friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

lige modforholdsregler, inden der sluttes af med et afsnit om forskningsbehov. Det er klart,
at vi ofte vil henviste til Götmarks arbejde i de efterfølgende afsnit.
Dahlgren & Korschgen’s arbejde (1992) stammer fra Nordamerika. Der er tale om en
kommenteret gennemgang af 211 titler (herunder 6 fra Danmark, bl.a. Madsen og Meltofte
der begge citeres flittigt i det følgende). Gennemgangen er ledsaget af effektive indeks og
dermed let tilgængelig og nyttig i vores sammenhæng.
Keller’s litteraturovesigt har omfattet ca. 500 arbejder, som behandles på blot 13 sider med
15 sider tabeller, der på stikordsform indikerer, hvilke arter og forstyrrelsesformer, der er
på tale i de enkelte artikler.
Endelig er der Carney & Sydeman (2000) og Nisbet (2000), der hører sammen på den måde
at Nisbet’s artikel udover selv at være et review over litteraturen indenfor en mere afgrænset
gruppe af vandfugle (terner), er et kritisk diskussionsindlæg i forhold til Carey &
Sydeman. Sidstnævnte er kort (10 s.) og klar og slutter med en tabel over de i de 64 gennemgåede
publikationer rejste forslag til at imødegå forstyrrelser.
4.2 Fugle
Der er endnu tale om en ret sporadisk viden selv om fuglene. Ikke alle grupper er lige udsatte
og dermed genstand for forskningsmæssig opmærksomhed. Det er især ’de store vingefang’
dvs. rovfugle, hejre og stork (Flensted, 2001), de kolonirugende, de jordrugende,
de fiskeædende fugle samt generelt vandfuglene, og de fuglearter der må jages, som er
undersøgt. Generelt varierer sårbarheden med fuglenes alder, årstiden og over døgnet.
Gamle fugle har gjort flere erfaringer end unge, voksne fugle er særligt følsomme overfor
forstyrrelse i yngletiden, og fjerfældningstiden er sårbar hos de arter, der forbigående mister
flyveevnen. Slutningen af vinteren, hvor føderessourcerne er knappe, er også en sårbar
periode for mange arter. De fiskeædende fugle trues desuden af fiskeriets redskaber og evt.
aktive forfølgelse. Og jagt, fugleiagttagelse og almindelig menneskelig tilstedeværelse
griber på utallige måder ind i fuglefaunaens eksistensmuligheder.
4.2.1 Generelle effekter på fuglelivet
Efter nu at have set på effekterne af høst kommer vi til de tre andre påvirkningskategorier:
Forstyrrelse, forurening og habitatændringer, hvor den første er den, der foreligger langt
den meste litteratur om, så meget at dette afsnit udgør en tredjedel af hele kapitel 4.
4.2.1.1 Flugt
Flugtafstande kan variere efter art og kropsstørrelse (Rodgers & Schwikert 2002), flokstørrelse
(Arctander et al. 1984; Bélanger & Bédard 1989), floksammensætning (enkelt- eller
flerartsflokke), forstyrrelsesårsag, hyppighed, varighed, forudsigelighed, tidligere erfaring,
stedlige og vejrmæssige omstændigheder (Burger & Gochfeld 1981; Mori et.al. 2001;
Madsen & Fox 1995). Husby (2001) giver et diagram over de mulige virkninger af menneskelig
forstyrrelse i rugetiden (se fig. 4.1). I et andet forsøg undersøgte han reaktionen på
forstyrrelse hos rugende musvit og blåmejse (Husby 2001a). Blåmejse forlod reden signifikant
oftere end musvit. Hvis observatøren stod ved redekassen i 35 minutter kunne den helt
hindres i at yngle.
59