friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Søgeordene er blevet opdelt på følgende måde: • Overordnede søgeord (opdelt i menneskerelaterede og naturrelaterede ord) • Effekter på naturen (opdelt i en almen del samt en flora og en fauna del) • Brug og forvaltning af naturområder (opdelt i en forvaltningsdel og en påvirkningsdel) • Former for friluftsliv og rekreation (opdelt efter specifik friluftstype samt generelle begreber) • Anlæg i forbindelse med friluftsliv og rekreation Fremgangsmåden har været at kombinere de overordnede søgeord med et udvalg af underkategorier. De enkelte søgeord har i princippet været brugt til enten at gøre en søgning bredere eller mere snæver. "Eller" bruges når et emne eller begreb kan beskrives med flere forskellige ord. "Og" bruges når flere emner eller begreber skal kombineres. Der er i søgningerne også brugt trunkering (søgning på ordstammer). Følgende er et simpelt eksempel, som viser både brugen af ”og” og ”eller” samt trunkering: (surf? eller windsurf?) og (forstyr? eller flugt?). Parenteserne er nødvendige, for at kommandofortolkeren kan forstå søgelogikken. Som default uden parenteser ville ovenstående blive fortolket som: surf? eller (windsurf? og forstyr?) eller flugt?. De enkelte søgninger har været testet ved at se om kendte relevante publikationer fremgår af søgelisterne, samt om der er kommet for megen irrelevant litteratur med. Der har derefter været foretaget mindre justeringer, dels i søgeord, dels i sammensætningen af søgeord og dels ved at ændre på kategorierne af ”eller” og ”og”. Litteratursøgningen har været baseret på en række databaser (se boks 1.2) for årene 1980- 2002. Dog har enkelte centrale ældre værker/artikler også været brugt som indgang. Hertil kommer søgninger på flere af internettets søgemaskiner (bl.a. Google). Der har i denne sammenhæng bl.a. været søgt efter litteratur og forskningsprogrammer m.v. på følgende landes statslige og statsligt knyttede hjemmesider: Danmark, Norge, Sverige, Holland, Tyskland, England. Det er dog kun for Danmarks vedkommende, at vi har søgt at nå ’til bunds’ i litteratursøgningen (ved bl.a. også at prøve at opspore ’grå’ litteratur). Dette er bl.a. sket ved søgninger/forespørgsler hos FSL, DMU, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), amternes natur, miljø- og landskabsafdelinger, Skov- og <strong>Naturstyrelsen</strong> og bibliotekerne på RUC, KVL, ÅU og KU (studenterafhandlinger). Generelt er det meget begrænset, hvad vi har kunnet finde af ”grå” litteratur, og det må siges, at det ikke har bidraget med væsentlig ny viden. Boks 1.2. : De i undersøgelsen anvendte databaser. • DanBib (bøger, tidsskrifter og rapporter på danske biblioteker) • Artikelbasen (artikler i danske tidsskrifter) • Infomedia (tidl. PolInfo) (avisartikler) • BIOSIS (database for biological abstracts) • Agricole (landbrug) • CSA Environmental sciences (miljø) • CSA Biological sciences (biofag) 16
• GeoBase (indeholder bl.a. Ecological Abstracts (økologi)) • ISI Web Of Science (generel) I litteraturlisterne til den udvalgte danske litteratur er der herefter blevet udvalgt relevante publikationer – også udenlandske. Der er desuden blevet spurgt til relevant litteratur og problemstillinger hos de interviewede nøglepersoner. I vore nabolande har vi gennem søgningen prioriteret de emneområder, vi har vurderet bedst kunne supplere den i Danmark værende viden. Litteratursøgning fra verden i øvrigt har været begrænset til det alment teoretiske niveau. Søgningerne har således været koncentreret om skandinaviske samt engelsksprogede artikler, ligesom hovedvægten har været på europæiske forhold. Dog er der især i relation til effekter på flora en del amerikansk litteratur. Eksisterende oversigter er i videst muligt omfang blevet indarbejdet i rapporten. Der er samtidig kun blevet samlet tilstrækkeligt materiale inden for hvert felt til, at vi mener at kunne sandsynliggøre effekter samt tolke og diskutere. Det har altså ikke været formålet at samle al udenlandsk litteratur. Både snævre videnskabelige artikler og bredere diskuterende videnskabeligt baserede og diskuterende værker er brugt i rapporten. 1.3.1.1 Rollefordeling Rent praktisk er søgningerne blevet foretaget på Roskilde Universitetsbibliotek med assistance fra forskningsbibliotekar/lektor Søren Møller. Forfatterne har udarbejdet listerne med søgeord samt kombineret søgeordene til søgningerne. Biblioteket har så udført søgningerne og har så vidt muligt fremsendt søgeresultaterne i elektronisk form. Herefter har forfatterne udvalgt den ønskede litteratur og har bedt biblioteket om at skaffe materialet hjem. 1.3.1.2 Strukturering Der er først søgt dansk litteratur inden for alle søgekategorierne. Herved er der opnået et overblik over litteraturen inden for de forskellige områder og rapporten har kunnet tage form herefter. Derefter er ”grå” litteratur søgt indsamlet. Efter at den eksisterende danske litteratur har været indsamlet, er søgningerne på den udenlandske litteratur påbegyndt. Igen som en kombination mellem databasesøgninger og gennemgang af litteraturlister. Efterhånden som der er opnået overblik over litteraturen gennem de store søgninger, har der været søgt specifikt på områder, hvor der har været mangel på information, f.eks. arter der vides tidligere at være vurderet som sky eller sårbare. 1.3.1.3 Præsentation Litteraturen er præsenteret i en fordøjet form. Der indgår ikke beskrivelser og vurderinger af metoder, delundersøgelser og alle delresultater fra de enkelte artikler og værker i rapporten. En vurdering af undersøgelserne og resultaternes gyldighed er blevet foretaget ved gennemlæsning og udvælgelse af litteraturen. Hvis der alligevel er blevet udvalgt litteratur, hvor der menes at være usikkerhed om resultaterne, vil dette fremgå. Tidligere bibliografier, bredere reviews samt større værker om emnet natur og friluftsliv, har vi valgt at præsentere indledningsvis i kapitel 4. 17
Page 1 and 2: FRILUFTSLIVETS FRILUFTSLIVETS EFFEK
Page 3: Friluftslivets effekter på naturen
Page 6 and 7: 7.1 RESPONDENTERNES UDSAGN OM BEHOV
Page 9 and 10: Sammendrag Til trods for at mange d
Page 11 and 12: fiskeriets effekter på laksefisken
Page 13 and 14: 1 Introduktion En udredning om fril
Page 15 and 16: Boks 1.1 : Krav til et bæredygtigt
Page 17 and 18: Så er ordbogens definition bedre.
Page 19: og diskuterende kapitel, som sammen
Page 23: Haag * ALTERRA (’DMU’ i Holland
Page 26 and 27: Et økosystem kan defineres, som et
Page 28 and 29: else som den reduktion i tætheden
Page 30 and 31: Fig. 2.1. Sammenhængene mellem de
Page 32 and 33: Tolerance bruges normalt om plantea
Page 34 and 35: hold har derimod en høj grad af op
Page 36 and 37: Stilhed i friluftssammenhæng er ik
Page 38 and 39: (2000), Lindberg & Larsen (1999), K
Page 41 and 42: 3 Typer af friluftsaktiviteter Vi h
Page 43 and 44: Hornbæk strand og plantage (1 mio.
Page 45 and 46: hvis større arrangementer med fami
Page 47 and 48: • Løb med under 100 deltagere sk
Page 49 and 50: 3.7.2 Tendenser DOF har haft en meg
Page 51 and 52: 3.9.2 Forvaltning Jagten er reguler
Page 53 and 54: Skov- og Naturstyrelsen forvalter o
Page 55 and 56: Der findes ingen præcise opgørels
Page 57 and 58: 3.14.1 Omfang Der findes ikke en sa
Page 59: (Friluftsrådet 1991b). Der kan i
Page 62 and 63: Af dansk litteratur bør fremhæves
Page 64 and 65: Figur 4.1. Mulige konsekvenser for
Page 66 and 67: I en geografisk meget bred overvåg
Page 68 and 69: uforstyrret tæt ved Virksund-Dæmn
Page 70 and 71:
Madsen & Fox 1995: 1997, Platteeuw
Page 72 and 73:
er i så henseende værd at fremhæ
Page 74 and 75:
angives at have ikke mindre end 4 m
Page 76 and 77:
efter 1982, og at det forekommer op
Page 78 and 79:
for Fiskeørn. For motorbåd svinge
Page 80 and 81:
Boyle & Samson (1985) refererer fle
Page 82 and 83:
også at de forstyrrede fugle i gen
Page 84 and 85:
det. Det vurderes at det er sandsyn
Page 86 and 87:
gene påvises nogen virkning af næ
Page 88 and 89:
efterstræber fuglene eller deres f
Page 90 and 91:
gelser og adfærd. I 38% af observa
Page 92 and 93:
4.3.1.2 Rådyr Rådyrs adfærd, nå
Page 94 and 95:
serne er foretaget i dagtimerne. Fo
Page 96 and 97:
jaget (Nielsen 1989). Undersøgelse
Page 98 and 99:
gerne mod det store publikumspres h
Page 100 and 101:
er plads til. Mange lystfiskere og
Page 102 and 103:
vendte tilbage efter en forstyrrels
Page 104 and 105:
På den danske rød- og gulliste er
Page 106 and 107:
elt langsomme, dagaktive dyr er så
Page 108 and 109:
4.6 Invertebrater Der findes tilsyn
Page 110 and 111:
Generelt konkluderer Liddle (1997),
Page 112 and 113:
4.7 Opsummering For pattedyrenes ve
Page 114 and 115:
kan træde på, der påvirkes, men
Page 116 and 117:
med også flerårige arter med knop
Page 118 and 119:
At der er store forskelle på, hvor
Page 120 and 121:
En anden effekt af friluftsaktivite
Page 122 and 123:
Hyldgaard (1981-82) undersøgte hvi
Page 124 and 125:
faktor for 8 arter: bjergmelbærris
Page 126 and 127:
5. Typen og omfanget af påvirkning
Page 128 and 129:
skovarbejde. Lav stitæthed blev ob
Page 130 and 131:
• Undersøgelser af slitage af ve
Page 132 and 133:
5.1.2 Metodekritik Vi har fundet de
Page 134 and 135:
gative effekter er imidlertid ikke
Page 136 and 137:
vandfugle, hvis indsamlingen sker p
Page 138 and 139:
en friluftsaktivitet i voldsom væk
Page 140 and 141:
Kørsel, især i klit og hede, kan
Page 142 and 143:
jagt- og lystfiskerorganisationer e
Page 144 and 145:
Figur 5.1. Sammenhænge mellem bety
Page 146 and 147:
Bl.a. udsætning og udplantning ell
Page 148 and 149:
nærmest uberørt. Nogle naturområ
Page 150 and 151:
skere og kanosejlads. Den indirekte
Page 152 and 153:
For floraen illustreres dette ved a
Page 155 and 156:
6 Håndtering af friluftslivets eff
Page 157 and 158:
Adgangsbegrænsningerne i de privat
Page 159 and 160:
Et eksempel er det reservat, der i
Page 161 and 162:
Eksempler er etablering af de mount
Page 163 and 164:
6.2 Forslag til justeringer og yder
Page 165 and 166:
naturen på landsplan. Derimod vil
Page 167 and 168:
7 Forskning og forsøg Lige fra sta
Page 169 and 170:
I forlængelse heraf skal nævnes e
Page 171 and 172:
andet som hører med til den multid
Page 173 and 174:
naturområder. Sigtet skal være de
Page 175:
aktiviteter. Vi gør det, efter at
Page 178 and 179:
Arnesen, T. (1998): Vegetation dyna
Page 180 and 181:
Cole, D.N. (1995a): Experimental tr
Page 182 and 183:
Friluftsrådet (1991b): Friluftsliv
Page 184 and 185:
Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i
Page 186 and 187:
Kærgård, N. (red.) (2003): Samfun
Page 188 and 189:
Madsen, J.; Clausen, P.; Kristensen
Page 190 and 191:
Olesen, C. R.; Coutant, A.; Theil,
Page 192 and 193:
Skagen, SK; Melcher, CP; Muths, E (
Page 194 and 195:
Watson, J.; Whitfield, P. (2002): A
Page 196 and 197:
• Forslag til udenlandske og dans
Page 198 and 199:
Emile J. Bruls senior projectleader
Page 200 and 201:
ana Bledius baudii -- -- -- X Bledi
show all

friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?