INDLEDENDE MANØVRER

Momenter af en moderne erfaring
forstås i relation til Bibelens religiøse, konfessionelle erfaring. Ved kun at betegne Gud som
”en kærlighedens retning og ikke en kærlighedens genstand” (p. 186/225) formulerer Malte
meget præcist guddommelighedserfaringens manifestationsform i sit moderne univers. Maltes
moderne erfaring fremviser således en række strukturer, som qua deres sublime karakter
aftegner en guddommelig bevægelse eller retning, men som samtidigt også aldeles er løsrevet
fra en guddommelig instans som garant for en meningsfuld og uproblematisk udlægning af
erfaringen. Den tøven, der derfor indskriver sig i Maltes erfaring, melder sig i
barndomserfaringernes umeddelelighed, fordi den moderne verden ikke stiller en fælles
fortolkningsramme til rådighed for subjektet: ”Min Gud, om noget af det dog blot lod sig
dele. Men var det da, var det da? Nej, det er kun for den pris at være ene.” (p. 57/71). Selvom
Malte eksplicit refererer til og umiddelbart anråber Gud, så tømmes den guddommelige
instans for sin betydning, idet Guds eksistens er betinget af et fællesskab, som ikke længere er
tilgængeligt i det moderne liv: ”Lad os dog være oprigtige, vi har intet teater, lige så lidt som
vi har en Gud: dertil hører fællesskab.” (p. 174/211). Fraværet af Gud steder subjektet alene
med en partikulær erfaring, der ikke uproblematisk giver en tydning fra sig, men, idet den
ikke er en del af en fælles forankret erfaring, optræder som forgængelig og uforudsigelige:
”Nej, nej, man kan ikke forestille sig noget i verden […]. Alt er sammensat af så mange
enestående enkeltheder, som ikke lader sig forudse” (p. 119/146).
63
Slettet: Bibelen
Slettet: (p. 119/146)
Slettet: .