friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

Så er ordbogens definition bedre. Den siger, at natur er den del af den omgivende virkelighed,
der ikke er skabt af mennesker; f.eks. planter, dyr, jord, klipper, klima o.l. Denne lidt
stive definition er vi dog nødt til at gøre mere bøjelig.
For det første er naturen ikke i bogstavelig forstand én gang skabt. Naturen er både det
skabte og selve skabelsen, altså både strukturerne og de processer der har frembragt dem.
Man kan i den forbindelse sige, at natur er de fra de geologiske og biologiske processer
stammende (geogene og biogene) processer og strukturer i landskabet (Agger et al. 2000).
En anden indvending mod ordbogens definition er, at hverken folk eller forvaltning skelner
skarpt mellem det menneskeskabte (antropogene) og det spontane, fordi de to ofte er flettet
intimt ind i hinanden. F.eks. kan de fleste være enige om, at en påfugl udsat i en herregårdspark,
ligeså lidt er natur, som slyngroserne i haveanlæggets pergola. Men hvad med
fasanen, der er udsat i skoven på den anden side af hegnet? Og hvad med de tusindvis af
andre dyr og planter, der er blevet udsat eller indslæbt gennem generationer, og som nu
findes mere eller mindre forvildet i store dele af landet?
Vi vil ikke stå så stejlt på kravet om spontanitet, og dermed på at sådanne introducerede
arter eller deres voksesteder er udelukket, fra det vi her vil kalde natur. I stedet vil vi tale
om, at ethvert landskab rummer et naturaspekt og et kulturaspekt. Nogen gange er det
ene dominerende andre gange det andet. Også den enkelte mose, hede eller hegnet kan
rumme disse to aspekter i varieret grad. I et plantet hegn er kulturaspektet mere fremherskende
end i et selvgroet hegn, og mere fremherskende hvis hegnet (plantet eller selvgroet)
er stynet, end hvis det får lov at vokse frit. Selv de dyrkede marker kan komme ind under
denne betragtning. Her er det afgrøden, og det der gøres for at fremme den, der repræsenterer
kulturaspektet. Medens naturaspektet er mere dæmpet men dog til stede i form af vejret,
jorden, jordbundsorganismerne, ukrudtet og de fugle og pattedyr der måtte leve heraf eller
af hinanden.
Naturen er det relativt spontane aspekt i landskabet
Denne relativitet i naturbegrebet er også den, der ligger bag DMU’s forslag til naturkvalitetskriterier
(som vi vender tilbage til i næste kapitel). Kriterierne vildhed, oprindelighed,
kontinuitet og autenticitet er alle nogle, der netop kan gradbøjes, således at noget er bedre
natur end noget andet, hvis det f.eks. er mere vildtvoksende, oprindeligt, sammenknyttet og
autentisk (Nygaard et al.1999, se også kapitel 2).
Når vi i det følgende taler om friluftslivets effekter på naturen, mener vi således friluftslivets
effekter på naturaspektet i landskabet (underforstået at friluftslivet også omfatter undervisning
i samme, og underforstået at naturen findes overalt også i bylandskabet). Men
vi vil fokusere på de mest oplagte aktiviteter og fortrinsvis i landskaber, hvor naturaspektet
er det fremherskende dvs. det almindelige friluftsliv udenfor byerne og udenfor de dyrkede
marker.
1.1.3 Effekter af friluftslivet på naturen
Den ovenfor foretagne afgrænsning af aktiviteterne er imidlertid stadig ikke så klar, som vi
kunne ønske. Tre yderligere afgrænsninger er særligt svære at foretage. Den ene knytter sig
specifikt til jagt og i mindre grad til lystfiskeri. For disse områder er litteraturen også den
13