friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

kan træde på, der påvirkes, men også træer og buske kan påvirkes ved slid på rødder og
afbrækning af grene og blade (Liddle 1997; Hammitt & Cole 1998).
Kuss et al. (1990), Liddle (1997), Hammitt & Cole (1998) konkluderer på baggrund af
gennemgang af en lang række undersøgelser, at et aftagende kurveforløb næsten altid kan
beskrive nedgang i plantedække og biomasse som følge af øget menneskelig færdsel. Der
sker altså i starten en kraftig reduktion, hvorefter effekten flader ud. Forklaringen på dette
forløb er iflg. Liddle, at den del af vegetationen, der ikke kan klare slitagen, hurtigt forsvinder,
hvorefter de mere tolerante arter efterhånden også reduceres i antal og størrelse.
Flere undersøgelser har dog påvist en mindre øgning i plantedække og især biomasse ved
mindre intensiteter af slitage. Dette forklarer Liddle med, at der med ændringer i artssammensætning
kan ske en bedre udnyttelse af rum og andre ressourcer.
Ikke overraskende sker der det, at der ved kraftigt slid kommer bare pletter uden vegetation.
Der er foretaget udenlandske undersøgelser både på lejrpladser, ved rekreative anlæg
som bænke og borde samt trampestier. En australsk undersøgelse viser bl.a., at vegetationsdækket
kun var 53% lige rundt om nogle opstillede borde, men at vegetationsdækket
var 95% i en afstand af bare 1-1,25 m fra bordene (Bluhdorn 1985 i Liddle 1997). I amerikanske
naturområder er vegetationsdækket på mange lejrpladser reduceret med over 80%
(Hammitt & Cole 1998). Det er også påvist, at lave intensiteter af slitage (målt som antallet
af passager) på én gang giver større nedgang i plantedække end samme antal passager fordelt
over et længere tidsrum (Hyldgaard 1982; Liddle 1997).
Ligeledes skal der færre passager til for at reducere vegetationsdækket med 50% ved skråninger
i forhold til plane områder. På et græsareal fandt Weaver & Dale (1978), at der på
de plane områder kunne klares 1000 passager, men kun 700 på en skråning (hældning på
15%)(Liddle1997). Tilsvarende tal fra en skov var på henholdsvis 300 og 50 passager.
Samme undersøgelse viste, at gennemsnitligt 1000 fodgængere skabte 35% bar jordbund,
når de gik opad, men 95% bar jord når de gik nedad. Der er også store forskelle på effekten
mellem sommer og vinter. F.eks. skulle der 1828 passager til om sommeren at reducere det
relative plantedække på en strandeng med 50%, mens det krævede 1061 passager om vinteren
(Liddle 1974 i Liddle 1997).
Figur 4.12. Transekt på tværs af en sti. Vegetationens
højde og de forskellige zoner ses tydeligt. Zone 1 er uden
slitage, zone 2 er med let slitage, zone 3 er med hård slitage
og zone 4 er bar jord (fra Klecka 1937 i Liddle 1997).
Også højden af vegetationen påvirkes
af slitage (Kuss & Graefe 1985;
Sun & Liddle 1993; Liddle 1997).
Klecka (1937) i Liddle 1997 illustrerer
dette meget fint (se fig. 4.12).
Der ses en tydelig forskel i højde fra
den bare zone i midten af stien til en
meget lav vegetation, hvor slitagen
stadig er intens, over lidt højere,
men tydeligt påvirkede vegetation,
til den upåvirkede kantvegetation.
Vegetationens struktur er af stor
betydning af æstetiske grunde, men
også i forbindelse med fysiske, kemiske og økologiske forhold af betydning for både dyr
og planter.
110