friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

Der findes ingen præcise opgørelser over antallet af fritidsfartøjer i Danmark. I 1986 foretog
Søsportens Brancheforening en optælling af fartøjer over 6 meter med fast havneplads. Resultatet
var 32.500 lystfartøjer over 6 meter, hvoraf 9.600 var motorbåde. Hertil kommer skønsmæssigt
ca. 5000 uden fast havneplads (motor og sejlbåde). Fremskrives det faktuelle tal samt
den skønsmæssige vurdering, er der i dag skønsmæsigt 41.000 sejlbåde og 12.500 motorbåde
over 6 meter. Udover de ovennævnte både findes et ukendt, men ikke ubetydeligt antal både
under 6 meter. Det er typisk motorjoller, sejljoller og speedbåde (Højrenvang 2002). Det må
formodes, at et stort antal især af ejere af mindre både ikke er organiseret i DS.
En omfattende optælling af færdslen på Ringkøbing Fjord blev foretaget i 1981-82 (Fredningsstyrelsen
1984). Der registreredes knap 3.000 vind- og motordrevne fartøjer foruden et ikke
nøjere angivet antal af ’hånddrevne’ fartøjer i form af gummibåde og kanoer mv. foruden et
ikke ubetydeligt antal windsurfere. I en optælling på basis af 11 flyvninger over Det Sydfynske
Øhav i 1991-92 opgiver Petersen (1995) op til 1.200 lystbåde dvs. sejl- og motorbåde, hvis
sejlads begrænses til områdets trafikale hovedruter. Laursen et al. (1997) registrerede over en
årrække i gennemsnit ca. 1000 opankrede eller fortøjrede fritidsbåde i Vadehavet i augustseptember
ved optællinger fra fly 12 .
Ud af det samlede antal sejlbåde sejler ca. 13% kapsejlads (ca. 5.500 både i 2001). Resten er
tursejlere, dvs. både der primært anvendes til dag-, weekend- og ferieture. I gruppen af kapsejlere
anvender hovedparten dog samtidig båden som turbåd, og kun meget få anvender udelukkende
båden til kapsejlads. Alle motorbåde falder også ind under betegnelsen tursejlere (Højenvang
2002).
Halvdelen af de danske fritidsbåde skønnes at have en sejladsaktivitet svarende til mellem 50-
400 sømil pr. sæson. Andre omkring 40% skønnes at sejle 400-700 sømil pr. sæson. De resterende
10 % er meget aktive og sejler mere en 700 sømil pr. sæson. Alt i alt svarer det for samtlige
fritidsbåde til ca. 20 millioner sømil eller 100 timers sejlads pr. båd. Sejlbådenes gennemsnitsfart
ligger på 3,5-6 knob afhængigt af bådtypen. Den gennemsnitlige fart og størrelse er
vanskeligere at bestemme for motorbådenes vedkommende, da der er bygget mange forskellige
bådtyper (Højenvang 2002).
I forbindelse med tursejlads med ikke vind- eller motordrevne småbåde er kanosejlads særligt
udbredt. Dansk Kano- og Kajakforbund havde i 2000 ca. 12.250 medlemmer (Andkjær
in prep.). 87% af tursejladsen finder sted på kun 5 vandløb (Gudenå (57%), Suså (14%),
Mølleåen (8%), Skjern å (5%), Uggerby å (3%) (Friluftsrådet, 1991: 1991a)). Der er hovedsageligt
tale om udlejningssejlads i tilknytning til bestemte vandløb. Men der kan også i
mindre grad være tale om lokal fritidssejlads og ”gæstesejlads” på fjernere liggende vandløb
med privatejede både. Hertil kommer gruppeture (f.eks. klubber og ungdomsskoler)
særligt i ferieperioden. Der er indført begrænsninger på flere sejlbare vandløb – primært
med hjemmel i vandløbsloven og de enkelte vandløbsregulativer (Friluftsrådet, 1991, Helsted
pers. komm. 2003). Begrænsninger i sejladsen på Gudenåen har ført til en større geografisk
spredning af tursejladsen (Friluftsrådet, 1991).
Wind- og kitesurfing dvs. brætsejlads med sejl eller drage foregår primært ved kysterne
ofte i lavvandede områder. En af de væsentlige forskelle på de to typer brætsejlads i relation
til deres potentielle forstyrrende effekt på naturen er, at dragen (’kiten’) ved kitesurfing
har stor skræmmeeffekt på vandfugle og, at denne form for surfing kan udøves ved vind-
12 Vanskelige sejladsforhold i Vadehavet betyder, at der generelt er et lavt antal fritidsbåde her.
51