INDLEDENDE MANØVRER

Momenter af en moderne erfaring
betragtninger for i videst muligt omfang at tilgodese den specifikke dialog mellem en sublim
og moderne erfaringsform. Da det yderligere forekommer mig vigtigt at understrege, at
specialets erkendelsesinteresse ikke er båret af et religiøst forløsningshåb i nogen afskygning,
ønsker jeg i valget af teori også at distancere mig fra den apokalyptisk farvede optik, som
knytter sig til Benjamins aurabegreb. 19
Specialet vil således falde i tre dele. I det første hovedafsnit vil jeg i videst mulig omfang
isolere den moderne erfarings udtryk fra en guddommelig for således at bestemme afgørende
momenter af den moderne erfaringsform, Rilkes værk artikulerer. Hermed ønsker jeg
endvidere at skabe et forsvarligt udgangspunkt for den senere dialog mellem de to
erfaringsformer. Specialets andet hovedafsnit vil tage form af et slags intermezzo, der lancerer
det sublime gennem et samspil mellem Kants tredje kritik og læsninger af Baggesens
Labyrinten. I specialets tredje del vil jeg ud fra bestemmelser af henholdsvis en moderne og
sublim erfaring istandsætte en dialog mellem de to erfaringsformer. Det postulerede
sammenspil mellem de to erfaringer vil blive diskuteret gennem læsninger af det hæsliges
æstetik samt erfaringen af ”det store” i Malte-romanen. Sigtet med dette afsnit er først og
fremmest at indkredse de strukturer, der synes at gå igen i begge erfaringsformer. Men idet
jeg med specialet ønsker at afdække momenter af den moderne erfaring i dens kompleksitet,
vil jeg endvidere forsøge at finde frem til de afgørende forskelle, der adskiller de to erfaringer.
Jeg vil således afslutningsvist kort berøre, hvorledes den moderne erfarings sublimitet
efterlader subjektet for erfaringen. Er der i lighed med Kants bestemmelser af det sublime i
sidste instans tale om en affirmation af subjektet? Eller efterlades subjektet snarere som
nedbrudt, destrueret eller anonymiseret? Og hvorledes bearbejder og udlægger det moderne
subjekt en eventuel sublim erfaring?
forbliver et postulat, hvilket dog retfærdigvis nok skyldes afsnittets erklærede intention om alene at beskrive det
sublimes idéhistoriske renæssance (Jørgensen, 2001, p. 270).
19 Tygstrup, ”Romanteori og epistemologi” in Arndal, 1992, p. 45
8
Slettet:
Slettet: ,
Slettet: ,
Slettet: ibid
Slettet: Epik, tid og ironi i
Georg Lukács’ Die Theorie des
Romans, forlaget Prometheus,
1992, p. 45