INDLEDENDE MANØVRER

Momenter af en moderne erfaring
gestalte den moderne metropol gennem samspillet mellem en moderne og guddommelig
diskurs. I denne moderne metropol forsøger romanens hovedperson – den 28-årige,
danskfødte Malte Laurids Brigge – at udleve sine kunstneriske ambitioner gennem skabelsen
af de optegnelser, der udgør Malte Laurids Brigges Optegnelser. Med afsæt i nogle
betragtninger over romanens struktur vil analysens første fire afsnit, ”En springende og
labyrintisk struktur”, ”Den stigmatiserede struktur”, ”Om tiden og mærkeligt-i-hinandengyngende
bevægelser” samt ”Erindringens manglende overblik”, først og fremmest kredse om
værkets specifikke bearbejdning af tid og rum som konstituerende elementer for subjektets
erfaring. Analysens foreløbige sidste tre afsnit, ”Storbyens udsatte jeg”, ”Manden i
mængden” og ”At høre sig selv i et inferno af lyde”, vil i forlængelse af de første
analyseafsnit betragte subjektet i forhold til disse rum- og tidsformer, som den moderne
storby sætter. Subjektets perception, adfærd og mulighed for at gestalte sig og finde
affirmation i storbyen vil overordnet udspænde denne del af analysen.
En springende og labyrintisk struktur
For en ganske umiddelbar betragtning er romanen opdelt i en første (pp. 5-99/7-122) 26 og
anden (pp. 100-193/123-234) del, der igen består af i alt 71 unummererede optegnelser, som
er lanceret i romanens titel og som i romanens grafiske udtryk er markeret ved et ekstra
linjeskift. Romanens overordnede og eksplicitte opdeling antyder en logisk og
fremadskridende struktur, som ved første øjekast også underbygges af romanens tilløb til en
indre struktur. I romanens første, kursiverede linje angiver Malte således i overensstemmelse
med dagbogsgenren tid og sted for optegnelsernes begyndelse: ”11. september, rue Touillier”
(p. 5/7). 25 sider længere fremme næres forventningen om en kronologisk skildring yderligere
ved endnu en alluderet dagbogsmarkør: ”Bibliotheque Nationale” (p. 30/38). Forventningen
indfries dog ikke, idet de to markører står ganske alene i romanen. Og kaster man endnu
engang blikket på disse, synes de da også i deres sammenstilling at røbe deres egen udfasning.
Den første markør lever i kraft af sin kronotopiske karakter på alle måder op til gængse
26 Jeg har arbejdet med henholdsvis den originalsproglige udgave, Die Aufzeichnungen des Malte Laurids
Brigge, Suhrkamp Verlag, 1979 og Inga Junghanns danske oversættelse af Rilkes roman, Malte Laurids Brigges
Optegnelser, Gyldendal, 1986. Da Junghanns oversættelse er meget tro mod Rilkes værk, og da jeg i mine
analyser forholdsvist ofte inddrager længere citater fra romanen, har jeg valgt helt overvejende at citere fra den
danske udgave for at tilgodese specialets flow. De danske sidehenvisninger er dog gennemgående suppleret af
henvisninger til den tyske udgave. Enkelte steder har jeg endvidere valgt at referere til Rilkes oprindelige
formuleringer, hvis disse afsætter en analytisk betydning.
10
Slettet: og specialets primære
analysemateriale.
Slettet: dog