friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

Madsen & Fox 1995: 1997, Platteeuw & Henkens 1997, Knapton et al. 2000). Det er også
en af grundende til, at International Waterfowl Research Bureau i 1979 anbefalede, at al
vandfuglejagt indstilles efter 1. januar (Meltofte 1982).
4.2.1.5 Regulering og reservater
I flere sammenhænge har der været gennemført forsøg på tidslig regulering af jagten enten
indenfor døgnet eller indenfor ugen. Madsen et al.(2000) beretter om døgnregulering af
jagt på grågås og kortnæbbet gås. I 1994 indførtes en regel om, at gæssene i jagttiden fra 1.
september kun måtte jages fra 1,5 time før solopgang frem til klokken 10 (fra 1997 frem til
kl.11). Motivet ved denne foranstaltning var at gæssene resten af dagen skulle have ro til at
fouragere. Rapporten, der er baseret på observationer frem til 1998, kan dog ikke bekræfte
forventningerne om flere efterårsrastende gæs på de danske rastepladser. Madsen & Holm
(2002) rapporterer endvidere om døgnregulering på Harboøre Tange, hvor der i 1995 var
oprettet et jagt- og forstyrrelsesfrit kerneområde. Indtil videre har det ikke haft nogen
mærkbar effekt på antallet af rastende vandfugle, måske fordi der fortsat er blevet drevet
normal jagt fra lørdag til tirsdag. I 1999 blev jagt forbudt i september-oktober på Knopper
Enge og i 2000 tilladt indtil kl. 10. Stor tilstedeværelse af dobbeltbekkasiner og svømmeænder
i 1999 og manglende tilstedeværelse i 2000 viser, at jagtfredning i en sammenhængende
2-måneders periode i langt højere grad tillader fuglene at udnytte områdets ressourcer.
I et omfattende forsøg med døgnregulering af jagt på Vendsyssels østkyst anfører Bregnballe
et al. (2001) tre hovedkonklusioner: 1) Der er færre fugle på dage, hvor der er et eller
flere mennesker til stede på kysten, 2) selv ekstensiv jagt fra skydepram og motorbåd reducerer
gråændernes brug af området, hvilket ikke er tilfældet for andre arter, og 3) for krikand,
der er følsom overfor jagt, resulterede indskrænkningen af jagten til alene aftenjagt
dog ikke i en fremgang, som svarede til det, man ellers kan forvente ved et totalt jagtforbud
på landarealerne.
Ved oprettelse af forsøgsreservater er der påvist markante øgninger i fuglenes antal (Clausen
et al. 1997 og 1998, Madsen & Fox 1995). Om de to første forsøgsreservater som var
hhv. Nibe/Gjøl og Ulfshale/Nyord (www.sns.dk/jagt/reservatfoldere/ulvshale) skriver
Madsen & Fox (1995):
”I begge områder, forøgedes antallet af vandfugle ved etablering af reservatet, og de største
koncentrationer af fugle sås i de jagtfri dele af reservatet. Jagtbare arter reagerede stærkest
(med tre til fyrre ganges forøgelse i forhold til tidligere), men mængden af nogle af de beskyttede
arter (særlig vibe og hjejle) voksede også. Ingen af de lokale forøgelser kunne
forklares med ændringer i føderessourcerne, vejret eller vandstandsforholdene eller den
menneskelige brug af de tilgrænsende arealer. Kun for få arter kunne forøgelsen forklares
med ændringer i den samlede population. (vores oversættelse).
Madsen et al. (1995) konkluderer om Nibe-Gjøl Bredning og Ulvshale Nyord, at reservaterne
har betydet, at de rastende fugle (specielt svømmeænder) får længere opholdstider og
at disse resultater støtter hypotesen om, at stigningen i forsøgsreservaterne skyldes de forlængere
opholdstider.
66