Den radikale fortælling - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

Min kæreste og jeg er i Libanon for at besøge min veninde og hendes libanesiske kæreste . Jeg har bedt min venindes kæreste om at give os et lynkursus i libanesisk politik . Men det er sværere end som så, og kæresten trækker resigneret på skuldrene . ”Lad os hellere tale om dansk politik . Hvad optager danske politikere?” Jeg undlader at tale om religionens rolle i dansk politik . For hvordan forklarer jeg et menneske, der konsekvent affejer religionens rolle i politik, at det faktisk er en væsentlig politisk faktor i Danmark i disse år . Altså ikke kristendommen . Men hans religion, islam . ”Økonomi,” svarer jeg derfor. Han lyser op i forventning. Han er økonom og identificerer sig åbenbart mere med sin profession end med sin religion. Nu er det til gengæld min tur til at se lidt opgivende ud . For hvor skal man starte? Hvor skal man slutte? Og hvad er det væsentlige budskab? ”Ok,” forsøger jeg . ”Sagen er, at de store efterkrigsgenerationer går på pension og efterlader et tomrum på arbejdsmarkedet . Det giver færre til at betale til samfundets fælleskasse – og flere til at bruge af den. Så hvis ikke vi gør noget, skal vi alle vænne os til at arbejde mere, men til gengæld indstille os på at modtage mindre fra det offentlige .” ”Men der er da masser mennesker, der gerne vil komme til Danmark og arbejde,” afbryder min libanesiske ven mig . ”Og I taler jo godt engelsk, så hvad er problemet?” Vi tre danskere kigger lidt beklemt på hinanden . Vi kommer åbenbart ikke uden om den danske udlændingepolitik . ”Hvad?” udbryder kæresten forundret, da han ser vores ansigtsudtryk . ”Det er ikke dit spørgsmål, der er noget galt med,” skynder vi os at forsikre ham . ”Men med dit spørgsmål rammer du bare det største spøgelse i dansk politik i disse år . Udlændinge . Især muslimer .” Vores libanesiske ven er et stort spørgsmålstegn . ”Jamen, hvad er de bange for?” ”Jihad og sådan noget,” svarer jeg . ”At muslimerne vil strømme til Danmark og indføre kalifatet,” tilføjer min veninde og trækker lidt undskyldende på skuldrene . Hendes kæreste kigger med stor vantro på hende . Jeg tager over . ”Det er ikke os, der tænker sådan. Jeg tror ikke engang, at de fleste danske politikere tænker sådan . Men det er nu engang det billede, den siddende borgerlige regering og Dansk Folkeparti har tegnet gennem snart ti år, og som styrer den politiske virkelighed. Så vi må finde andre måder at løse problemet på . Det har der så været nedsat den ene kommission efter den anden for at kigge på . Velfærdskommissionen . Skattekommissionen . Arbejdsmarkedskommissionen . Det økonomiske råd . Og de siger alle sammen det 22
samme: Der skal økonomiske reformer til, hvis der også i fremtiden skal være penge til børnehaver, folkeskoler, hjemmepleje og hospitaler .” ”Ok,” siger den libanesiske kæreste nysgerrigt . ”Men hvilke reformer skal I så gennemføre?” Vi er stadig på hans økonomiske hjemmebane . Jeg begynder at remse op . ”Skatten skal ned på arbejde og op på forurening, så folk får et incitament til at arbejde mere og forurene mindre . De aldersbetingede og universelle ydelser skal afskaffes, så det ikke er alderen, men behovet, der er det afgørende . Dagpengesystemet skal justeres, så folk kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet . Og vigtigst af alt: Efterlønnen skal afskaffes, så samfundet ikke fortsætter med at sende raske mennesker i den arbejdsdygtige alder på pension .” Min venindes libanesiske kæreste indvender: ”Det lyder jo som om, I ved, hvad der skal gøres . Så hvad venter I på – hvad er problemet?” Min veninde griner indforstået og kigger lidt drillende på mig . Hun ved, at jeg har talt om det her hundredesytten gange før . ”Problemet er, at den borgerlige regering startede sin regeringsperiode med at annoncere et skattestop, som senere blev fulgt op af et reformstop . De økonomiske vismænd advarede regeringen mod, at skattestoppet og reformstoppet ville gøre det svært at øge beskæftigelsen . Men der var højkonjunktur og friværdierne eksploderede . Alle havde travlt med at tjene hurtige penge på at handle huse og bruge friværdien til at bygge carport og sætte samtalekøkken op. Samtidig skovlede finansministeriet penge ind fra Nordsøolien, så statskassen bugnede og statsgælden forduftede som dug fra solen . Det var ikke svært at få de økonomiske vismænd til at ligne mørkemænd . For alt gik godt. Så godt, at vores finansminister mente, at vi kunne købe hele verden .” ”Danmarks udgave af kong Xerxes,” indskyder min veninde, der er religionshistoriker . Hun har længe siddet med et lille smil på læben, men nu melder hun sig ind i samtalen med historien om den persiske konge fra antikken . Aftenen er kun lige begyndt, og i Beirut er aftenerne lange . Der er tid til, at samtalerne kan tage uventede drejninger . Min veninde fortsætter . ”Kong Xerxes var på vej til at invadere Grækenland,” fortæller hun . ”Men så kom der en storm og ødelagde de broer, der skulle bringe hans kæmpehær over til Grækenland . Xerxes blev så rasende, at han lod havet piske med 300 piskeslag . Men hans egne blev bekymrede . For guderne ville umuligt lade den slags fornærmelser sidde overhørig,” slutter hun . Jeg slår ud latter . ”Præcist sådan var vi jo en del, der tænkte, da Thor Pedersen ville købe hele verden: Nu har regeringen for alvor mistet jordforbindelsen. Desværre tænkte de fleste danskere nok det modsatte: Nemlig, at alt måtte være i skønneste orden, når landets finansminister tonede så selvsikkert frem. Det måtte være vismændene, der havde mistet forbindelsen til virkeligheden . Men i dag 23
Page 1 and 2: Den radikale fortælling Tag ansvar
Page 3 and 4: Forord Dette skrift er en samling a
Page 5 and 6: I mit politiske arbejde har jeg mø
Page 7 and 8: samt at arbejde for decentraliserin
Page 9 and 10: Det hele Danmark - Danmark i balanc
Page 11 and 12: fentlig infrastruktur i minutdrift,
Page 13 and 14: • Foreningslivet skal gives gode
Page 15 and 16: syge . Også i dagens Danmark, hvor
Page 17 and 18: end flertallet, og dermed har behov
Page 19 and 20: - Serdil der bare ikke har det godt
Page 21: Økonomisk ansvarlighed er demokrat
Page 25 and 26: ”Men hvad med jer?” spørger mi
Page 27 and 28: problemerne . Vi er radikale, fordi
Page 29 and 30: Det kræver tillid at stå pænt og
Page 31 and 32: Deltagelse gennem dannelse Fra udda
Page 33 and 34: cerede resten af Europa til den tys
Page 35 and 36: Sæt kroppen på hovedet Skolens hv
Page 37 and 38: dannelse, erfaringer fra praksis og
Page 39 and 40: anerkendende til hinanden, og genke
Page 41 and 42: ende, at udviklingsbistanden er red
Page 43 and 44: gennem sin bistandshjælp . Derfor
Page 45 and 46: Eksemplet viser, at holdningerne fl
Page 47 and 48: keligt samtykke fra den afdøde ell
Page 49 and 50: Inklusion: Kampen mod terror og for
Page 51 and 52: ghettoerne . Vi ved naturligvis god
Page 53 and 54: er unge, som har en individuel tilg
Page 55 and 56: op med tanken om de mange slags dan
Page 57 and 58: tog for alvor fart efter Danmarks b
Page 59 and 60: individer, som er en del af fælles
Page 61 and 62: ovenstående små kunstgreb, der i
Page 63 and 64: fremstår identisk med nogle af de
Page 65 and 66: Vi skal holde op med at kommunikere
Page 67 and 68: dagsorden og præger en række fors
Page 69 and 70: Frankrig har historisk set været e
Page 71 and 72: arbejder. Så dem, der er i arbejde
Page 73 and 74:
og kommer med forslag til forandrin
Page 75 and 76:
Danmark og verden Dansk tradition k
Page 77 and 78:
virksomheder og organisationer i US
Page 79 and 80:
mange personer fra de pågældende
show all

Den radikale fortælling - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?