friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

jagt- og lystfiskerorganisationer et dobbelt formål om både beskyttelse og benyttelse af
naturen. Der arbejdes både politisk og praktisk med naturbeskyttelse og naturgenopretning.
Naturgenopretning og skovrejsning ser vi i høj grad som en indirekte positiv effekt af friluftsliv.
Der er imidlertid store forskelle på de forskellige friluftsaktiviteters naturpolitiske og naturforvaltningsmæssige
engagement og påvirkning. De organiserede friluftsaktiviteter, der
har med høst af naturens ressourcer at gøre eller som har med oplevelsen af naturen at gøre,
har generelt et stort naturpolitisk og naturforvaltningsmæssigt engagement.
Efter vores mening må det omfattende friluftsliv, uanset friluftstype, helt overvejende opfattes
som positivt for naturen. For udover hvad det må medføre af psykisk og fysisk trivsel,
at røre sig og få frisk luft m.v. bringes den friluftsaktive også i kontakt med den bolignære
og fjernere beliggende natur, med den naturoplevelse og forståelse dette må medføre.
Det må desuden generelt formodes, at brugen af naturen skaber en interesse i at bevare
den.
Som eksempel på de positive effekter kan fremhæves effekterne af jagt. Jagt er en mangefacettet
friluftsaktivitet, der i sin ideelle form forener det sportslige med det oplevelsesmæssige
og ofte en medfølgende indsigt og interesse for naturens trivsel. Hertil kommer, at
det er en form for friluftsliv der bidrager konkret til naturbevarelse og naturpleje i landbrugslandet
samt indirekte til opretholdelse af skov- og naturområder. Havde det ikke været
for den udbredte og velorganiserede jagtinteresse, havde der f.eks. været meget længere
mellem forkæmperne for at fastholde et vist minimum af naturindhold i det danske landbrugsland
(Agger & Brandt 1987). En i høj grad tilsvarende karekteristik kan gives af lystfiskeriet
og begge disse friluftsaktiviteter vurderer vi samlet set som positive for naturen i
Danmark.
5.2.17 Konklusion om effekttyper
Som beskrevet i kapitel 2 er der 4 overordnede måder, hvorpå friluftsaktiviteter kan påvirke
naturen. Det er henholdsvis høst, forstyrrelse, forurening og habitatændringer. Der kan
være forskellige intensiteter og varighed af disse effekttyper. Jo hyppigere og jo større et
areal der påvirkes, des større vil de økologiske konsekvenser generelt være.
Ud fra den eksisterende viden samt økologisk baserede vurderinger står det klart, at den
helt overvejende effekt på naturen som følge af friluftsaktiviteter er forstyrrelse. Alle friluftsaktiviteter
virker forstyrrende i større eller mindre grad i forhold til naturen. Dette er
imidlertid ikke nødvendigvis et økologisk problem. Der sker også forstyrrelser friluftsaktive
og friluftsaktiviteter imellem. Forstyrrelsen sker alt overvejende gennem lyd samt visuelt.
Der sker også i mindre grad fysisk forstyrrelse som følge af direkte kontakt mellem
mennesker (eller udstyr) og så flora og fauna. Forstyrrelse gennem fysisk påvirkning vurderer
vi generelt som værende et mindre problem.
Direkte og indirekte høst er den næstvigtigste måde, hvorpå naturen påvirkes i Danmark.
Den største påvirkning er gennem udsætning af ænder og til dels fisk, der predaterer på
padder og intertebrater samt bekæmpelse af større rovfugle (særligt duehøg) i forbindelse
med fasanudsætninger.
138