friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

Metode
Vi har benyttet to metodiske tilgange. For det første har vi gennemført en systematisk litteratursøgning.
Med assistance fra Roskilde Universitetscenters Bibliotek er der blevet søgt
på de gængse danske og udenlandske databaser. Al dansk litteratur og al generel udenlandsk
litteratur er derved bestilt hjem og gennemgået i varieret omfang afhængigt af den
fundne relevans. For at opstøve yderligere ’grå litteratur’ på dansk, har institutbiblioteker
og amternes natur- og landskabsafdelinger været kontaktet.
For det andet er der gennemført interviews med 9 danske og 9 udenlandske fagfolk udvalgt
fra centrale og regionale forvaltninger, interesseorganisationer og forskningsinstitutioner.
Der er tale om semistrukturerede kvalitative interviews udført med spørgeguide og båndoptager
og efterfulgt af udskrivning af strukturerede referater. Motivet for denne del af
undersøgelsen har været at få indtryk af den praksis, der alt for sjældent findes nedskrevet,
samt at hente inspiration fra udlandet og få fornemmelse af, i hvilken grad den danske debat
ligner eller eventuelt adskiller sig fra, hvad vi finder i vore nabolande. Oplysninger fra
interviewene står dermed som ekspertudsagn og ikke som videnskabelig dokumentation i
traditionel (videnskabeligt publiceret) forstand.
Effekter
Selvom den danske natur er de robuste levninger, efter at produktionen, byerne og trafikken
har taget, hvad de behøver, er intet friluftsliv uden effekter på naturen. Men på den
anden side er ingen natur så sart, at den ikke kan tåle i hvert fald visse former for friluftsliv.
Der er næppe tvivl om, at friluftslivets effekter på naturen i Danmark er øget betragteligt
over de sidste årtier og århundreder. Dels er vi blevet langt flere indbyggere, dels er
forbruget pr. indbygger, også hvad angår det med friluftslivet forbundne forbrug øget betragteligt,
samtidigt med at arealet at udøve det på er indskrænket på flere måder. Dertil
kommer det ændrede mobilitetsmønster, der betyder, at hver en afkrog af landet nu stadigt
oftere kan besøges af folk i bil eller båd.
En lang række danske og udenlandske undersøgelser har påvist negative effekter af friluftsliv
på dyr (især fugle) og planter. Få undersøgelser har vist ingen eller positiv effekt. Når
disse undersøgelser sættes i relation til de øvrige menneskelige påvirkninger af naturen
samt omfanget og formen af friluftslivet i Danmark idag, vurderer vi imidlertid, at effekterne
er begrænsede. De negative effekter af friluftsliv i Danmark er primært knyttet til jagt
samt aktiviteter ved kysterne - herunder sejlads. Konkret ser vi hovedproblemerne som
værende i relation til rovfugle og kolonirugende fugle samt gråsæl. Hvis der ses bort fra
tidligere tiders jagtlige efterstræbelse af bl.a. rovfugle, er ingen af vore rødlistede arter
sjældne og truede som følge af friluftsaktiviteter, men flere arter påvirkes i dag negativt af
forstyrrelser og slitage som følge af bl.a. friluftsliv.
Eksisterende viden
Det billede, der kan tegnes af friluftslivets effekter på natur og landskab, må først og
fremmest karakteriseres som yderst sporadisk. Forklaringen kan være, at især de ikke konkurrenceprægede
og ikke anlægskrævende former for friluftsliv relativt set ikke er knyttet
til stærke erhvervsmæssige økonomiske interesser. Denne formodning bekræftes af, at to af
de områder af det ikke konkurrenceprægede friluftsliv der trods alt er genstand for en vis
kommercialisering jagt og lystfiskeri, netop er nogle af dem, hvor effekterne er bedst belyst.
Effekter af jagt og andre aktiviteter på hjortevildt og vandfugle og habitater samt lyst-
6