friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

for Fiskeørn. For motorbåd svingede flugtafstanden fra 23,5 m (’Foresters Tern’ (Sterna forsteri) til 57,9 m for fiskeørn. Af operationelle grunde foreslår forfatterne at der indføres artsspecifikke bufferzoner gældende for både jetski og sejlads med påhængsmotor: Hjejler 100 m, måger og terner 140 m, fiskeørn 150 m og vadefugle 180 m. Det anbefales i øvrigt at sådanne afstande fastlægges efter lokale forhold og artssammensætninger. Det er kendt, hvorledes landgang på ubeboede holme og øer med fuglekolonier er en af de mest naturskadende effekter, der kan forbindes med sejlads. Hvori denne skade nøjere består har været undersøgt af et stort antal forskere, bl.a. fordi de haft behov for at bedømme effekten af deres egen forskning, på de fugle de i øvrigt var i gang med at studere. Olson & Rohwer (1998) diskuterer, i hvilken udstrækning at predatorer kan tage bestik af igangværende undersøgelser ved at lade forskerne lede predatoren frem til byttet, ’trail-effect’. De fandt en vis bekræftelse i at spor i vegetationen kan have denne effekt, samt at fuglefaeces eller knuste æg kan øge prædationen (sandsynligvis fra pattedyr). Boyle & Samson (1985) påpeger at flere undersøgelser har påvist en øget prædationsrisiko for æg og unger i fuglekolonier som følge af menneskelige forstyrrelser. I et studie af ’least tern’ (Sterna antillarum) ved New Jersey’s kyster fulgte Burger (1984) alle de 44 kolonier, der blev benyttet fra 1976-82. Maks. 22 kolonier var i brug i et enkelt år. De største mere permanente kolonier på fastlandet havde en højere dødelighed, formentlig fordi de nåede at blive kendt af prædatorer, medens de mindre kolonier på nye for hele kolonien mere risikobetonede lokaliteter havde en mindre dødelighed. I de 55 tilfælde, hvor en koloni fik mindre end 0.25 unger/par skyldtes det i de 25 tilfælde menneskelig forstyrrelse og biotoptab. I 13 tilfælde oversvømmelse, i 9 tilfælde prædation. I 8 tilfælde var årsagen ukendt. Figur 4.5. Plot af det maksimale antal taffelænder mod søareal i engelske grusgrave (begge akser er logaritmiske). Den fuldt optrukne linie er tilpasset data fra søer med forstyrrelser fra søbredden. Den stiplede linie er tilpasset tilpasset søer med vandbaserede friluftsaktiviteter. (efter Fox et al. 1994). I et mht. aktivitetstyper mere generelt case studie af det midtengelske område Cotsworld Water Park, der består af over 100 vandfyldte grusgrave har Fox et al. (1994) kunnet vise, hvorledes de enkelte søers tiltrækning på overvintrende taffeland helt afhænger af, om søen benyttes til vandsport og friluftsliv langs bredden, om det kun er sidstnævnte eller om søen helt er beskyttet mod friluftsliv. Større søer, der benyttes af speedbåde og jetski, får ikke besøg af taffeland overhovedet. Et loga- 74
itmisk plot tillader endda en rimelig klar adskillelse mellem de tre nævnte søkategorier (se fig. 4.5). 4.2.5 Orienteringsløb I en norsk skov blev fuglebestanden undersøgt 6 dage før og 5 uger efter et stort O-løb med ca. 3.000 deltagere over 2 dage. Skoven er normalt velbesøgt, og der drives normalt skovbrug. Der var udlagt vildtlommer i skoven. Resultatet viste, at fuglebestanden ikke tog betydelig skade, og at fuglene ikke forlod området i større antal. Anslået 50-70% af fuglene blev ganske vist forstyrret og opskræmt under løbet. Der blev desuden registreret flest fugle i løbstracéerne før løbet, mens der efter løbet blev registreret flest fugle i vildtlommerne. Dette var også tilfældet 1 måned efter løbet om end i mindre udpræget grad. Det konkluderes, at dette skifte i opholdssted sandsynligvis er en effekt af løbet, men at det også kan have andre årsager (årstidsvariation, vejrforhold). Observationerne antyder imidlertid også, at den relativt intensive brug af løbsområdet generelt til mange friluftsformål betyder, at området er et generelt dårligere fugleområde sammenlignet med kontrolområdet og andre områder i nærheden (Sørensen et al., 1979). Sennstam (1974) - gengivet i Sørensen et al. (1979) - konkluderer dog i et udredningsarbejde, at den eksisterende viden ikke giver basis for særligt vidtgående konklusioner om store O-løbs effekter på naturen, da effekterne varierer med årstid, naturtyper og løbenes tilrettelæggelse og forstyrrelsesintensitet. Det konkluderes, at fugle, der let flyver af reden, kan være sårbare over for længerevarende eller hyppige forstyrrelser, da rugningen kan forstyrres. Dette gælder bl.a. store rovfugle, større ugler, gæs og traner. Der er bl.a. rapporter om ødelagte yngleforsøg hos stor hornugle og fiskehejre som følge af O-løb. For de små og mellemstore fuglearter er især redens placering af betydning. Hul-rugende fugle synes mindre udsatte for forstyrrelser end jordrugende. Det anbefales, at redepladser for større rovfugle som kongeørn, havørn samt fiskehejre, stor hornugle, slagugle m.v. friholdes for O-løb. 4.2.6 Motoriseret friluftsliv Ofte er forstyrrelse fra fodgængere stærkere end fra biler. Motoriseret vejtrafik har dog effekt på fuglenes fordeling i landskabet. Milsom et al. (1998) fandt således i England, at nærhed til veje med fast belægning er betydende for en engs evne til at tiltrække fouragerende vadefugle. Reijnen et al. (1996) kunne vise, at 7 ud af 12 arter af ynglefugle havde nedsat tæthed, jo nærmere arealet for redeplacering var på veje med motortrafik. Ved 5.000 biler om dagen var reduktionen indenfor 100 m på 12-56%. Steg biltætheden til 50.000 biler pr dag aftog redetætheden med tilsvarende indenfor 500 meter. For vibe, skeand, sanglærke, stor kobbersneppe og strandskade blev redetætheden nedsat helt ud til en afstand på 1500 m. fra vejen. Reijnen et al. refererer andre af deres undersøgelser for at have påvist, at vejstøj også i skove er den mest kritiske faktor for fuglenes fordeling langs veje. Der refereres til en undersøgelse af agerhøne langs veje med hegn (Illner 1992). At vejnærheden også her havde nedsættende effekt på tætheden tages som udtryk for, at det må være støj og ikke visuelle stimuli, der her har været afgørende. Pfister et al. (1992) fandt, at både ynglende og rastende fugle på strandene i Florida lod sig bortjage, selv når tætheden af biler var under 1 pr. 100 m. Derfor så de ingen anden mulig løsning end at anbefale at aflukke visse strækninger for færdsel, hvilket er den samme måde vi i Danmark har valgt f.eks. på Rømø. 75
Page 1 and 2:
FRILUFTSLIVETS FRILUFTSLIVETS EFFEK
Page 3:
Friluftslivets effekter på naturen
Page 6 and 7:
7.1 RESPONDENTERNES UDSAGN OM BEHOV
Page 9 and 10:
Sammendrag Til trods for at mange d
Page 11 and 12:
fiskeriets effekter på laksefisken
Page 13 and 14:
1 Introduktion En udredning om fril
Page 15 and 16:
Boks 1.1 : Krav til et bæredygtigt
Page 17 and 18:
Så er ordbogens definition bedre.
Page 19 and 20:
og diskuterende kapitel, som sammen
Page 21 and 22:
• GeoBase (indeholder bl.a. Ecolo
Page 23:
Haag * ALTERRA (’DMU’ i Holland
Page 26 and 27:
Et økosystem kan defineres, som et
Page 28 and 29: else som den reduktion i tætheden
Page 30 and 31: Fig. 2.1. Sammenhængene mellem de
Page 32 and 33: Tolerance bruges normalt om plantea
Page 34 and 35: hold har derimod en høj grad af op
Page 36 and 37: Stilhed i friluftssammenhæng er ik
Page 38 and 39: (2000), Lindberg & Larsen (1999), K
Page 41 and 42: 3 Typer af friluftsaktiviteter Vi h
Page 43 and 44: Hornbæk strand og plantage (1 mio.
Page 45 and 46: hvis større arrangementer med fami
Page 47 and 48: • Løb med under 100 deltagere sk
Page 49 and 50: 3.7.2 Tendenser DOF har haft en meg
Page 51 and 52: 3.9.2 Forvaltning Jagten er reguler
Page 53 and 54: Skov- og Naturstyrelsen forvalter o
Page 55 and 56: Der findes ingen præcise opgørels
Page 57 and 58: 3.14.1 Omfang Der findes ikke en sa
Page 59: (Friluftsrådet 1991b). Der kan i
Page 62 and 63: Af dansk litteratur bør fremhæves
Page 64 and 65: Figur 4.1. Mulige konsekvenser for
Page 66 and 67: I en geografisk meget bred overvåg
Page 68 and 69: uforstyrret tæt ved Virksund-Dæmn
Page 70 and 71: Madsen & Fox 1995: 1997, Platteeuw
Page 72 and 73: er i så henseende værd at fremhæ
Page 74 and 75: angives at have ikke mindre end 4 m
Page 76 and 77: efter 1982, og at det forekommer op
Page 80 and 81: Boyle & Samson (1985) refererer fle
Page 82 and 83: også at de forstyrrede fugle i gen
Page 84 and 85: det. Det vurderes at det er sandsyn
Page 86 and 87: gene påvises nogen virkning af næ
Page 88 and 89: efterstræber fuglene eller deres f
Page 90 and 91: gelser og adfærd. I 38% af observa
Page 92 and 93: 4.3.1.2 Rådyr Rådyrs adfærd, nå
Page 94 and 95: serne er foretaget i dagtimerne. Fo
Page 96 and 97: jaget (Nielsen 1989). Undersøgelse
Page 98 and 99: gerne mod det store publikumspres h
Page 100 and 101: er plads til. Mange lystfiskere og
Page 102 and 103: vendte tilbage efter en forstyrrels
Page 104 and 105: På den danske rød- og gulliste er
Page 106 and 107: elt langsomme, dagaktive dyr er så
Page 108 and 109: 4.6 Invertebrater Der findes tilsyn
Page 110 and 111: Generelt konkluderer Liddle (1997),
Page 112 and 113: 4.7 Opsummering For pattedyrenes ve
Page 114 and 115: kan træde på, der påvirkes, men
Page 116 and 117: med også flerårige arter med knop
Page 118 and 119: At der er store forskelle på, hvor
Page 120 and 121: En anden effekt af friluftsaktivite
Page 122 and 123: Hyldgaard (1981-82) undersøgte hvi
Page 124 and 125: faktor for 8 arter: bjergmelbærris
Page 126 and 127: 5. Typen og omfanget af påvirkning
Page 128 and 129:
skovarbejde. Lav stitæthed blev ob
Page 130 and 131:
• Undersøgelser af slitage af ve
Page 132 and 133:
5.1.2 Metodekritik Vi har fundet de
Page 134 and 135:
gative effekter er imidlertid ikke
Page 136 and 137:
vandfugle, hvis indsamlingen sker p
Page 138 and 139:
en friluftsaktivitet i voldsom væk
Page 140 and 141:
Kørsel, især i klit og hede, kan
Page 142 and 143:
jagt- og lystfiskerorganisationer e
Page 144 and 145:
Figur 5.1. Sammenhænge mellem bety
Page 146 and 147:
Bl.a. udsætning og udplantning ell
Page 148 and 149:
nærmest uberørt. Nogle naturområ
Page 150 and 151:
skere og kanosejlads. Den indirekte
Page 152 and 153:
For floraen illustreres dette ved a
Page 155 and 156:
6 Håndtering af friluftslivets eff
Page 157 and 158:
Adgangsbegrænsningerne i de privat
Page 159 and 160:
Et eksempel er det reservat, der i
Page 161 and 162:
Eksempler er etablering af de mount
Page 163 and 164:
6.2 Forslag til justeringer og yder
Page 165 and 166:
naturen på landsplan. Derimod vil
Page 167 and 168:
7 Forskning og forsøg Lige fra sta
Page 169 and 170:
I forlængelse heraf skal nævnes e
Page 171 and 172:
andet som hører med til den multid
Page 173 and 174:
naturområder. Sigtet skal være de
Page 175:
aktiviteter. Vi gør det, efter at
Page 178 and 179:
Arnesen, T. (1998): Vegetation dyna
Page 180 and 181:
Cole, D.N. (1995a): Experimental tr
Page 182 and 183:
Friluftsrådet (1991b): Friluftsliv
Page 184 and 185:
Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i
Page 186 and 187:
Kærgård, N. (red.) (2003): Samfun
Page 188 and 189:
Madsen, J.; Clausen, P.; Kristensen
Page 190 and 191:
Olesen, C. R.; Coutant, A.; Theil,
Page 192 and 193:
Skagen, SK; Melcher, CP; Muths, E (
Page 194 and 195:
Watson, J.; Whitfield, P. (2002): A
Page 196 and 197:
• Forslag til udenlandske og dans
Page 198 and 199:
Emile J. Bruls senior projectleader
Page 200 and 201:
ana Bledius baudii -- -- -- X Bledi
show all

friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?