Den radikale fortælling - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

Fra velfærdsstat til fællesstat – en socialliberal afløser for velfærdsstaten ”Et stigende antal danskere ser i dag den danske velfærdsstat som en institution, man betaler til og derefter får ydelser eller service fra – krone for krone. Med sine skatteindbetalinger er man dog ikke med til at købe ydelser fra velfærdsstaten. Med ens skatteindbetalinger har man ikke været med til at betale for sin egen uddannelse og sin egen alderdom – man har været med til at betale for det danske samfund ” Af Mathias Kryspin Sørensen, cand.polit. og folketingskandidat for Radikale Venstre på Fyn Set over de seneste 60 år er den danske samfundsmodel en hidtil uset succeshistorie . Den økonomiske vækst og stigende velstand i Danmark siden 1950’erne er blevet brugt til at opbygge den velfærdsstat, vi kender i dag . Opbygningen af velfærdsstaten har bidraget positivt til den økonomiske udvikling og øget velstanden for alle danskere . Ændrede økonomiske og demografiske forudsætninger samt en ændret opfattelse af statens rolle nødvendiggør dog, at vi gentænker den danske velfærdsstat . Muligheden er, at vi også i fremtiden kan have et velstående samfund med en gunstig økonomisk udvikling og råd til velfærd . Faren er imidlertid, at vi ikke formår at tilpasse vores samfundsmodel de ændrede forudsætninger med lavere økonomisk velstand og mindre råd til velfærd til følge . Velfærdsstaten – fra ide til en stærkt forankret samfundsmodel Velfærdsstaten har uden tvivl været den herskende samfundsmodel i Danmark siden midten af 1950’erne . Der hersker vidt forskellige syn på, hvad ”velfærdsstaten” egentlig er – og denne uenighed har hersket lige siden velfærdstatens opståen . Velfærdstaten var nemlig ikke et gennemtænkt projekt eller en samlet samfundsvision . Ideen om en velfærdsstat kom oprindeligt fra Storbritannien og det britiske parti, Labour . En betænkningskommission nedsat efter pres fra Labour med William Beveridge som formand kom i 1942 med deres rapport, som for første gang beskrev ideen om en ”welfare state” der lagde et socialt sikkerhedsnet ud under alle borgere i samfundet . Det primære formål med en såkaldt ”welfare state” var, at modarbejde ”materiel nød, sygdom, uvidenhed, dårlige boliger og lediggang” blandt borgerne . Ideen om en velfærdsstat bredte sig efterfølgende ud i Europa oven på den stigende debat om en ”welfare state” i Storbritannien . Overalt i Europa betød en øget økonomisk velstand, en gunstig demografisk udvikling med en høj andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder og en stor befolkningsvækst, at der var et økonomisk og mentalt overskud, hvilket bidrog til optimisme og gav næring til ideen om en velfærdsstat . I Danmark havde der siden underskrivelsen af Grundloven i 1849 været stigende fokus på at skabe et samfund med økonomisk velstand, frihed til alle borgere og et fælles ansvar for de borgere, der havde det sværest . Denne udvikling fortsatte op gennem 1900-tallet, og kulminerede med socialreformen fra 1933 . Ideerne fra Storbritannien om en dansk udgave af ”welfare state” 56
tog for alvor fart efter Danmarks befrielse 5 . maj 1945, og den efterfølgende afslutning på 2 . Verdenskrig . I Danmark var Socialdemokratiet stærkt inspirerede af tankerne fra deres søsterparti, Labour, i Storbritannien om en ”welfare state” . Ideen om en dansk velfærdsstat var en blanding af visioner for et samfund, hvor der var et socialt sikkerhedsnet under de svageste og en stærk fællesskabsfølelse. Begrebet ”velfærdsstat” var dog så tilstrækkeligt udefineret, at den daværende statsminister Jens Otto Krag tilbage i 1956, da han var økonomi- og arbejdsminister, bad en af sine embedsmænd undersøge, hvornår begrebet ”velfærdsstat” egentlig var opstået . Trods diskussionerne i politiske kredse om, hvad der egentlig mentes med begrebet ”velfærdsstat”, tog Danmark selvsamme år i 1956 med indførelsen af folkepensionen det første skridt i retning af den velfærdsstat, der i de følgende årtier blev opbygget . Udbygningen af velfærdsstaten tog for alvor fart med jordskredsvalget i 1960, hvor Socialdemokratiet vandt en stor sejr over Venstre og Konservative . Radikale Venstre har under skiftende regeringer siden 1950’erne været en stærk støtte for udbygningen af den danske velfærdsstat . Den socialliberale indgangsvinkel har været gennemgående i visionen om et samfund med frihed til forskellighed, lige muligheder til alle borgere for bedst muligt at bidrage til samfundet og en social anstændighed . I Radikale Venstre mener vi, at man skal tage et ansvar for sit eget liv, men at vi som samfund også har et fælles ansvar for de mennesker, der har det sværest . En veludbygget stat er ikke i sig selv midlet til et bedre samfund, men en velfungerende velfærdsstat har vist sig som en effektiv samfundsmodel til at skabe grundlaget for et økonomisk velstående samfund med frihed til den enkelte borger, men hvor der også bliver givet en hjælpende hånd til de borgere i samfundet, der har det allersværest . Fundamentet for visionen om en velfærdsstat Arbejdet for en dansk velfærdsstat var ikke et gennemtænkt projekt – ikke en gennemtænkt vision, og selv den dag i dag hersker der delte meninger om, hvad begrebet velfærdstat egentlig dækker over, og hvilke opgaver, der – så at sige – tilkommer den. Til spørgsmålet: ”Hvad definerer velfærdsstaten?” ville hver enkelt dansker uden tvivl have sin egen forklaring . Ikke desto mindre er begrebet ”velfærdsstat” blevet en fast vending om det nuværende danske samfund . Den danske velfærdsstat er grundlæggende karakteriseret ved en veludbygget stat, der leverer bl .a . uddannelse og sundhed til borgerne, ligesom velfærdsstaten omfatter et veludbygget socialt sikkerhedsnet, der sikrer borgerne økonomisk i tilfælde af f .eks . arbejdsløshed og sygdom, samt under uddannelse og i alderdommen . Fundamentet for dette er, at borgerne betaler relativt høje skatter og afgifter – og især de år, hvor de er i den arbejdsdygtige alder . På den måde er staten afhængig af, at man som borger bidrager til samfundet, når man er i den arbejdsdygtige alder for derigennem økonomisk, at lægge fundamentet for dem, som er under uddannelse, på pension eller på anden offentlige forsørgelse – ligesom andre lægger det økonomiske fundament, når man selv er under uddannelse, er gået på pension eller af forskellige andre årsager ikke selv kan bidrage til finansieringen af velfærdsstaten. Dermed er den danske velfærdsstat et stærkt solidarisk projekt, hvor det er påkrævet, at borgerne er solidariske med hinanden og over for den danske samfundsmodel . Den veludbyggede velfærdsstat, vi har i dag, opstod som produktet af flere faktorer . Især ønsket om at skabe et socialt sikkerhedsnet for alle borgere i samfundet, en stærk fællesskabsfølelse og en velfungerende stat, der kunne levere velfærd til alle borgere, var centrale elementer i diskussionerne til 57
Page 1 and 2:
Den radikale fortælling Tag ansvar
Page 3 and 4:
Forord Dette skrift er en samling a
Page 5 and 6: I mit politiske arbejde har jeg mø
Page 7 and 8: samt at arbejde for decentraliserin
Page 9 and 10: Det hele Danmark - Danmark i balanc
Page 11 and 12: fentlig infrastruktur i minutdrift,
Page 13 and 14: • Foreningslivet skal gives gode
Page 15 and 16: syge . Også i dagens Danmark, hvor
Page 17 and 18: end flertallet, og dermed har behov
Page 19 and 20: - Serdil der bare ikke har det godt
Page 21 and 22: Økonomisk ansvarlighed er demokrat
Page 23 and 24: samme: Der skal økonomiske reforme
Page 25 and 26: ”Men hvad med jer?” spørger mi
Page 27 and 28: problemerne . Vi er radikale, fordi
Page 29 and 30: Det kræver tillid at stå pænt og
Page 31 and 32: Deltagelse gennem dannelse Fra udda
Page 33 and 34: cerede resten af Europa til den tys
Page 35 and 36: Sæt kroppen på hovedet Skolens hv
Page 37 and 38: dannelse, erfaringer fra praksis og
Page 39 and 40: anerkendende til hinanden, og genke
Page 41 and 42: ende, at udviklingsbistanden er red
Page 43 and 44: gennem sin bistandshjælp . Derfor
Page 45 and 46: Eksemplet viser, at holdningerne fl
Page 47 and 48: keligt samtykke fra den afdøde ell
Page 49 and 50: Inklusion: Kampen mod terror og for
Page 51 and 52: ghettoerne . Vi ved naturligvis god
Page 53 and 54: er unge, som har en individuel tilg
Page 55: op med tanken om de mange slags dan
Page 59 and 60: individer, som er en del af fælles
Page 61 and 62: ovenstående små kunstgreb, der i
Page 63 and 64: fremstår identisk med nogle af de
Page 65 and 66: Vi skal holde op med at kommunikere
Page 67 and 68: dagsorden og præger en række fors
Page 69 and 70: Frankrig har historisk set været e
Page 71 and 72: arbejder. Så dem, der er i arbejde
Page 73 and 74: og kommer med forslag til forandrin
Page 75 and 76: Danmark og verden Dansk tradition k
Page 77 and 78: virksomheder og organisationer i US
Page 79 and 80: mange personer fra de pågældende
show all

Den radikale fortælling - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?