenhæng langt fremme inden for digital
kommunikation . Den position skal vi fastholde og videreudvikle . Imidlertid
er den digitale udvikling kun lige for alvor begyndt . Og indretningen af by
og land bliver forskellige fra tidligere tider . Dette byder på forskellige udfordringer,
ligesom udviklingen tilbyder såvel forskellige fordele og ulemper .
Danmark er et forholdsvis lille landområde, ligesom vi er forholdsvis få mennesker,
der taler dansk . Sprogområdet er lille og vi er bare knap 6 mio . mennesker
af de i alt ca . 6 mia . mennesker, der bor på kloden .
De af os, som bor i landområderne, har valgt noget til, men dermed også
noget fra . Vi har tilvalgt begreber og fænomener som nærhed, ro, stilhed,
frisk luft, plads til at bevæge sig uden at skulle se sig over skulderen for
cykler og biler, og et liv nær ved naturen . Samtidigt har vi fravalgt en of-
1 Se Gyldendals Den Store Danske: http://www .denstoredanske .dk/Samfund,_jura_
og_politik/Sociologi/Samfund/postindustrielt_samfund .
10