friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

naturen på landsplan. Derimod vil det måske betyde, at der på sigt udvikler sig et andet
mønster i færdslen særligt lokalt. Nogle områder vil blive besøgt mindre, og andre vil blive
besøgt mere, lige som måden at færdes på både i tid og rum på sigt kan ændre sig. Den
almindelige skovgæst vil formentlig kun i begrænset omfang ændre adfærd i naturen, som
følge af at der åbnes op for en større adgang til naturen. Det bekræftes bl.a. af erfaringerne
fra Spor i Landskabet, som viser, at de udvidede adgangsmuligheder ikke medfører en særlig
intensiv benyttelse og i øvrigt foregår problemfrit. Også i følge en undersøgelse gennemført
af Forskningscentret for Skov & Landskab udtrykte henholdsvis 19 og 11 %, at
bedre færdselsmuligheder langs vandløb/ hegn ville betyde hyppigere besøg (www.sns.dk/
Adgangsudvalg/ information/ detaabneland2.htm). En undtagelse vil dog formentlig være,
hvis der bliver anlagt flere stier. Det vil være de mere specifikt naturinteresserede friluftsfolk,
som ornitologer, botanikere, naturvandrere og svampeplukkere, samt organiserede
brugere såsom skoler, der kan formodes umiddelbart at benytte sig af mere liberale adgangsbestemmelser.
Med baggrund i vurderingen af, at det nuværende mønster i friluftslivet kun vil ændres i
begrænset omfang, må det antages, at det ikke vil få betydelige naturmæssige konsekvenser
at liberalisere adgangsbestemmelserne. Dette underbygges af, at der kun er få konflikter
mellem friluftsliv og naturinteresser i dag og at en lang række friluftsaktiviteter (bl.a. jagt
og sejlads) ikke umiddelbart påvirkes af liberalisereingen. Særligt er det vores vurdering, at
generelt øgede adgangsmuligheder kombineret med etablering af forstyrrelsesfri områder i
skove og visse naturområder kan være med til at mindske konflikterne mellem friluftsliv
og naturbeskyttelse og give mulighed for udbredelse af en række arter der i dag er sky og
sjældne, her tænkes særligt på de store rovfugle.
Det er ifølge DMU p.t. ikke muligt at bedømme konsekvenserne for faunaen af en evt. øget
færdsel langs skovbryn, hegn og vandløb. Det skyldes at vildtets tolerancetærskel ikke
kendes godt nok, og at det ikke kan vurderes, hvor stor en forøgelse af forstyrrelsestrykket,
der vil blive tale om. DMU vurderer, at vildtets muligheder for at vænne sig til øget færdsel
vil variere afhængigt af forstyrrelsens omfang og den enkelte vildtart (www.sns.dk/
Adgangsudvalg/ information/ detaabneland2.htm)
6.2.4 Opsummering
Nøgleordene for den del af naturforvaltningen, der relaterer sig til friluftslivet, mener vi må
være variation og tilpasning. Naturen, såvel som friluftslivet og det øvrige samfund har
brug for en forvaltning, der uden at forskertse de nationale og internationale hensyn i naturbeskyttelsen,
er i stand til mere nuanceret at tage hensyn til den lokale natur såvel som
til det lokale samfund. Derved vil der opnås en større variation, ikke for variationens skyld,
men forskellighed, der vil kunne komme naturen såvel som samfundet til gode. Ønsket om
større tilpasning angår også de forskellige nye tendenser indenfor friluftslivet selv. Som vi
har været inde på også i tidligere kapitler, er der meget at vinde ved at arbejde med frem
for mod f.eks. nye golfbaner og MTB-ruter. Og der er meget at vinde ved at arbejde med
frem for mod brugere og andre berørte i det hele taget. Derfor er formidling og dialogprocesser
af tiltagende betydning. Skal dialogen lykkes må deltagerne have udsigt til en eller
anden form for udbytte. Der må ledes efter nogle ’win-win’ situationer. Hele spørgsmålet
om en udvidet og mere hensigtsmæssig adgang til naturen synes egnet i den forbindelse.
161