Den radikale fortælling - Radikale Venstre

ghettoerne . Vi ved naturligvis godt, at disse påstande langt fra er sandheden,
men ikke desto mindre påvirker en sådan ensidig fremstilling forholdet mellem
minoriteter og majoriteten i Danmark. Når man taler ud fra angsten,
slår fornuften fra, hvorefter disse unuancerede generaliseringer får lov at stå
uimodsagt, ligesom de langsomt fæstner sig som sandheder i folks bevidsthed
– hvad enten det er minoriteternes ellers majoritetens bevidsthed . Resultatet
bliver den daglige kobling mellem islam, ”de fremmede med anden
etnisk baggrund”, kriminalitet, vold og terror m .v .
Dette entydige og negative billede af de etniske minoriteter og deres kultur
(herunder særligt muslimerne), smitter selv sagt også af på den behandling,
de modtager, og den adfærd de udsættes for, uanset om det er hos
de sociale myndigheder, politiet, i bussen, eller når vi som politikere skal
lovgive . Vi kategoriserer hinanden og henviser til meget generaliserede og
unuancerede kasser, der alt for ofte hviler på fordomme og uvidenhed, samtidig
med at vi er påvirket af den overordnede ramme, der omhandler islam
og terror, hvilket igen påvirker vores tilgang til hinanden . Det kan desværre
føre til, at vi måske lidt for hurtigt drager forhastede konklusioner uden at
have kendskab til forhold, der vedrører historiske, kulturelle eller religiøse
forskelle .
Som følge af den overfladiske debat og stereotype fordomme er det som om,
vi næsten ved tingene på forhånd: Vi ”ved”, at næsten alle somaliere skærer
i deres børn, ligesom vi ”ved” at næsten alle pakistanere tvangsgifter deres
børn . Vi ”ved” med andre ord, hvordan tingene hænger sammen i etniske
familier, uden dog at kende en eneste af disse familier . Mange af os har med
andre ord nok en forforståelse af minoritetsgrupper, som vi godt kunne tåle
at udfordre ved at indgå i tættere dialog med disse grupper og engagere os
i deres liv . Forforståelsen går i øvrigt begge veje . Der er desværre også alt for
mange etniske minoriteter, der tror, de ”ved”, hvordan danskerne lever og
agerer . Og som oftest baserer de på tilsvarende vis også udelukkende deres
viden på efterretninger fra medierne eller ubegrundede fordomme, da de
hverken har danske venner eller bekendte .
Disse problemstillinger, hvor fordomme får lov at diktere tingenes gang,
kan desværre også observeres hos de sociale myndigheder inden for f .eks .
tvangsfjernelsessager, Her er der eksempler på, at sociale myndigheder har
svært ved at komme med beskrivelser af minoritetsforældre og børnenes
mistrivsel efter at have fjernet børnene . Årsagen hertil er, at myndighederne
på forhånd har ’vidst’, hvad sagerne handlede om . Der har således ikke været
iværksat tilbundsgående undersøgelser, der kan dokumentere de faktiske
forhold . I stedet har man fjernet børn alene på baggrund af en unuanceret
”forforståelse” om etniske minoritetsfamilier .
Konsekvensen bliver, at minoritetsbørn f .eks . bliver overrepræsenteret i
anbringelsessager og specialklasser, samt blandt ungdomskriminelle, som
kommer for en dommer . Den anden yderlighed af den fordomsfyldte ”forforståelse”
er, at vi har en meget inaktiv tilgang til de etniske minoriteter,
hvor socialarbejderen f .eks . fortolker de etniske minoriteters problemer som
noget kulturelt eller religiøst, og derfor ikke griber ind . Det resulterer i en
berøringsangst, som i sidste ende betyder, at etniske minoriteter risikerer
ikke at få løst deres problemer og risikerer ikke at blive inkluderet og accepteret
i Danmark på lige fod med alle os andre .
Vi kan imidlertid komme uden om disse uheldige tilstande ved at blive bevidste
om dem, ved at erkende dem, tale åbent om dem, gøre hinanden
51