friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

på åer uden træer og buske sandsynligvis kan kombineres med levedygtige odderpopulationer.
I en oversigtsartikel konkluderer Jefferies (1987), at den store tilbagegang i sidste halvdel
af 1950’erne med al sandsynlighed ikke skyldes forstyrrelse fra lystfiskere, som ellers er
foreslået af andre. Dette vurderes også at gælde i dag. Radioovervågning af oddere viser, at
de trods natfiskeri ikke forlader deres foretrukne område, og at de kan være aktive bare 200
m fra lystfiskere. Desuden svømmede en han uset forbi en gruppe børn og 4 lystfiskere,
lige som den både på land og under vandet flere gange bevægede sig forbi fiskere (Green
et al. 1985 i Jefferies 1987). Det konkluderes at lystfiskeri fra bredden ikke har nævneværdig
negativ betydning for oddernes tilstedeværelse og adfærd (Jefferies 1987). Derimod
havde åbningen af fiskesæsonen i en britisk flod betydning for oddernes brug af et område,
der særligt ofte blev benyttet til fiskeri. Efter sæsonen blev den normale aktivitet hos odderne
igen optaget i området. Lystfiskere kan også påvirke odderen indirekte ved at nedtrampe
vegetationen og fjerne træer og buske, der bruges som skjul (Macdonald et
al.1978). Også i Danmark er der observationer af, at odderen forsvinder, hvis bevoksninger
langs sø- og å-bredder ryddes (Århus Amt 2003).
4.3.4.3 Hunde
Hunde fremføres at være en væsentlig større forstyrrelse end mennesker og kan føre til, at
odderne forlader et område i længere tid (Jefferies 1987).
4.3.4.4 Opsummering
I Danmark og andre europæiske lande er der påvist en negativ sammenhæng mellem tætheden
af oddere og befolkningstætheden samt landbrugsproduktiviteten (Madsen & Prang
2001). Denne negative sammenhæng forklares i Cortés et al. 1998 bl.a. med, at der i by- og
bynære områder er større habitatødelæggelse, direkte forstyrrelse og mere forurening. Søgaard
& Madsen (1996) konkluderer, at odderen uden tvivl foretrækker fredfyldte områder
frem for meget forstyrrede. Generelt er oddere dog ikke følsomme over for vedvarende støj
selv høje maskinelle lyde. Pludselige og skarpe lyde reagerer de derimod på øjeblikkeligt
(Jefferies 1987).
I forbindelse med feriemånederne og den øgede menneskelige aktivitet forbundet hermed
foretrækker oddere tilsyneladende også at begrænse deres færden til mere rolige dele af
deres aktivitetsområde og vandrer mindre (Weir, 1984 i Jefferies, 1987). Det fremhæves
også, at der ikke er noget, der tyder på, at odderne vælger områder fjernt fra beboelse. Der
er mange eksempler på oddere, der bevæger sig igennem eller bor i større urbane områder
(Jefferies 1987; Macdonald 1983; Århus Amt 2003). Generelt vurderes det, at så længe der
er mulighed for at søge skjul, tolererer odderen et vist niveau af menneskelig aktivitet
(Mcdonald & Duplaix 1983; Macdonald & Mason 1980: 83; Macdonald 1983). Meget
tyder i øvrigt på, at hunner er mere sky end hanner og dermed mere følsomme over for
forstyrrelser, særligt i yngletiden når de har unger. Alligevel er der eksempler på ynglelokaliteter
nær bebyggelse og menneskelige aktiviteter. Det største problem i relation til forstyrrelse
vurderes at være ynglende hunner. Tilstrækkeligt med egnede uforstyrrede ynglelokaliteter
er derfor nødvendige (Jefferies 1987).
På baggrund af eksisterende data vurderer Madsen et al. (1999) i forbindelse med Skjern
Å-projektet, at skjulemulighederne er afgørende for, hvor mange rekreative aktiviteter der
95