friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Figur 5.1. Sammenhænge mellem betydelige friluftsmæssige påvirkninger af naturen (efter Wall & Wright 1977 i Liddle 1997). 5.3.1 Generelle effekter I økologisk sammenhæng er det relevant at se på, om friluftsliv på nogen væsentlig måde er en (med)bestemmende faktor i forhold til centrale økologiske forhold på de forskellige økologiske niveauer og i forhold til naturkvaliteten. Det samlede publikumspres i mange bynære skove og i mange andre populære naturområder er dog en medbestemmende faktor, for hvilket dyreliv der er og kan være. Mange pattedyr og fugle vil foretrække mere uforstyrrede områder, hvis disse er til stede. Men mange andre økologiske forhold som føderessourcer og territoriegrænser er også i høj grad medbestemmende ift. populationers størrelse og fordeling i landskabet. Selv tætte netværk af stier i naturområder truer ikke almindelige arter af planter, og udgør kun forsvindende få procent af arealet (Ødum 1984). Friluftsliv indgår som en af mange parametre der er med til at bestemme, hvilken natur der findes i et givent område. Og det er primært den meget synlige natur i form af fugle og pattedyr, der påvirkes. Skyhed er en faktor, der kan være helt afgørende for om friluftslivet har effekt på naturen eller ikke. Effekten afhænger både af aktivitetens art, styrke og tidspunkt, og af hvilken dyreart det drejer sig om, dens tilstand, alder og hidtidige erfaringer m.m. Især det sidste berøres af flere af vore informanter (Johnsen, Meltofte, Flensted, 140
Bruls og Bruijn pers. komm. 2003). Der er store forskelle på, hvor sky og følsomme forskellige dyrearter er, men der er også eksempler på store forskelle fra inden for samme art og hos de enkelte individer mellem lokaliteter. Mange fugle og pattedyr har desuden en betydelig evne til at vænne sig til tilstedeværelsen af mennesker og tilpasse deres adfærd, særligt hvis disse aktiviteter kan afgrænses i tid og rum. Dette er netop karakteristisk for en stor del af friluftslivet. Det gælder f.eks. aktiviteter som mere eller mindre konstant trafikstøj fra veje samt cyklister og gående på stier. Uforudsigelige aktiviteter som O-løb og mountainbiking er derimod svære at vænne sig til og dyrene forbinder ofte disse aktiviteter med fare. Jagt og løse hunde kan også henregnes til uforudsigelige aktiviteter, der ofte med god grund opfattes som en trussel. Man skal også huske på, at de almindeligt udbredte arter der trives i Danmark i dag, netop er arter der, på den ene eller anden måde, har tilpasset sig menneskelige aktiviteter. På landskabsniveau vil den forstyrrende effekt af friluftsliv stort set være begrænset, til den effekt de hertil knyttede anlæg har på landskabet. Det kan være anlæg af infrastruktur, sommerhusområder, cykel- og vandrestier, lystbådehavne og anden bebyggelse, parkeringspladser og golfbaner. Generelt vil større sammenhængende naturområder være robuste over for menneskelige forstyrrelser. F.eks. er der flere alternative skjule- og fourageringsmuligheder for bortskræmte fugle og pattedyr. 5.3.1.1 Forstyrrelse og naturkvalitet Effekterne af friluftsliv på naturen bør forholdes til kriterierne for naturkvalitet. Selv om der ikke kan siges noget generelt om <strong>friluftslivets</strong> samlede effekt på naturkvaliteten, kan der gøres nogle betragtninger. Om forstyrrelser som følge af friluftsaktiviteter har en reel betydning for vildheden, afhænger i høj grad af, hvilke øvrige menneskelige påvirkninger der er af systemet. Normalt vil de friluftsmæssige påvirkninger være langt mindre end andre menneskelige aktiviteter som f.eks. dræning, eutrofiering og jordbearbejdning. En genskabelse - via plejeindgreb og naturgenopretning - af naturlige forstyrrelser og dele af den dynamik der er forsvundet i det moderne landskab, kan øge vildheden. Gennem anlæg og pleje af bl.a. sommerhusområder og golfbaner kan der ske en nedgang i vildheden på landskabsniveau (vandet og vindens frie dynamik, spredning af arter og individer m.v.), alt efter hvor og hvordan det sker. Udsætning og udplantning f.eks. i vores sommerhusområder af ikke hjemmehørende arter eller racer kan være en potentiel trussel mod hjemmehørende arter, og vil reducere oprindeligheden. Også regulering af dyrebestande vil reducere oprindeligheden, med mindre at der er tale om regulering af udsatte eller indslæbte arter. Alle friluftsaktiviteter vil gennem deres påvirkning af vildheden også påvirke oprindeligheden i større eller mindre grad. I princippet vil enhver ændring i intensitet eller type af friluftsaktiviteter i et givent område føre til at systemet skal indfinde sig i en ny ’balance’, og der sker dermed et brud på den tidsmæssige kontinuitet. I forhold til friluftslivet vil der normalt være tale om mindre brud i kontinuiteten. Den rumlige kontinuitet kan reduceres f.eks. ved anlæg af veje og stier samt ved, at fourageringsområder og spredningsruter forstyrres i en grad, så de bliver uegnede. 141
Page 1 and 2:
FRILUFTSLIVETS FRILUFTSLIVETS EFFEK
Page 3:
Friluftslivets effekter på naturen
Page 6 and 7:
7.1 RESPONDENTERNES UDSAGN OM BEHOV
Page 9 and 10:
Sammendrag Til trods for at mange d
Page 11 and 12:
fiskeriets effekter på laksefisken
Page 13 and 14:
1 Introduktion En udredning om fril
Page 15 and 16:
Boks 1.1 : Krav til et bæredygtigt
Page 17 and 18:
Så er ordbogens definition bedre.
Page 19 and 20:
og diskuterende kapitel, som sammen
Page 21 and 22:
• GeoBase (indeholder bl.a. Ecolo
Page 23:
Haag * ALTERRA (’DMU’ i Holland
Page 26 and 27:
Et økosystem kan defineres, som et
Page 28 and 29:
else som den reduktion i tætheden
Page 30 and 31:
Fig. 2.1. Sammenhængene mellem de
Page 32 and 33:
Tolerance bruges normalt om plantea
Page 34 and 35:
hold har derimod en høj grad af op
Page 36 and 37:
Stilhed i friluftssammenhæng er ik
Page 38 and 39:
(2000), Lindberg & Larsen (1999), K
Page 41 and 42:
3 Typer af friluftsaktiviteter Vi h
Page 43 and 44:
Hornbæk strand og plantage (1 mio.
Page 45 and 46:
hvis større arrangementer med fami
Page 47 and 48:
• Løb med under 100 deltagere sk
Page 49 and 50:
3.7.2 Tendenser DOF har haft en meg
Page 51 and 52:
3.9.2 Forvaltning Jagten er reguler
Page 53 and 54:
Skov- og Naturstyrelsen forvalter o
Page 55 and 56:
Der findes ingen præcise opgørels
Page 57 and 58:
3.14.1 Omfang Der findes ikke en sa
Page 59:
(Friluftsrådet 1991b). Der kan i
Page 62 and 63:
Af dansk litteratur bør fremhæves
Page 64 and 65:
Figur 4.1. Mulige konsekvenser for
Page 66 and 67:
I en geografisk meget bred overvåg
Page 68 and 69:
uforstyrret tæt ved Virksund-Dæmn
Page 70 and 71:
Madsen & Fox 1995: 1997, Platteeuw
Page 72 and 73:
er i så henseende værd at fremhæ
Page 74 and 75:
angives at have ikke mindre end 4 m
Page 76 and 77:
efter 1982, og at det forekommer op
Page 78 and 79:
for Fiskeørn. For motorbåd svinge
Page 80 and 81:
Boyle & Samson (1985) refererer fle
Page 82 and 83:
også at de forstyrrede fugle i gen
Page 84 and 85:
det. Det vurderes at det er sandsyn
Page 86 and 87:
gene påvises nogen virkning af næ
Page 88 and 89:
efterstræber fuglene eller deres f
Page 90 and 91:
gelser og adfærd. I 38% af observa
Page 92 and 93:
4.3.1.2 Rådyr Rådyrs adfærd, nå
Page 94 and 95: serne er foretaget i dagtimerne. Fo
Page 96 and 97: jaget (Nielsen 1989). Undersøgelse
Page 98 and 99: gerne mod det store publikumspres h
Page 100 and 101: er plads til. Mange lystfiskere og
Page 102 and 103: vendte tilbage efter en forstyrrels
Page 104 and 105: På den danske rød- og gulliste er
Page 106 and 107: elt langsomme, dagaktive dyr er så
Page 108 and 109: 4.6 Invertebrater Der findes tilsyn
Page 110 and 111: Generelt konkluderer Liddle (1997),
Page 112 and 113: 4.7 Opsummering For pattedyrenes ve
Page 114 and 115: kan træde på, der påvirkes, men
Page 116 and 117: med også flerårige arter med knop
Page 118 and 119: At der er store forskelle på, hvor
Page 120 and 121: En anden effekt af friluftsaktivite
Page 122 and 123: Hyldgaard (1981-82) undersøgte hvi
Page 124 and 125: faktor for 8 arter: bjergmelbærris
Page 126 and 127: 5. Typen og omfanget af påvirkning
Page 128 and 129: skovarbejde. Lav stitæthed blev ob
Page 130 and 131: • Undersøgelser af slitage af ve
Page 132 and 133: 5.1.2 Metodekritik Vi har fundet de
Page 134 and 135: gative effekter er imidlertid ikke
Page 136 and 137: vandfugle, hvis indsamlingen sker p
Page 138 and 139: en friluftsaktivitet i voldsom væk
Page 140 and 141: Kørsel, især i klit og hede, kan
Page 142 and 143: jagt- og lystfiskerorganisationer e
Page 146 and 147: Bl.a. udsætning og udplantning ell
Page 148 and 149: nærmest uberørt. Nogle naturområ
Page 150 and 151: skere og kanosejlads. Den indirekte
Page 152 and 153: For floraen illustreres dette ved a
Page 155 and 156: 6 Håndtering af friluftslivets eff
Page 157 and 158: Adgangsbegrænsningerne i de privat
Page 159 and 160: Et eksempel er det reservat, der i
Page 161 and 162: Eksempler er etablering af de mount
Page 163 and 164: 6.2 Forslag til justeringer og yder
Page 165 and 166: naturen på landsplan. Derimod vil
Page 167 and 168: 7 Forskning og forsøg Lige fra sta
Page 169 and 170: I forlængelse heraf skal nævnes e
Page 171 and 172: andet som hører med til den multid
Page 173 and 174: naturområder. Sigtet skal være de
Page 175: aktiviteter. Vi gør det, efter at
Page 178 and 179: Arnesen, T. (1998): Vegetation dyna
Page 180 and 181: Cole, D.N. (1995a): Experimental tr
Page 182 and 183: Friluftsrådet (1991b): Friluftsliv
Page 184 and 185: Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i
Page 186 and 187: Kærgård, N. (red.) (2003): Samfun
Page 188 and 189: Madsen, J.; Clausen, P.; Kristensen
Page 190 and 191: Olesen, C. R.; Coutant, A.; Theil,
Page 192 and 193: Skagen, SK; Melcher, CP; Muths, E (
Page 194 and 195:
Watson, J.; Whitfield, P. (2002): A
Page 196 and 197:
• Forslag til udenlandske og dans
Page 198 and 199:
Emile J. Bruls senior projectleader
Page 200 and 201:
ana Bledius baudii -- -- -- X Bledi
show all

friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?