INDLEDENDE MANØVRER
INDLEDENDE MANØVRER
INDLEDENDE MANØVRER
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Momenter af en moderne erfaring<br />
(1790), der udkommer blot to år før Baggesens værk. Til trods for denne nærmest konkrete<br />
håndsrækning til læsningen har kommentarlitteraturen været forbløffende spagfærdig i en<br />
forpligtet og grundig læsning af Labyrinten i forhold til Kants begreb om det sublime. 59 I min<br />
læsning af Labyrinten vil jeg forsøge at ekstrahere og elaborere nogle adækvate bestemmelser<br />
for den sublime erfaring, som Baggesens roman og i særdeleshed Strassburg-kapitlet synes at<br />
udfolde, og som vil kunne vise sig at være frugtbare i forhold til specialets væsentligste<br />
erkendelsesinteresse, nemlig den moderne erfaring.<br />
Det teoretiske afsæt i dette andet afsnit vil først og fremmest være de bestemmelser af det<br />
sublime, som Kant formulerer i Kritik der Urteilskraft. Som et fundament for læsningen vil<br />
jeg derfor indledningsvist lave en yderst skitseagtig præsentation af de mest centrale dele af<br />
Kants bestemmelser af det sublime. I løbet af afsnittet vil disse foreløbige bestemmelser blive<br />
væsentligt elaboreret i takt med indkredsningen af jegets erfaringsform, der både abonnerer på<br />
og problematiserer Kants udlægning af det sublime. Idet jeg således først og fremmest ønsker<br />
at formulere nogle bestemmelser af den sublime erfaring gennem Baggesens værk, har jeg i<br />
dette intermezzo-afsnit helt overordnet valgt ikke at behandle romanens form og stilistiske<br />
udtryk60 for i stedet at fokusere på Labyrintens Strassburg-kapitel.<br />
Kritik der Urteilskraft<br />
I en eksplicit kommentar til det sublime refererer Labyrinten til Longinus61 , der som tidligere<br />
nævnt har lagt navn til den tidligste behandling af det sublime i det antikke, retoriske skrift<br />
Περι ύπσόϋς, der i 1674 bliver oversat til fransk af Nicolas Boileau-Despréaux. Det sublime<br />
bliver dog først for alvor sat på den filosofiske dagsorden i 1700-tallet med henholdsvis<br />
Edmund Burkes og Kants behandling af figuren. I 1757 udkommer Burkes værk A<br />
philosophical Enquiry into the Origin of Ideas of the Sublime and Beautiful, som Kant<br />
formentlig har kendt til, da han i Beoabachtungen über das Gefühl des Schönen und<br />
59<br />
Gerd Lütken har dog i en introducerende artikel påpeget en forbindelse mellem Labyrinten og Kritik der<br />
Urteilskraft. Lütken, 1999, p. 30ff.<br />
60<br />
Jeg har således bevidst fravalgt bl.a. at beskæftige mig med værkets labyrintiske struktur samt det<br />
dissonantiske udtryk, som bl.a. kommer til udtryk via en gennemført romantisk ironi. Både struktur og stilistisk<br />
udtryk indeholder et analytisk potentiale hos Baggesen, som ville have været interessant i en decideret<br />
værklæsning. Men for at lade specialets fokus træde klarest muligt frem, har jeg valgt ikke at behandle dette.<br />
32<br />
Slettet: udfolder<br />
Formateret: Skrifttype: Ikke<br />
Kursiv<br />
Slettet: , som giver mulighed<br />
for udfolde den sublime<br />
erfaringsform. <br />
Formateret: Normal<br />
Slettet: og<br />
Slettet: s<br />
Slettet: i kraft af<br />
Slettet: fravalgt en forpligtiget<br />
behandling heraf.