INDLEDENDE MANØVRER

INTERMEZZO – DET SUBLIME
En dissonantisk tonalitet
Momenter af en moderne erfaring
Hvis vi et øjeblik standser op og forsøger at samle op på de foregående analyser, så synes den
moderne erfaringstopografi, der sætter sig igennem i Rilkes Malte Laurids Brigges
Optegnelser, først og fremmest at være gennemstrømmet af en dissonantisk tonalitet, som
manifesterer sig ved en stadig selvgenererende vekslen mellem modsatrettede størrelser.
Værket etablerer således ikke blot et singulært skift fra fascination til frastødning. Subjektet
bevæger sig snarere som en membran mellem stadigt vekslende polære størrelser som
frastødning og fascination, mulighed og katastrofe, skabelse og tilintetgørelse, som værkets
moderne univers italesætter på flere niveauer. Sentensen ”At jeg dog ikke kan lade være at
sove for åbne vinduer” indkapsler som tidligere nævnt præcist den dissonantiske tonalitets
samtidighed af modstridende størrelser, som artikuleres værket igennem. Med fascinationens
opmærksomhed skildrer Malte således storbyens enorme opbud af sanseindtryk, som han
samtidig overvældes og frastødes af. For byen er netop både mulighedsskabende og
katastrofisk for det moderne jeg. For Malte repræsenterer byen muligheden for at blive seende
og komme ind under tingenes overflade samtidig med, at det netop er denne mulighed og
dette forsøg på at komme bag om og nærme sig fænomenernes væsen, der udsætter og i
eksistentiel forstand truer Maltes eget væsen og paradoksalt nok forviser ham til en introvert
virkelighed. Idet det overvældende sansebombardement netop ikke lader sig gribe eller
syntetisere i ét blik af det blottede jeg, der har suspenderet alle forsvarsmekanismer,
overvældes og tømmes Maltes som subjekt og efterlades gang på gang som en tabula rasa.
Maltes eliminering af enhver form for afværgefilter betyder endvidere, at også erindringen
som værende et filter for virkelighedens chok er fraværende i værket. Således krystalliserer
Maltes moderne erfaring sig ikke alene med den moderne storby som baggrund, men også i de
voldsomme næsten bogstavelige gensyn med den stadig lige ubegrænsede og formløse
barndom. Iagttager man yderligere Maltes voldsomme konfrontation med den moderne
verden, viser det sig, at også denne pol genererer sin egen modsætning. Således lader
storbyens sanseopbud sig ikke kun betragte som et bombardement, der placerer subjektet i en
udsat position, men også som en stimulus der giver subjektet mulighed for at mærke sig selv
gennem den friktion, sammenstødet mellem subjekt og verden avler. Den moderne verden
leverer således ingen spejlingsmuligheder, hvorigennem Malte kan affirmere sig selv. Men
29
Slettet: