friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Generelt konkluderer Liddle (1997), at gravning af sandorm reducerer invertebrat faunaen, særligt hvis der bruges maskiner til arbejdet. Dette er også baggrunden for, at mekanisk optagning af sandorm er forbudt i den danske del af Vadehavet. 4.6.2.2 Sejlads Marnell et al. 1978 i Liddle & Scorgie (1980) rapporterer, at vandlevende invertebrater kan blive forstyrret eller elimineret i lavvandede områder af åer i forbindelse med kanosejlads. 4.6.2.3 Motorfærdsel Kørsel på forstranden er også påvist bl.a. at kunne føre til sammenpresning af sandet, så muslinger ikke kan få deres luftrør op igennem sandet, eller at de bliver knust (Godfrey et. al. i Liddle 1997). 4.6.2.4 Alm. færdsel Invertebratfaunaen på tidevandsflader og marskarealer i et engelsk kystområde er undersøgt af Chandraskara & Frid 1996. De fandt, at antallet af de fleste dominerende arter blev øget i et meget benyttet gangspor på den vegetationsløse tidevandsflade, hvilket førte til ændringer i samfundsstrukturen. 2 arter blev reduceret i antal. Disse ændringer blev ikke registreret om vinteren, når færdslen var mindre, og det konkluderes, at ændringerne hurtigt ændres, når færdslen ophører. Antallet af de dominerende arter i et mindre intensivt benyttet gangspor i den vegetationsdækkede marsk ændrede sig derimod ikke hverken sommer eller vinter. Dette forklares med, at vegetationen beskytter faunaen mod trådpåvirkningen. Det konkluderes, at sårbarheden af invertebratfaunaen i relation til menneskelig færdsel, intensiteten af færdslen, og af hvilken habitat der er tale om. Det vurderes, at effekten både kan skyldes direkte drab, indirekte drab som følge af komprimering af sedimentet og dermed reduktion i iltindhold og kollaps af gange, og endelig at de lokkes eller tvinges til overfladen, hvor de ædes af fugle. Desuden stimulerer slitagen bl.a. bakterievæksten på det organiske materiale samt mængden af døde invertebrater og skaber derved ændrede økologiske forhold, der også evt. tiltrækker visse arter. På klippe- og stenkyster er faunaen generelt mere robust. Menneskelig færdsel kan knuse eller skade nogle dyr, men det er procentvis meget få (Povey & Keough, 1991 i Liddle 1997). Tæthed og diversitet i faunaen er imidlertid påvist at være højere i mindre befærdede områder på en klippekyst i Californien (Beauchamp & Gowing, 1982 i Liddle 1997). Den samlede diversitet blev dog øget, sandsynligvis fordi folk kun går på de lettest tilgængelige klipper. Dermed reduceres eventuelt dominerende arter på de befærdede klipper og giver plads til de mere sjældne arter, der normalt ikke kan konkurrere om pladsen med de dominerende arter. 4.6.2.5 Jagt og fiskeri Lystfiskeri er påvist at have en betydning for guldsmedes artsantal og relative hyppighed langs en ungarsk flod gennem nedtrampning og fjernelse af bredvegetationen og dermed ændring i vegetationsstrukturen (Müller et.al. 2003). Langs en gradient med forskellig intensitet af lystfiskeri var der en sammenhæng mellem øget fragmentering af bredvegetation og nedgang i artsantal og hyppighed af de fem sjældneste arter. Hyppigheden af de mest almindelige arter blev imidlertid øget som følge af vegetationsændringerne. Udsætning af 106
karper vurderes desuden at føre til øget prædation på guldsmedelarver, lige som næringsberigelse gennem fodring vurderes at føre til eutrofiering (Müller et. al. 2003). Da mange ænder i en sø ud over at øge næringsindholdet også ’slider’ på vandkanten og æder planterne i vandkanten, kan det påvirke vigtige levesteder for mange smådyr (Wiberg-Larsen et al. 2000). Det må også, på baggrund af vurderingerne i den danske rødliste (Stoltze & Pihl 1998), forventes at en lang række mere almindelige og meget almindelige invertebrater knyttet til ferskvand påvirkes indirekte af udsætninger af fisk og ænder. 4.6.2.6 Naturpleje og naturgenopretning Det fremgår også af Stoltze & Pihl (1998), at en del invertebrater knyttet til ferskvand kan påvirkes negativt af oprensning, uddybning, vandstandshævning eller påfyldning på ynglesteder af hensyn til andre naturmæssige interesser (naturpleje, naturgenopretning). 4.6.2.7 Den danske rød- og gulliste Af den danske rød- og gulliste (Stoltze & Pihl 1998: 1998a) fremgår, at etablering af unaturligt tætte bestande af andefugle samt etablering eller udvikling af meget tætte fiskebestande, herunder også til put & take fiskeri, lokalt har negativ effekt på en række sjældne og truede vandtilknyttede invertebrater. Det drejer sig bl.a. om 9 arter af guldsmed (3 rødlistede og 6 gullistede), 28 arter af vandkalv (11 rødlistede og 17 gullistede) samt 12 arter af vårfluer (7 rødlistede og 5 gullistede) 24 . Mange arter af guldsmede larver er sårbare over for tætte fiske- eller andebestande. Dette er dels på grund af disses prædation, dels på grund af fødekonkurrence og dels som følge af ændringer af de økologiske forhold (Stoltze & Pihl 1998). Problemet vurderes også at være betydeligt i bl.a. England og Tyskland (Heidemann & Seidenbusch 1993 og Mendel 1992 i Stoltze & Pihl 1998). Det fremgår desuden af Stoltze & Pihl (1998), at andehold er en negativ faktor over for en del almindelige guldsmede i Danmark, men at det ikke vides, om det finder sted på aktuelle ynglesteder for rødlistede arter. For vandkalve ser det ud til, at både udsætning og fodring af ænder samt udsætning og spredning af fisk, herunder put & take fiskeri, i stigende grad har givet skadevirkninger dels på grund af prædation, dels som følge af de økologiske ændringer, der indtræffer som følge af disse. Vårfluer påvirkes også negativt af at mange vandhuller udsættes for forurening fra opdræt af ænder til jagt. Kun for 4 af de 5 arter af vårfluer på gullisten er det dog den primære negative faktor for bestanden. Dette gælder for 6 ud af de 7 rødlistede foranstaltninger (Stoltze & Pihl 1998). Der henvises også til bilag 3. 24 RØDLISTE: Guldsmede: Huevandnymfe, stor kærguldsmed, månevandnymfe. Vandkalve: Agabus clypealis, dykkervandkalv, bred vandkalv, Graphoderus austriacus, lys skivevandkalv, Hydaticus aruspex, Hydroporus notatus, Agabus striolatus, Colymbetes striatus, Gyrinus syfriani, Hydaticus continentalis. Vårfluer: Rhadicoleptus granulatus, Hagenella clathrata, Holosentropus insignis, Limnephilus elegans, Limnephilus subcentralis, Nemotaulius punctatolineatus, Paroecetis strucki. GULLISTE: Guldsmede: Spydvandnymfe, lille kærguldsmed, nordisk kærguldsmed, stor blåpil, stor høstlibel. Vandlkalve: Agabus conspersus, Agabus labiatus, Colymbetes paykullii, Copelatus haemorrhoidalis, hedevandkalv, Graphoderus zonatus, Graphoderus graularis, Graphoderus pictus, tværstribet vandkalv, Hydroglyphus pusillus, Hydroglyphus elongatulus, Ilybius aenescens, Laccornis oblongus, plettet vandtræder, marmorvandkalv, Rhantus suturellus, Agabus clypealis. Vårfluer: Erotesis baltica, Holocentropus stagnalis, Leptocerus tineiformis, Limnephilus fuscinervis, Oligotricha striata. 107
Page 1 and 2:
FRILUFTSLIVETS FRILUFTSLIVETS EFFEK
Page 3:
Friluftslivets effekter på naturen
Page 6 and 7:
7.1 RESPONDENTERNES UDSAGN OM BEHOV
Page 9 and 10:
Sammendrag Til trods for at mange d
Page 11 and 12:
fiskeriets effekter på laksefisken
Page 13 and 14:
1 Introduktion En udredning om fril
Page 15 and 16:
Boks 1.1 : Krav til et bæredygtigt
Page 17 and 18:
Så er ordbogens definition bedre.
Page 19 and 20:
og diskuterende kapitel, som sammen
Page 21 and 22:
• GeoBase (indeholder bl.a. Ecolo
Page 23:
Haag * ALTERRA (’DMU’ i Holland
Page 26 and 27:
Et økosystem kan defineres, som et
Page 28 and 29:
else som den reduktion i tætheden
Page 30 and 31:
Fig. 2.1. Sammenhængene mellem de
Page 32 and 33:
Tolerance bruges normalt om plantea
Page 34 and 35:
hold har derimod en høj grad af op
Page 36 and 37:
Stilhed i friluftssammenhæng er ik
Page 38 and 39:
(2000), Lindberg & Larsen (1999), K
Page 41 and 42:
3 Typer af friluftsaktiviteter Vi h
Page 43 and 44:
Hornbæk strand og plantage (1 mio.
Page 45 and 46:
hvis større arrangementer med fami
Page 47 and 48:
• Løb med under 100 deltagere sk
Page 49 and 50:
3.7.2 Tendenser DOF har haft en meg
Page 51 and 52:
3.9.2 Forvaltning Jagten er reguler
Page 53 and 54:
Skov- og Naturstyrelsen forvalter o
Page 55 and 56:
Der findes ingen præcise opgørels
Page 57 and 58:
3.14.1 Omfang Der findes ikke en sa
Page 59: (Friluftsrådet 1991b). Der kan i
Page 62 and 63: Af dansk litteratur bør fremhæves
Page 64 and 65: Figur 4.1. Mulige konsekvenser for
Page 66 and 67: I en geografisk meget bred overvåg
Page 68 and 69: uforstyrret tæt ved Virksund-Dæmn
Page 70 and 71: Madsen & Fox 1995: 1997, Platteeuw
Page 72 and 73: er i så henseende værd at fremhæ
Page 74 and 75: angives at have ikke mindre end 4 m
Page 76 and 77: efter 1982, og at det forekommer op
Page 78 and 79: for Fiskeørn. For motorbåd svinge
Page 80 and 81: Boyle & Samson (1985) refererer fle
Page 82 and 83: også at de forstyrrede fugle i gen
Page 84 and 85: det. Det vurderes at det er sandsyn
Page 86 and 87: gene påvises nogen virkning af næ
Page 88 and 89: efterstræber fuglene eller deres f
Page 90 and 91: gelser og adfærd. I 38% af observa
Page 92 and 93: 4.3.1.2 Rådyr Rådyrs adfærd, nå
Page 94 and 95: serne er foretaget i dagtimerne. Fo
Page 96 and 97: jaget (Nielsen 1989). Undersøgelse
Page 98 and 99: gerne mod det store publikumspres h
Page 100 and 101: er plads til. Mange lystfiskere og
Page 102 and 103: vendte tilbage efter en forstyrrels
Page 104 and 105: På den danske rød- og gulliste er
Page 106 and 107: elt langsomme, dagaktive dyr er så
Page 108 and 109: 4.6 Invertebrater Der findes tilsyn
Page 112 and 113: 4.7 Opsummering For pattedyrenes ve
Page 114 and 115: kan træde på, der påvirkes, men
Page 116 and 117: med også flerårige arter med knop
Page 118 and 119: At der er store forskelle på, hvor
Page 120 and 121: En anden effekt af friluftsaktivite
Page 122 and 123: Hyldgaard (1981-82) undersøgte hvi
Page 124 and 125: faktor for 8 arter: bjergmelbærris
Page 126 and 127: 5. Typen og omfanget af påvirkning
Page 128 and 129: skovarbejde. Lav stitæthed blev ob
Page 130 and 131: • Undersøgelser af slitage af ve
Page 132 and 133: 5.1.2 Metodekritik Vi har fundet de
Page 134 and 135: gative effekter er imidlertid ikke
Page 136 and 137: vandfugle, hvis indsamlingen sker p
Page 138 and 139: en friluftsaktivitet i voldsom væk
Page 140 and 141: Kørsel, især i klit og hede, kan
Page 142 and 143: jagt- og lystfiskerorganisationer e
Page 144 and 145: Figur 5.1. Sammenhænge mellem bety
Page 146 and 147: Bl.a. udsætning og udplantning ell
Page 148 and 149: nærmest uberørt. Nogle naturområ
Page 150 and 151: skere og kanosejlads. Den indirekte
Page 152 and 153: For floraen illustreres dette ved a
Page 155 and 156: 6 Håndtering af friluftslivets eff
Page 157 and 158: Adgangsbegrænsningerne i de privat
Page 159 and 160: Et eksempel er det reservat, der i
Page 161 and 162:
Eksempler er etablering af de mount
Page 163 and 164:
6.2 Forslag til justeringer og yder
Page 165 and 166:
naturen på landsplan. Derimod vil
Page 167 and 168:
7 Forskning og forsøg Lige fra sta
Page 169 and 170:
I forlængelse heraf skal nævnes e
Page 171 and 172:
andet som hører med til den multid
Page 173 and 174:
naturområder. Sigtet skal være de
Page 175:
aktiviteter. Vi gør det, efter at
Page 178 and 179:
Arnesen, T. (1998): Vegetation dyna
Page 180 and 181:
Cole, D.N. (1995a): Experimental tr
Page 182 and 183:
Friluftsrådet (1991b): Friluftsliv
Page 184 and 185:
Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i
Page 186 and 187:
Kærgård, N. (red.) (2003): Samfun
Page 188 and 189:
Madsen, J.; Clausen, P.; Kristensen
Page 190 and 191:
Olesen, C. R.; Coutant, A.; Theil,
Page 192 and 193:
Skagen, SK; Melcher, CP; Muths, E (
Page 194 and 195:
Watson, J.; Whitfield, P. (2002): A
Page 196 and 197:
• Forslag til udenlandske og dans
Page 198 and 199:
Emile J. Bruls senior projectleader
Page 200 and 201:
ana Bledius baudii -- -- -- X Bledi
show all

friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?