friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

Et økosystem kan defineres, som et system der omfatter vekselvirkningen mellem levende
organismer og deres omgivelser et bestemt sted som fx kan være en skov eller en sø. Et
landskab er et område, som har en vis heterogenitet i forhold til de tilgrænsende landskaber
og hvortil både de spontant forekommende og de af mennesket affødte strukturer og
processer medregnes. Begrebet landskab er altså ikke som de øvrige begreber alene økologisk
funderet, men relaterer til en rumlig skala. Et landskab er således af en vis udstrækning
(fra 1 km 2 til mange km 2 ) og rummer i varieret grad både natur- og kulturaspekter
(baseret på Forman 1995).
I Danmark kan vi i opdele landskabet i en række naturtyper, der er defineret efter botaniske
og til dels driftshistoriske parametre. I ovenstående niveauinddeling vil vi af praktiske årsager
slå biotop-, naturtype- og økosystemniveauet sammen til én kategori (betegnet som
økosystemniveau i det følgende).
Der er komplicerede økologiske samspil indenfor og mellem de forskellige niveauer. Processer
på et niveau har sammenhæng med og betydning for processerne på niveauet under
og over. Dette er væsentligt at have i baghovedet, hvis man ønsker at få et indblik i, hvordan
vi mennesker påvirker naturen gennem vores friluftsaktiviteter. Omvendt behøver en
påvirkning på et niveau ikke at give sig udslag i ændringer af betydning på andre niveauer.
2.1.2 Centrale biologiske processer og sammenhænge
En række af de centrale biologiske processer på de forskellige niveauer vil kort blive gennemgået
i det følgende. Hensigten er at give en fornemmelse for, hvilke normale funktioner
i de biologiske systemer der kan være kritiske i forhold til menneskelige påvirkninger.
For det enkelte individ er der to (tre) forhold, der er livsnødvendige. Det er føde og hvile
(og evt. socialisering). Hertil kommer krav til det fysisk/kemiske miljø. Der kan imidlertid
være store forskelle mellem individer (og arter) på de mere specifikke krav til føde og hvile.
Inden for en art kan det bl.a. afhænge af køn, alder, årstid og kondition. Hvis en given
art eller population skal overleve i længden, vil der desuden være nogle basale krav om
formering, minimum populationsstørrelse og evt. udveksling af gener mellem populationer.
For at kunne øge antallet af individer af en given art som er ’mættet’ i et område, skal der
desuden være spredningsmuligheder til andre egnede levesteder (Begon et al. 1990).
De enkelte individer, populationer og arter vekselvirker med hinanden på samfundsniveau
bl.a. gennem konkurrence og prædation. Nogle arter har en særlig betydelig rolle for samfundets
og evt. økosystemets funktion. Sådanne arter kan betegnes som nøglearter. Det er
arter, der har en særlig væsentlig økologisk funktion i systemet, og som derved har væsentlig
indvirkning på centrale processer og dermed mange andre arters forekomst. En svækkelse
eller fjernelse af nøglearter vil kunne føre til store ændringer i hele samfundets balance
og dermed i biodiversiteten (Begon et al. 1990). Et typisk eksempel på sådanne
nøglearter er toppredatorer, der bl.a. kan være med til at styre populationerne af græssere
som hjorte og harer, der igen kan have stor betydning for vegetationen og dermed for hele
økosystemet. Et andet eksempel er bæveren, der har stor indvirkning på fysiske, kemiske
og biologiske forhold gennem fældning af træer og bygning af dæmninger og deraf affødte
oversvømmelser.
22