vis forstand har afstedkommet muligheden for en slags digitaliseret direkte demokrati, på mange måder kan føre os frem (eller tilbage) til det, som de traditionelle debatmøder – som dem, jeg selv oplevede hos min farmor og farfar i laden på Langeland – kunne: Nemlig at deltage direkte i debatten i kraft af sin tilstedeværelse . I det medialiserede demokrati er det blevet lige så let at deltage i debatter og udveksle synspunkter . Der er hundreder af kommentarer på avisartikler på nettet, og tusinder af kommentarer hver dag via de sociale medier . Det betyder også, at der efterhånden vil komme informationer frem, som ikke ville komme frem i medier, hvor en redaktør sidder og filtrerer nyhederne først . Og det er en kæmpe styrkelse af den frie og ligeværdige demokratiske dialog . Men det bekymrende ved hele medialiseringen af demokratiet er, at det er blevet mere uklart, hvem man får ført sit standpunkt frem til, hvilket har store konsekvenser for den offentlige debat, hvis alle kommunikerer via mere eller mindre individualiserede kanaler (f.eks. via deres egen Facebook-profil), men ingen taler sammen . Det er yderst besværligt at få ændret tingenes tilstand i en tilspidset magtkamp . Det er oplagt, at de politiske modstandere ikke vil være sene til at falde over en politiker eller et parti, der indrømmer fejl eller udstiller tvivl – og det er oplagt, at politikere der ikke kommunikerer på mediernes præmisser risikerer at blive ignoreret og usynlige i den offentlige debat . Dette er i sig selv dobbelt kritisk i dag, da synlighed er forudsætningen – om end ikke tilstrækkeligt – for at blive valgt og genvalgt som politiker i det medialiserede demokrati . Der er imidlertid også politikere, der nærmest ignorerer eller direkte tager afstand fra at kommunikere på mediernes præmisser, og i stedet sætter egne præmisser for sin kommunikation . Et særligt godt eksempel på politikere, der ikke kommunikerer på mediernes præmisser, men på deres egne, skal man finde i Retsforbundets ydmyge lokaler på Lyngbyvej i København. Her sidder en flok fastbesluttede og overbeviste idealister, der må erkende, at det medialiserede demokrati ikke er gearet til at høre om historien, sandheden og kompleksiteten om Georgismen . Bagsiden af medaljen ved at kommunikere på egne, og ikke mediernes, præmisser, er, at Retsforbundet aldrig har været længere fra indflydelse, end de er i dag. Og det giver stof til eftertanke. Når jeg er optaget af tonen i debatten i dag, så er det værste egentlig ikke de værste vredesudbrud og ringeagtsytringer . Det værste er faktisk at være vidne til de skræddersyede facade-holdninger, som debatten i stigende grad bærer præg af . Det er her, jeg får de værste associationer til mine fotokopier på opslagstavlen . Det er her, jeg bliver mindet om fordums tiders propaganda, som den til forskellige tider har udfoldet sig på det europæiske kontinent . Men i samme ombæring er det så, at jeg bliver mindet om, at vi som politikere har et særligt ansvar . Jeg er overbevist om, at vi skal holde igen med kommunikations-kunstgrebene, hvis vi skal have en ægte og ærlig dialog med hinanden. En dialog, der har til formål at finde de mest hensigtsmæssige løsninger, på de problemer, som samfundet står over for, samtidig med at det er løsninger, der peger langt ud i fremtiden – meget længere end frem til det førstkommende folketingsvalg . 64
Vi skal holde op med at kommunikere kunstfærdigt, og tale åbent og direkte til vælgerne såvel som til hinanden politikere imellem . Vi skal tale pænt om og til vores politiske modstandere, og vi skal indrømme vores fejl . Selvom vi taler gennem nye kanaler, skal vi huske os selv på og bruge omgangstonen fra forsamlingshuset . Laden på Langeland er trods alt blot rykket på nettet . 65
- Page 1 and 2:
Den radikale fortælling Tag ansvar
- Page 3 and 4:
Forord Dette skrift er en samling a
- Page 5 and 6:
I mit politiske arbejde har jeg mø
- Page 7 and 8:
samt at arbejde for decentraliserin
- Page 9 and 10:
Det hele Danmark - Danmark i balanc
- Page 11 and 12:
fentlig infrastruktur i minutdrift,
- Page 13 and 14: • Foreningslivet skal gives gode
- Page 15 and 16: syge . Også i dagens Danmark, hvor
- Page 17 and 18: end flertallet, og dermed har behov
- Page 19 and 20: - Serdil der bare ikke har det godt
- Page 21 and 22: Økonomisk ansvarlighed er demokrat
- Page 23 and 24: samme: Der skal økonomiske reforme
- Page 25 and 26: ”Men hvad med jer?” spørger mi
- Page 27 and 28: problemerne . Vi er radikale, fordi
- Page 29 and 30: Det kræver tillid at stå pænt og
- Page 31 and 32: Deltagelse gennem dannelse Fra udda
- Page 33 and 34: cerede resten af Europa til den tys
- Page 35 and 36: Sæt kroppen på hovedet Skolens hv
- Page 37 and 38: dannelse, erfaringer fra praksis og
- Page 39 and 40: anerkendende til hinanden, og genke
- Page 41 and 42: ende, at udviklingsbistanden er red
- Page 43 and 44: gennem sin bistandshjælp . Derfor
- Page 45 and 46: Eksemplet viser, at holdningerne fl
- Page 47 and 48: keligt samtykke fra den afdøde ell
- Page 49 and 50: Inklusion: Kampen mod terror og for
- Page 51 and 52: ghettoerne . Vi ved naturligvis god
- Page 53 and 54: er unge, som har en individuel tilg
- Page 55 and 56: op med tanken om de mange slags dan
- Page 57 and 58: tog for alvor fart efter Danmarks b
- Page 59 and 60: individer, som er en del af fælles
- Page 61 and 62: ovenstående små kunstgreb, der i
- Page 63: fremstår identisk med nogle af de
- Page 67 and 68: dagsorden og præger en række fors
- Page 69 and 70: Frankrig har historisk set været e
- Page 71 and 72: arbejder. Så dem, der er i arbejde
- Page 73 and 74: og kommer med forslag til forandrin
- Page 75 and 76: Danmark og verden Dansk tradition k
- Page 77 and 78: virksomheder og organisationer i US
- Page 79 and 80: mange personer fra de pågældende
Change language