Den radikale fortælling - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

Fremtidens internationale samfund Det internationale samfund har undergået en langt stærkere organisering. De internationale organisationer har fået en stadig større betydning. Denne stærkere organisering af samvirket mellem nationer er til stor gavn for især små stater. Danmark har langt bedre muligheder for at gøre sig gældende og blive hørt i takt med at samarbejdet organiseres. Derfor er det også klogt at satse på indsatsen i de internationale organisationer. G20 er en udmærket markør for en ny tids realiteter. Af Niels Helveg Petersen, forhenværende Økonomi- og Udenrigsminister samt tidl. formand for Radikale Venstres Folketingsgruppe Nogle af grundvilkårene for dansk udenrigspolitik har ændret sig siden jeg første gang blev valgt til Folketinget som 27-årig i 1966. Det internationale samfund har undergået en langt stærkere organisering . De internationale organisationer har fået en stadig større betydning . Ikke alene er kommet flere internationale organisationer, de har også udvidet samarbejdet i dybden samt fået flere kompetencer og beføjelser. FN og FN’s særorganisationer (WHO, FAO, UNESCO, Unicef m.fl.) har igennem de seneste snart 30 år spillet en betydelig rolle . Desværre er det i den offentlige debat meget overset, at FN’s sikkerhedsråd efter ophøret af den kolde krig har været i stand til at træffe flere og mere betydningsfulde beslutninger. Antallet af fredsbevarende operationer er steget; antallet af FN-soldater i verden er større end nogensinde før. FN er så ubetinget verdenssamfundets vigtigste organisation, et uundværligt center for de internationale bestræbelser for at bekæmpe fattigdom, sult, sygdom, analfabetisme og klimaforandringer m .m . Imidlertid er det desværre ikke ensbetydende med, at alt lykkes, for det er jo åbenlyst ikke tilfældet. Men FN spiller en afgørende rolle i bestræbelserne for at tilvejebringe mere orden i det internationale samfund . Regionale organisationer har ligeledes fået en stigende rolle i Europa . Mest markant har EU og NATO udvidet medlemskredsen betydeligt i kraft af, at de nye demokratier i Central- og Østeuropa (CØE) er blevet medlemmer. EU har med tiden fået udvidede beføjelser og er som organisation i dag bedre rustet til at organisere det efterhånden vidtspændende, fredelige samarbejde . Samtidigt har nye organisationer set dagens lys . Vigtigst er formentlig verdenshandelsorganisationen WTO, som kom til verden i 1995. WTO afløste GATT, men har en langt større medlemskreds . Størsteparten af verdens lande er medlemmer, og det er i dag atypisk at stå udenfor . Imidlertid er Rusland som et af de få lande endnu ikke med – russerne frygter nemlig, at et medlem-skab vil ramme flere af deres store statsvirksomheder. På samme vis er Iran, Cuba og Nordkorea endnu heller ikke medlem, og betaler prisen derved at deres økonomier ikke deltager i globaliseringen . Det nye i WTO er organisationens muligheder for at løse tvister mellem medlemslandene . Opstår der f .eks . tvister om handelspolitiske emner, nedsætter WTO ekspertpaneler, der vurderer lovligheden af landenes handlinger 72
og kommer med forslag til forandringer . Det er stærkt opmuntrende at medlemslandene foreløbigt har rettet sig efter WTO’s afgørelser . Verdenshandelen har hermed fået et nyt og langt stærkere fundament end nogensinde tidligere . Ikke mindst i krisetider, hvor fristelsen til protektionisme kan være stor, har dette afgørende betydning . Principielt vigtig er oprettelsen af den internationale straffedomstol også, idet det dermed vil være muligt at retsforfølge statsledere, der har gjort sig skyldige i forbrydelser imod menneskeheden . To særdomstole, der blev nedsat for at man kunne retsforfølge krigsforbrydelser i Rwanda og det tidligere Jugoslavien, banede vejen for den nye internationale straffedomstol . Imidlertid lider den på dette tidligere stade fortsat af betydelige svagheder . En række lande med USA i spidsen har nemlig ikke ratificeret dens oprettelse og der er ikke udsigt til, at f .eks . det amerikanske senat vil gøre det . Alligevel er det berettiget – og bestemt ikke misvisende – at betegne domstolen som et fremskridt i kampen for at omdanne det internationale samfund til at retssamfund. Nydannelser i det nordlige område er Arktisk Råd, der er begyndt at organisere samarbejdet i Arktis, og Østersørådet (Council of the Baltic Sea States, CBSS), der på Danmarks og Tysklands initiativ blev oprettet i 1992 med særligt fokus på landene omkring Østersøen. Uden for Europa ser man også bestræbelser for at udvikle regionalt samarbejde, ofte inspireret af EU-samarbejdets succes . De afrikanske lande arbejder f .eks . sammen i den Afrikanske Union og Association of Southeast Asian Nations (ASEAN) er en vigtig organisation i Sydøstasien. Dertil kommer, at Frihandelsaftalen i Nordamerika – North American Free Trade Agreement (NAFTA) har forbedret vilkårene for frihandel i Nordamerika. Endelig er der også i Latinamerika skabt nye vigtige samarbejdsorganer . Det er ikke kun stater, der udvikler deres samarbejde . Det gør erhvervsorganisationer, fagbevægelser og NGO’er også. Der er på alle områder vidt forgrenede netværk for internationalt samarbejde, og samlet set er der tale om en imponerende udvikling over de seneste år . Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at denne større organisering af samvirket mellem nationer er til stor gavn for især små stater . Vi har langt bedre muligheder for at gøre os gældende og blive hørt i takt med at samarbejdet organiseres . Det er derfor også klogt at satse på indsatsen i de internationale organisationer. Desværre er det noget, som VKO-fletallet ikke forstår. Udenrigstjenesten er blevet kraftigt beskåret, og det er bl .a . gået ud over bemandingen i netop de internationale organisationer . Der er derfor meget, der skal rettes op på for at nyt flertal med større forståelse for værdien af internationalt samarbejde end det nuværende, snæversynede VKO-flertal har udvist . Udvidelsen af NATO med landene i Central- og Østeuropa, inklusive de baltiske lande, har afgørende ændret et grundvilkår for Danmark . For første gang i danmarkshistorien eksisterer der ikke en militær trussel imod det danske territorium. Ikke mindst de baltiske landes medlemskab af NATO må tillægges stor betydning for den samlede, forbedrede sikkerhedssituation i det danske nærområde . Derfor var det op igennem 1990’erne et vigtigt mål for Danmark at sikre de baltiske landes medlemskab i NATO. Vi har fredelige naboer hele vejen rundt, bl .a . med det resultat til følge, at vi har kunnet gennemføre en kraftig omlægning af det danske forsvar, hvor vægten nu ikke er territorialt forsvar, men løsning af internationale opgaver . 73
Page 1 and 2:
Den radikale fortælling Tag ansvar
Page 3 and 4:
Forord Dette skrift er en samling a
Page 5 and 6:
I mit politiske arbejde har jeg mø
Page 7 and 8:
samt at arbejde for decentraliserin
Page 9 and 10:
Det hele Danmark - Danmark i balanc
Page 11 and 12:
fentlig infrastruktur i minutdrift,
Page 13 and 14:
• Foreningslivet skal gives gode
Page 15 and 16:
syge . Også i dagens Danmark, hvor
Page 17 and 18:
end flertallet, og dermed har behov
Page 19 and 20:
- Serdil der bare ikke har det godt
Page 21 and 22: Økonomisk ansvarlighed er demokrat
Page 23 and 24: samme: Der skal økonomiske reforme
Page 25 and 26: ”Men hvad med jer?” spørger mi
Page 27 and 28: problemerne . Vi er radikale, fordi
Page 29 and 30: Det kræver tillid at stå pænt og
Page 31 and 32: Deltagelse gennem dannelse Fra udda
Page 33 and 34: cerede resten af Europa til den tys
Page 35 and 36: Sæt kroppen på hovedet Skolens hv
Page 37 and 38: dannelse, erfaringer fra praksis og
Page 39 and 40: anerkendende til hinanden, og genke
Page 41 and 42: ende, at udviklingsbistanden er red
Page 43 and 44: gennem sin bistandshjælp . Derfor
Page 45 and 46: Eksemplet viser, at holdningerne fl
Page 47 and 48: keligt samtykke fra den afdøde ell
Page 49 and 50: Inklusion: Kampen mod terror og for
Page 51 and 52: ghettoerne . Vi ved naturligvis god
Page 53 and 54: er unge, som har en individuel tilg
Page 55 and 56: op med tanken om de mange slags dan
Page 57 and 58: tog for alvor fart efter Danmarks b
Page 59 and 60: individer, som er en del af fælles
Page 61 and 62: ovenstående små kunstgreb, der i
Page 63 and 64: fremstår identisk med nogle af de
Page 65 and 66: Vi skal holde op med at kommunikere
Page 67 and 68: dagsorden og præger en række fors
Page 69 and 70: Frankrig har historisk set været e
Page 71: arbejder. Så dem, der er i arbejde
Page 75 and 76: Danmark og verden Dansk tradition k
Page 77 and 78: virksomheder og organisationer i US
Page 79 and 80: mange personer fra de pågældende
show all

Den radikale fortælling - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?