INDLEDENDE MANØVRER

Momenter af en moderne erfaring
indvarsle selve moderniseringen af subjektet. Hermed er der, trods min yderst reduktive og
selektive præsentation af Kants omfattende systematiske værk, peget på en helt
grundlæggende forudsætning i min analyse – nemlig at rum og tid er konstituerende for
erfaringen. Den litterært bearbejdede erfaring i Rilkes prosaværk artikuleres allerede gennem
det strukturelle niveaus udformning af rummet og tiden på moderne vilkår, som yderligere
følges op på det semantiske niveau i kraft af Maltes forhold til i særdeleshed tiden.
Anskuelsesformerne rum og tid som netop mulighedsbetingelser for erfaringen hos Kant
ligger derfor som en naturlig klangbund under specialet.
Maltes moderne erfaring kommer endvidere til udtryk gennem romanens fremstilling af
subjektets bevidsthed, adfærd og perception, som netop optræder som kardinalpunkter i en
erfaringstopografi. I den konkrete analyse lader størrelserne sig dog ikke skarpt adskille, men
vil i stedet til tider bevæge sig ind over hinanden i læsningen af Malte Laurids Brigges
Optegnelser, da de netop blot artikulerer samme subjekts erfaringer. Maltes urbane adfærd og
bevidsthed kommer bl.a. til udtryk i en chokerfaring, som jeg vil forsøge at beskrive i lyset af
Benjamins betragtninger over erindring, hukommelse og chokberedskab i bl.a. Fortælleren og
andre essays (1996) samt Simmels formuleringer omkring blasertheden og det moderne
subjekt i ”Storbyerne og det åndelige liv” (1992). Maltes perception i storbyen vil i
særdeleshed blive behandlet i forhold til det hæsliges æstetik og den æstetiske idiosynkrasi,
som den er formuleret i henholdsvis Karl Rosenkranz’ Ästhetik des Häßlichen (1853) og
Thorkild Bjørnvigs ”Den æstetiske Idiosynkrasi” (1959) i essaysamlingen Begyndelsen
(1962).
Når jeg benytter mig af betegnelser som moderne erfaring og det moderne, kræver det en
indledningsvis begrebsafklaring. Det moderne er ofte brugt synonymt med det epokale begreb
modernitet, som knytter an til de historiske forandringer, der oftest diagnosticeres til
begyndelsen – midten af 1800-tallet. Andre gange er det moderne blevet brugt synonymt med
modernismen, der som en æstetisk kategori trænger sig på i et opløst formsprog. I specialet
trækker jeg ikke direkte på nogen af de to tilgange. Min erkendelsesmæssige interesse knytter
sig først og fremmest til det moderne som en modalitet, der i den konkrete sammenkobling
med erfaringen bl.a. giver sig til kende i en specifik erfaringsstruktur. Det modale fokus
12 Kant, 1998, p. 61
5
Slettet: ss
Formateret: Dansk