Den radikale fortælling - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

Det er derfor også en vigtig mission, at sørge for, at vi altid bærer i flok. At mennesker ikke skal føle sig alene . Ingen skal føle sig udelukket fra vores samfund, hverken af økonomiske grunde, af religiøse grunde eller af nogen som helst andre grunde . Sammenhængskraften i vores samfund er altafgørende, og netop den, har radikale ildsjæle kæmpet for at bevare og forbedre, siden partiets stiftelse i 1905 . De fundamenter, der blev lagt allerede dengang, har præget Danmark siden, og har haft enorm betydning for det fællesskab vi føler i Danmark, og er grundlaget for de værdier, vi radikale bærer med os i dag – såvel i tanke som handling . Hundrede års kamp for frisind, økonomisk stabilitet og hensyntagen til alle samfundsgrupper udgør det fundament, som vi står på i dag . Vel og mærke ikke kun os radikale medlemmer, men alle danskere . Et fundament, hvorpå de næste hundrede års udvikling af det danske samfund skal bygges . Så hvilke værdier bæres vi radikale af? Og hvad er Danmark skabt af? Der er ikke ét svar . Der er lige så mange svar, som der er medlemmer af Radikale Venstre – som der er mennesker i Danmark . Men hvert argument binder os sammen og er limen i den danske sammenhængskraft . Og hvert enkelt svar udspringer fra en konkret danskers situation og udfordringer i det daglige . Ser man godt efter, vil man faktisk opdage, at vi alle er forbundne . Heldigvis – for i fællesskabet er vi stærkest . I det følgende vil jeg alligevel forsøge at komme med et bud på, hvad Danmark mere konkret er skabt af . Dannelsen, kulturen og mennesker med idéer, de kæmpede for Den afdøde digter Nis Petersen (1897-1943) omtalte ofte en oplevelse fra Færøerne, som havde gjort stort indtryk på ham . Han havde undret sig over, hvorfor store skibe ofte sejlede ind i en færøsk fjord, hvor de krydsede frem og tilbage. Det kunne stå på i timevis. Nis Petersen erfarede, at skibene havde afbrudt deres rejse og var sejlet ind i fjorden for at indstille og fejlrette deres kompas. Når kompasset var rettet ind, styrede skibene igen ud på de store have for at følge den rette kurs mod bestemte mål . At navigere på åbent hav - Lad dette være et billede på moderne radikal politik, hvor nye tider kræver nye løsninger, og hvor konstant samfundsforandring kræver nytænkning og fleksibilitet. Det er til stadighed vigtigt at justere og afstemme de politiske løsninger med de grundlæggende værdier, Radikale Venstre er rundet og dannet af . Disse grundlæggende værdier er så at sige et kompas for fremtidigt radikalt virke . Fornuft og pragmatisme Én af de store personligheder, som fik afgørende betydning for stiftelsen af Det Radikale Venstre, var politikeren og redaktøren Viggo Hørup (1841- 1902), der var en vigtig katalysator for, at flere af datidens fremtrædende venstrefolk i 1905 dannede partiet Det Radikale Venstre . Ikke mindst Hørups tanker om antimilitarisme rakte langt ind i 1900-tallets politiske landskab, men også hans pragmatisme og fornuft er medvirkende til, at han i dag anerkendes som partiets åndelige fader . Berømt er hans spørgsmål fra Folketingets talerstol i 1883, hvor han i forbindelse med opførelsen af et fæstningsværk, som skulle beskytte København, lakonisk udtrykte: ”Hvad skal det nytte?” Denne jordbundne trang til bestandig at spørge til nytten af enhver politisk beslutning kan ses som en generel drivkraft bag radikal politik . Dette ses f .eks . i retspolitikken, hvor en sanktion aldrig er et formål i sig selv, men altid må have sigtet på resocialisering og hjælp til den enkelte til atter at kunne klare sig og fungere i fællesskabet . I det hele taget er det et væsentligt radikalt sigte, at kæmpe for og beskytte mindretalsrettigheder mod flertalsvælde 6
samt at arbejde for decentralisering – ikke mindst for at fremme deltagelsen i den demokratiske proces . Frihed, forpligtelse og økonomisk ansvarlighed En anden stor personlighed i Radikale Venstres spæde start var Peter Munch (1870-1948), der mente, at et demokratisk samfund kun kan fungere, hvis dets medlemmer føler sig forpligtede over for hinanden . Et demokrati kræver, at både den stærke og den svage udfordres . Munch, der var præget af de franske radikale med deres slogan om ”frihed, lighed og broderskab”, kæmpede for den afgørende radikale tanke, at man skal bestræbe sig på at varetage det samlede samfunds og alle borgeres interesser, frem for blot at varetage en enkelt samfundsklasses behov og interesser . Denne holdning dannede grundlag for den første radikale statsminister Carl Theodor Zahles (1866-1946) reformer for de svagest stillede borgere i det danske samfund. Det gjaldt dels forbedring af husmændenes samt de dårligst stilledes vilkår i byerne og dels prioritering af forbedret uddannelse til alle . Da Radikale Venstre blev stiftet i 1905 var det endvidere med udgangspunkt i hovedbudskabet om lige valgret til alle og målet om, at staten skulle påtage sig et større ansvar, uden at det liberale grundsyn blev tilsidesat . Ligeledes havde den økonomiske ansvarlighed sammenkoblet med det socialliberale livssyn topprioritet . Tanken var – og er stadig den dag i dag – at afstanden mellem mennesker ikke må være for stor, ligesom samfundet skal indrettes således, at flest muligt kan klare sig selv, og at de, der ikke kan, skal sikres tilstrækkelig hjælp . En grundpille i Radikale Venstre har med andre ord siden stiftelsen været, at finde en balance mellem at overlade vilkårene til de frie liberale markedsmekanismer og så betingelsesløst at følge socialisternes krav om statens overtagelse af produktionsmidlerne . Mere uddannelse Allerede ved partiets stiftelse var uddannelse endvidere en af grundstenene og den udelte folkeskole et mål: Én fælles skole for alle børn fra alle samfundslag – en såkaldt enhedsskole med fokus på mangfoldighed og tolerance samt rummelighed, faglighed og kreativ udfoldelse . Én af de klassiske radikale grundsøjler er øget uddannelse til alle . For Radikale Venstre er det afgørende, at alle har ret og pligt til uddannelse som en nødvendig forberedelse til arbejdslivet og som en forudsætning for, at borgerne kan tage aktivt del i samfundslivet . At der skal sikres mulighed for videre- og nyuddannelse livet igennem . Et Danmark med internationale forpligtelser ”Danmark støtter og fremmer de hjemlige og internationale Bestræbelser for Fred og Ret” . Ordene stammer fra Radikale Venstres første partiprogram og vidner om, at man allerede dengang så det som afgørende vigtigt, at Danmark er en del af et større fællesskab med et fredsskabende internationalt engagement . I tråd med at partiet ved sin stiftelse havde en klar antimilitaristisk linje, var man fra starten også klar over betydningen af en internationalt fredsbevarende indsats . Radikale politikere var derfor fra partiets stiftelse engageret i opbygningen af et internationalt retssamfund og aktivt med i diskussionerne herom efter oprettelsen af Folkeforbundet, i opbygningen af FN, af Europarådet samt i forberedelsen af den Europæiske Menneskerettighedskonvention . 7
Page 1 and 2: Den radikale fortælling Tag ansvar
Page 3 and 4: Forord Dette skrift er en samling a
Page 5: I mit politiske arbejde har jeg mø
Page 9 and 10: Det hele Danmark - Danmark i balanc
Page 11 and 12: fentlig infrastruktur i minutdrift,
Page 13 and 14: • Foreningslivet skal gives gode
Page 15 and 16: syge . Også i dagens Danmark, hvor
Page 17 and 18: end flertallet, og dermed har behov
Page 19 and 20: - Serdil der bare ikke har det godt
Page 21 and 22: Økonomisk ansvarlighed er demokrat
Page 23 and 24: samme: Der skal økonomiske reforme
Page 25 and 26: ”Men hvad med jer?” spørger mi
Page 27 and 28: problemerne . Vi er radikale, fordi
Page 29 and 30: Det kræver tillid at stå pænt og
Page 31 and 32: Deltagelse gennem dannelse Fra udda
Page 33 and 34: cerede resten af Europa til den tys
Page 35 and 36: Sæt kroppen på hovedet Skolens hv
Page 37 and 38: dannelse, erfaringer fra praksis og
Page 39 and 40: anerkendende til hinanden, og genke
Page 41 and 42: ende, at udviklingsbistanden er red
Page 43 and 44: gennem sin bistandshjælp . Derfor
Page 45 and 46: Eksemplet viser, at holdningerne fl
Page 47 and 48: keligt samtykke fra den afdøde ell
Page 49 and 50: Inklusion: Kampen mod terror og for
Page 51 and 52: ghettoerne . Vi ved naturligvis god
Page 53 and 54: er unge, som har en individuel tilg
Page 55 and 56: op med tanken om de mange slags dan
Page 57 and 58:
tog for alvor fart efter Danmarks b
Page 59 and 60:
individer, som er en del af fælles
Page 61 and 62:
ovenstående små kunstgreb, der i
Page 63 and 64:
fremstår identisk med nogle af de
Page 65 and 66:
Vi skal holde op med at kommunikere
Page 67 and 68:
dagsorden og præger en række fors
Page 69 and 70:
Frankrig har historisk set været e
Page 71 and 72:
arbejder. Så dem, der er i arbejde
Page 73 and 74:
og kommer med forslag til forandrin
Page 75 and 76:
Danmark og verden Dansk tradition k
Page 77 and 78:
virksomheder og organisationer i US
Page 79 and 80:
mange personer fra de pågældende
show all

Den radikale fortælling - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?