Den radikale fortælling - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

Når det så er sagt, så er der ganske simpelt heller ikke råd til, at alle efterlønnere partout skal have den samme efterlønssats, ligesom det ikke nødvendigvis er alle børnefamilier eller folkepensionister, der partout har behov for det samme omfang af offentlige ydelser . Dette vil, snarere end at opretholde vores forbilledlige danske velfærdsstat, faktisk føre til, at velfærden forringes som følge af nedskæringer og besparelser . Derfor giver det – og rent økonomisk – god mening at målrette de offentlige ydelser til dem, der har det største behov . Men vil man partout, at alle – også dem, som egentlig ikke har behovet – skal modtage nøjagtigt de samme økonomiske ydelser, ja så er resultatet i sidste ende, at man bruger en hel masse ressourcer, som kunne være brugt bedre og mere effektivt et andet sted . Heri ligger også forskellen mellem det, man kunne kalde en unuanceret og uhensigtsmæssig universal velfærdspolitik og en mere målrettet socialpolitik . Hvor man med en universal velfærdspolitisk nærmest asfalterer det sociale Danmark til og pålægger alle de samme ydelser uanset individuelle behov, så tager man med en mere målrettet socialpolitik højde for de forskellige sociale behov, som hele landets forskellige Serdil’er måtte have . Velfærdspolitikkens brede sikkerhedsnet er med andre ord ikke sjældent alt for stormasket til at kunne fange dem, der reelt har et behov for social hjælp . Den universelle ”lighedsasfaltering” bidrager kort sagt til, at disse mennesker stilles dårligere, end i et system baseret på individuelle ydelser målrettet efter behov . Det sker dels fordi, der i sagens natur er færre ressourcer til de svageste grupper, når de skal dele den samlede kage med alle andre (og ikke blot dem, der reelt har et behov for sociale ydelser) . Men den øgede ulighed sker også som følge af en universel velfærdspolitik og en social lighedsasfaltering, der ikke har forståelse for og prioritering af, at visse mennesker kan have brug for særlig hjælp, selvom de i forvejen nyder samme velfærd, som vi andre . Og dermed kommer et argument, der ellers ofte høres i velfærdsdebatten i Danmark, nemlig at ”… i Danmark behøver ingen at lide nød”, også til at klinge hult . Især når sandheden er, at de sociale hjælpeforanstaltninger uden for de universelle ordninger i bedste fald er præget af lejlighedsvis politisk opmærksomhed og finansiering, og i værste fald bevidst negligering og økonomisk nedprioritering – da der jo alligevel ikke er stemmer i de danskere med de allerstørste behov for sociale ydelser – danskere som Serdil . Hvis vi imidlertid mener, at et samfund skal måles på, hvordan det behandler sine svageste, så er det på tide at vi gør op med den sociale lighedsasfaltering, der ligger til grund for den universelle velfærdspolitik, der alt for længe har ladt de allersvageste – tilmed med de største behov – i stikken . Har vi alle brug for hjælp? Radikale Venstre er et socialliberalt parti og både den sociale og den liberale dimension er vigtige – ingen af de to dimensioner kan stå alene . Det betyder mere konkret, at vi kæmper for og ønsker et samfund, hvor dem, der kan selv kan, i videst mulige omfang også får lov til netop at kunne selv, mens dem, der – af den ene eller anden grund – ikke kan selv, skal tilbydes den bedst mulige håndsrækning fra det offentlige . Dette princip vil de fleste andre partier givetvis også hævde at tilslutte sig, med varierende betoning af hhv . det sociale og det liberale . Men reelt er der fra venstre- til højrefløjen bred opbakning til brede, universelle ydelser – kort sagt bred opbakning til lighedsasfaltering – med langt mindre fokus på mere målrettede ydelser til gavn for alle Danmarks Serdil’er . Særligt fra venstrefløjen ser man fortsat et mere eller mindre ubevidst projekt, som går ud på, at vi alle på en eller anden måde tilhører en gruppe, der er dårligere stillet 16
end flertallet, og dermed har behov for hjælp. Hvad enten man er kvinde, over 60 år, børneforælder eller studerende, er man ifølge denne tankegang i en eller anden forstand ”offer”, og har derfor krav på offentlig hjælp, uanset ens individuelle behov . Denne tankegang er naturligvis skruen uden ende, og skaber en yderst uheldig dynamik: Med en selvforståelse af at være ofre, vil ellers fuldstændigt selvstændige og velfungerende mennesker nemlig naturligt nok formulere krav om kompensation for underforståede og uudtalte uretfærdigheder, og alt afhængigt af disse gruppers størrelse og politiske gennemslagskraft, vil disse selv samme grupper af mennesker blive mål for de politiske partiers kyniske og kalkulerede stemmefiskeri. Dette er populismens grimmeste ansigt, der kigger frem fra demokratiets kulisser, mens Serdil og andre danskere, der for alvor har behov for hjælp fra det offentlige, i større eller mindre grad overlades til sig selv på demokratiets dybe vand . Dette vil vi i Radikale Venstre gerne gøre op med, da hverken Danmark, det danske demokrati eller de danskere, for hvem dette har konsekvenser i det daglige, kan være tjent med den stiltiende accept af, at stadig mere marginaliserede grupper ikke får tilstrækkelig med hjælp, mens flertallet, der reelt ikke har behov, modtager i lighedens navn . I Radikale Venstre kæmper vi derfor for en større forståelse for, at det faktisk er acceptabelt, at nogle har mere end andre (hvorfor nogle ligeledes også har krav på mere offentlig hjælp end andre), og at det ene menneskes liv vil og skal være forskelligt fra et andet menneskes liv . I Radikale Venstre kæmper vi med andre ord for et opgør med den millimeter-lighedstænkning, der i alt for lang tid har præget det danske velfærdssamfund og den danske socialpolitik . I stedet for en socialpolitik baseret på millimeter-lighedstænkning, ønsker vi os i stedet en reel socialpolitik, båret af solidaritet og måske ligefrem indignation over de forhold, der i dag bydes dem, der ikke selv formår at råbe op og ikke er i flertal. Det kan måske lyde stort og lige vel idealistisk, men hos Radikale Venstre kæmper vi alligevel for at danne grundlag for et opgør med tankegangen om, at alle skal have deres del af alt . Og det burde faktisk være muligt . Spørger man eksempelvis danskerne, erklærer det store flertal sig faktisk parate til at hjælpe mennesker med et reelt behov, også selvom det betyder, at de ikke selv får del i ydelserne . Det er først, når der er tale om hjælp til personer, som ikke reelt har brug for den eller sagtens kunne leve uden, at de kritiske røster får stemmer . I debatten om efterlønnen er det desuden vores klare indtryk hos Radikale Venstre, at vælgerne faktisk er mere reform-parate end de politiske partier, netop fordi flere og flere får forståelse for, at efterlønnen går til alle, uanset nødvendigheden af denne for den enkelte . Og dette opfattes af de fleste som hverken retfærdigt eller som et tegn på synderlig lighed. Serdil og de andre sårbare i velfærdssamfundet Taberne i det lighedsasfalterende universalydelsessystem bliver danskere som Serdil, der er ude af stand til at mobilisere dagsordener, eller hvis røster ikke bliver hørt, selvom det i høj grad netop er dem, der har det største behov for hjælp . Kun meget få mennesker i det 21 . århundredes Danmark finder sig selv i en situation, der minder om Serdils – og heldigvis da for det. Men et relativt stort antal danskere er enten svage ældre, flygtninge og indvandrere, eller psykisk syge med et relativt stort behov for hjælp for at kunne overkomme de barrierer, der spærrer for, at de kan føre en god og anstæn- 17
Page 1 and 2: Den radikale fortælling Tag ansvar
Page 3 and 4: Forord Dette skrift er en samling a
Page 5 and 6: I mit politiske arbejde har jeg mø
Page 7 and 8: samt at arbejde for decentraliserin
Page 9 and 10: Det hele Danmark - Danmark i balanc
Page 11 and 12: fentlig infrastruktur i minutdrift,
Page 13 and 14: • Foreningslivet skal gives gode
Page 15: syge . Også i dagens Danmark, hvor
Page 19 and 20: - Serdil der bare ikke har det godt
Page 21 and 22: Økonomisk ansvarlighed er demokrat
Page 23 and 24: samme: Der skal økonomiske reforme
Page 25 and 26: ”Men hvad med jer?” spørger mi
Page 27 and 28: problemerne . Vi er radikale, fordi
Page 29 and 30: Det kræver tillid at stå pænt og
Page 31 and 32: Deltagelse gennem dannelse Fra udda
Page 33 and 34: cerede resten af Europa til den tys
Page 35 and 36: Sæt kroppen på hovedet Skolens hv
Page 37 and 38: dannelse, erfaringer fra praksis og
Page 39 and 40: anerkendende til hinanden, og genke
Page 41 and 42: ende, at udviklingsbistanden er red
Page 43 and 44: gennem sin bistandshjælp . Derfor
Page 45 and 46: Eksemplet viser, at holdningerne fl
Page 47 and 48: keligt samtykke fra den afdøde ell
Page 49 and 50: Inklusion: Kampen mod terror og for
Page 51 and 52: ghettoerne . Vi ved naturligvis god
Page 53 and 54: er unge, som har en individuel tilg
Page 55 and 56: op med tanken om de mange slags dan
Page 57 and 58: tog for alvor fart efter Danmarks b
Page 59 and 60: individer, som er en del af fælles
Page 61 and 62: ovenstående små kunstgreb, der i
Page 63 and 64: fremstår identisk med nogle af de
Page 65 and 66: Vi skal holde op med at kommunikere
Page 67 and 68:
dagsorden og præger en række fors
Page 69 and 70:
Frankrig har historisk set været e
Page 71 and 72:
arbejder. Så dem, der er i arbejde
Page 73 and 74:
og kommer med forslag til forandrin
Page 75 and 76:
Danmark og verden Dansk tradition k
Page 77 and 78:
virksomheder og organisationer i US
Page 79 and 80:
mange personer fra de pågældende
show all

Den radikale fortælling - Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?