INDLEDENDE MANØVRER

Momenter af en moderne erfaring
værket. Romanens skrivende jeg må således ty til dagbogsgenren for at få indledt sit værk. Og
romanens kontante sidste linje: ”Her slutter optegnelserne” (p. 193/234) alluderer sammen
med understregelserne af oprindelige marginkommentarer (p. 84/134, p. 148/173, p. 159/180,
p. 174/211) en udenforstående redaktørposition, hos hvem ansvaret for at sætte det sidste
punktum placeres. 27 Den udvikling på enten det narrative eller subjektive plan, som romanen
sætter i forventning med den eksplicitte opdeling og de indledende dagbogsmarkører, finder
således aldrig noget fodfæste, men demonteres snarere romanen igennem, idet hverken de to
romandele eller optegnelserne som sådan er bundet op på en logisk og fremadskridende
komposition. Malte Laurids Brigges Optegnelser etablerer hverken en faldende eller en
stigende livslinje, og subjektet gennemgår ikke en decideret udvikling. Med de
fragmentariske og spredte erindrings- og refleksionsoptegnelser forskyder Rilkes værk
interessen fra den ydre virkeligheds kronologiske og kontinuerlige tid til den indre
virkelighed, som krystalliserer sig i Maltes erfaringer i den moderne metropol med dens
særegne bearbejdning af tid og rum.
De rumlige og tidslige kategorier, der eksisterer i romanen, hvirvles således uafladeligt
sammen, overlapper, perspektiverer eller negerer hinanden. Romanens fravær af en
fremadskridende komposition frarøver tiden sin væsentligste egenskab, nemlig at forløbe. Og
rummet mister ligeledes sine væsentligste egenskaber. Det konkrete rum berøves muligheden
for at være rum om noget (cf. biblioteket, som de læsende ikke er i), og de mere abstrakte rum
får ikke lov til at stå i kontrast til andre rum (cf. sammenvævningen af henholdsvis
erindringsrummet, det præsentiske rum og det mytiske rum). Den umiddelbare opdeling i
mytisk tid, fortid og nutid lader sig således ikke stringent opretholde. Med reference til Jean-
François Lyotards formuleringer omkring den kunstneriske gestus, synes romanens struktur
således at fremskrive en ”[…] vridning af handlingens eller tilstandens tid, således at denne
tids simple opdeling i fortid, nutid og fremtid opløses” 28 .
27 Hvorvidt den afsluttende sætning ”Her slutter optegnelserne” ikke blot afspejler Maltes problemer med at
afrunde sine optegnelser, men endvidere peger tilbage på Rilkes konkrete kunstneriske arbejde med romanen,
ligger uden for nærværende speciales erkendelsesinteresse. Det skal dog nævnes, at bl.a. Arne Melberg med den
biografiske optik, der er kendetegnende for de fleste Rilkelæsninger, fremhæver, at Rilkes redaktør faktisk var
den, der afsluttede værket, fordi Rilke ikke selv så sig i stand til det (Melberg, ”Rilkes Malte: ännu en skandinav
i Paris?”, p. 10).
28 Lyotard, 1991, p. 31
12
Slettet: i romanen glimrer ved
deres fremmedhed over for
Formateret: Skrifttype: