Den radikale fortælling - Radikale Venstre
Den radikale fortælling - Radikale Venstre
Den radikale fortælling - Radikale Venstre
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Økonomisk ansvarlighed<br />
er demokratisk ansvarlighed<br />
Det er umiddelbart et mysterium, hvordan vi er havnet i en<br />
situation, hvor børn kan se frem til at skulle yde mere, men<br />
nyde mindre end deres forældre. Svaret på, hvordan det er<br />
kommet så vidt, findes et sted langt fra Danmark, nærmere<br />
bestemt i havnebyen Beirut, Libanons hovedstad. Gennem en<br />
dialog af nærmest sokratisk karakter, illustreres det, hvordan<br />
Danmarks økonomiske problemer i sidste ende også er et demokratisk<br />
problem. At udvise økonomisk ansvarlighed er med<br />
andre ord at udvise respekt for demokratiet.<br />
Af Zenia Stampe, næstformand for <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong><br />
Hvilke forældre spiser maden og lader børnene slikke tallerkenen? Hvilke<br />
forældre efterlader deres børn på et børnehjem, så de selv kan forfølge karrieren?<br />
Hvilke forældre sætter sig i gæld til halsen og sender regningen videre<br />
til deres børn? Ingen . Forældre har til alle tider og i alle kulturer stræbt efter,<br />
at deres børn skulle have mindst lige så gode levevilkår, som de selv har haft .<br />
Det ser vi i den græske mytologi, hvor Archilleus’ mor gjorde Archilleus<br />
(næsten) usårlig . Vi ser det også i ulande, hvor nogle forældre bogstaveligt<br />
talt lever på vand og brød for at kunne sende deres børn i skole . Men vi ser<br />
det også i dagens Danmark, hvor børnene flyver fra reden med børneopsparing<br />
og forældrekøbt lejlighed . Omsorgen for den næste generation hører<br />
med til det at være menneske . For mange er det ligefrem det, der giver livet<br />
mening .<br />
Derfor er det også så meget desto større et mysterium, at vi er havnet i en<br />
situation, hvor børn kan se frem til at skulle yde mere, men nyde mindre<br />
end deres forældre. Og dette, endda uden at årsagen skal findes i udefrakommende<br />
krige, kriser eller katastrofer . Men hvordan er det kommet dertil?<br />
Hvordan er det gået så galt?<br />
Svaret på disse spørgsmål finder jeg et sted langt fra Danmark, danske børn<br />
og deres forældre. Nærmere bestemt på en restaurant i havnebyen Beirut,<br />
Libanons hovedstad . I et område, hvor mange store civilisationer har sat deres<br />
spor – f .eks . korsfarerne, mamelukkerne og osmannerne – og hvor forskellige<br />
religioner har levet side om side i årtusinder .<br />
Xerxes<br />
”Det har overhovedet ikke noget med religion at gøre!”<br />
Jeg ser overrasket op fra min tallerken og får øjenkontakt med min venindes<br />
libanesiske kæreste. Han lægger gaflen på dugen og fortsætter i et lettere<br />
opgivende tonefald .<br />
”Kristne kæmper mod kristne . Sunnier mod sunnier . Shiaer mod shiaer . Og<br />
alliancer indgås på kryds og tværs . Det handler ikke om religion, men om<br />
hvordan de store familier kan forblive ved magten eller endda tilrane sig<br />
mere magt .”<br />
21