INDLEDENDE MANØVRER

Momenter af en moderne erfaring
Maltes eksplicitte refleksioner over sin i bogstaveligste forstand ufuldendte erindring kan
vække allusioner til 1. Korinterbrev38 . Analogt med formuleringerne i 1. Kor.9-12 relaterer
han således det stykkevise, ituslåede og spredte til barnets erindringsform. Formuleringen
”min barnligt udarbejdede erindring” placerer umiddelbart jegets manglende evne til at
sammenfatte og videregive sine erindringer i ét afrundet hele hos det barn, der dengang
erfarede bygningen. Men idet erindringssubjektet faktisk er det præsentiske og voksne jeg,
synes ”det barnlige” i stedet at betegne det vilkår, den moderne erindring – og erfaring – er
underlagt. Jeget i Malte Laurids Brigges Optegnelser kan således ikke, som Paulus i det
omtalte stykke fra 1. Korintherbrev39 , lægge det barnlige og stykkevise fra sig som en voksen.
Erindringens overblik synes tværtimod at være suspenderet hos det moderne subjekt.
Alligevel opererer Benjamin i sine refleksioner over det urbane menneskes adfærd med netop
erindringen som én af de forsvarsmekanismer, det moderne individ må være i besiddelse af i
storbyen for ikke at blive opløst. I ”Om nogle motiver hos Baudelaire” definerer Benjamin,
med reference til Paul Valéry, erindringens fænomen således:
Erindringen er…et elementært fænomen og tager sigte på at unde os den tid til at organisere
pirringsmodtagelsen, ”som vi fra begyndelsen savnede”. 40
Hos Benjamin udgør erindringen en på én gang beskyttende og konfronterende instans i
forholdet mellem individ og omverden. En verden som i denne kontekst først og fremmest er
en trussel mod individets integritet i kraft af det sansebombardement, som gør mødet mellem
subjekt og verden til en stadig konfrontation og pirringsmodtagelse. Bevidstheden fungerer i
Benjamins betragtninger som et skjold mod disse pirringer, som et angst- eller
chokberedskab. For den voksne Malte er barndommen dog stadig lige svær at håndtere og
organisere (p. 50/63). De voksne år, som er forudsætningen for overhovedet at tale om et
erindringens tilbageblik, har således ikke udstyret Malte med et benjaminsk erindringsskjold,
38 ”For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise
forgå. Da jeg var barn talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev
voksen aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg
stykkevise, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.” (Bibelen, 1.Kor. 9-12)
39 Den nedlagte intertekstuelle reference til 1. Korintherbrev i Malte Laurids Brigges Optegnelser lader sig helt
indlysende kun gennemføre på et vist niveau. Hvor den barnlige erindring i Malte Laurids Brigges Optegnelser
alene trækker en verdslig eller dennesidig tidsforståelse med sig, er Paulus’ første brev til korinthermenigheden
ladet med et helt anderledes fortolkningspotentiale. Modsætningen mellem barnet og den voksne lader sig
således ikke kun forstå som det hedenske menneske kontra det kristne. Med sin stærkt apokalyptisk farvede
optik indskriver Paulus endvidere en latent modsætning mellem det dennesidige og hinsidige.
40 Benjamin, 1996, p.133
18
Slettet:
Slettet: ,
Slettet: ,
Slettet: en
Slettet: opløses og udspaltes i
dets bestanddele.