27.07.2013 Views

friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

for Fiskeørn. For motorbåd svingede flugtafstanden fra 23,5 m (’Foresters Tern’ (Sterna<br />

forsteri) til 57,9 m for fiskeørn. Af operationelle grunde foreslår forfatterne at der indføres<br />

artsspecifikke bufferzoner gældende for både jetski og sejlads med påhængsmotor: Hjejler<br />

100 m, måger og terner 140 m, fiskeørn 150 m og vadefugle 180 m. Det anbefales i øvrigt<br />

at sådanne afstande fastlægges efter lokale forhold og artssammensætninger.<br />

Det er kendt, hvorledes landgang på ubeboede holme og øer med fuglekolonier er en af de<br />

mest naturskadende effekter, der kan forbindes med sejlads. Hvori denne skade nøjere består<br />

har været undersøgt af et stort antal forskere, bl.a. fordi de haft behov for at bedømme<br />

effekten af deres egen forskning, på de fugle de i øvrigt var i gang med at studere. Olson &<br />

Rohwer (1998) diskuterer, i hvilken udstrækning at predatorer kan tage bestik af igangværende<br />

undersøgelser ved at lade forskerne lede predatoren frem til byttet, ’trail-effect’. De<br />

fandt en vis bekræftelse i at spor i vegetationen kan have denne effekt, samt at fuglefaeces<br />

eller knuste æg kan øge prædationen (sandsynligvis fra pattedyr). Boyle & Samson (1985)<br />

påpeger at flere undersøgelser har påvist en øget prædationsrisiko for æg og unger i fuglekolonier<br />

som følge af menneskelige forstyrrelser.<br />

I et studie af ’least tern’ (Sterna antillarum) ved New Jersey’s kyster fulgte Burger (1984)<br />

alle de 44 kolonier, der blev benyttet fra 1976-82. Maks. 22 kolonier var i brug i et enkelt<br />

år. De største mere permanente kolonier på fastlandet havde en højere dødelighed, formentlig<br />

fordi de nåede at blive kendt af prædatorer, medens de mindre kolonier på nye for<br />

hele kolonien mere risikobetonede lokaliteter havde en mindre dødelighed. I de 55 tilfælde,<br />

hvor en koloni fik mindre end 0.25 unger/par skyldtes det i de 25 tilfælde menneskelig<br />

forstyrrelse og biotoptab. I 13 tilfælde oversvømmelse, i 9 tilfælde prædation. I 8 tilfælde<br />

var årsagen ukendt.<br />

Figur 4.5. Plot af det maksimale antal taffelænder mod søareal i engelske<br />

grusgrave (begge akser er logaritmiske). Den fuldt optrukne linie er<br />

tilpasset data fra søer med forstyrrelser fra søbredden. Den stiplede linie<br />

er tilpasset tilpasset søer med vandbaserede friluftsaktiviteter. (efter Fox<br />

et al. 1994).<br />

I et mht. aktivitetstyper<br />

mere generelt case studie<br />

af det midtengelske<br />

område Cotsworld Water<br />

Park, der består af<br />

over 100 vandfyldte<br />

grusgrave har Fox et al.<br />

(1994) kunnet vise,<br />

hvorledes de enkelte<br />

søers tiltrækning på<br />

overvintrende taffeland<br />

helt afhænger af, om<br />

søen benyttes til vandsport<br />

og friluftsliv langs<br />

bredden, om det kun er<br />

sidstnævnte eller om<br />

søen helt er beskyttet<br />

mod friluftsliv. Større<br />

søer, der benyttes af<br />

speedbåde og jetski, får<br />

ikke besøg af taffeland<br />

overhovedet. Et loga-<br />

74

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!