friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Boyle & Samson (1985) refererer flere undersøgelser, der viser en mindre diversitet og tæthed af fugle i ørkenområder som følge af omfattende kørsel med off-roadere. Også fly kan være stærkt forstyrrende for fuglelivet. Bélanger & Bédard (1989) viste således, hvorledes rastende snegås (Chen caerulescens) i Quebec blev påvirket af lavtflyvende transportrelaterede flyvninger, som forårsagede 45% af de observerede forstyrrelser. Forfatterne foreslår at 500 m indføres som minimum flyhøjde. Knortegæs har i en undersøgelse vist sig ikke at tilvænne sig små langsomt flyvende fritidsfly, formentlig fordi de opfatter deres form som en rovfuglesiluet (Owens 1977 i Liddle 1997). En skotsk undersøgelse viste ingen forstyrrelse af en blandet fuglekoloni ved overflyvninger med et mindre propelfly i 100 m’s højde. Tilsvarende havde overflyvning med en helikopter i 150 m'’ højde ingen effekt på rugende fugle, mens nogle ikke rugende rider fløj væk (Dunnet 1977 i Liddle 1997). I betragtning af de problemer vi møder med flyvning over de vestjydske vådområder, er det påfaldende, så lidt vægt Götmark (1989) i sin omfattende litteraturgennemgang af <strong>friluftslivets</strong> effekter på fuglefaunaen tillægger dette problem. Således nævner han, at fuglene på fjeldet er temmelig uforstyrrede af flyvning, og at anvendelse af helikoptere ved optælling af rovfugle reder, fuglekolonier og rugende ænder er problemløst. Men han refererer dog også amerikanske undersøgelser for at have påvist alvorlige effekter ved flyvning over vandfugle kolonier. Figur 4.6. Reaktioner hos vandfugle over for overflyvninger i Ringkøbing Fjord i forskellig højde (Fredningsstyrelsen 1984). Dahlgren & Korschgen anfører ikke mindre end 47 referencer vedrørende luftfartøjer og vandfugle. Det er især gæs, der er meget frygtsomme overfor fly. Madsen (1984) refereres for i en undersøgelse af mulige effekter af olieudvinding i Jamesonland i Ø.Grønland for en observation af kortnæbbet gås, der reagerede på helikoptere på en afstand af 20 km. Men der foreligger også mange andre rapporter om flugtafstande for gæs overfor fly på flere kilometer. Ænder synes i meget mindre omfang at lade sig skræmme af fly. Problemerne med fugle på lufthavnsarealer, bl.a. i Kastrup tyder på, at der kan ske en betydelig tilvænning. 4.2.7 Almindelig færdsel og vand- og vadefugle Almindelig færdsel kan også give anledning til forstyrrelse. Helt overvejende er den tilgængelige viden knyttet til færdslens indvirken på vandfugle og rovfugle. Effekterne på vandfugle og rovfugle vil blive gennemgået separat i dette og næste afsnit. 76
Ved almindelig færdsel kan der for vandfuglene være tale om flugt, med følger som dem der allerede er beskrevet tidligere. Men almindelig færdsel til fods skader også fuglene på lidt andre måder. Eksperimentelt er det påvist, hvorledes fødeoptagelse, rugning og pasning af unger svækkes hos strandskade ved almindelig færdsel. Selvom der også indenfor visse rammer bestemt af tidevandet kan kompenseres ved at øge fourageringstiden eller ske en vis tilvænning, hvis forstyrrelsen da ikke direkte har skadelige effekter (Urfi et al. 1996, Verhulst et.a. 2001). Som tidligere nævnt kan forstyrrelsen også hos strandskade resultere i øget prædation på æg. Et fænomen der er beskrevet i en lang række undersøgelser for forskellige arter af især kolonirugende kystfugle (Liddle 1997). Mathers et al. (2000) studerede effekten af menneskeforstyrrelse på pibeand og lysbuget knortegås i Strangeford Lock i N. Irland. Knortegås var mere tolerant overfor forstyrrelse end pibeand. Pibeandens flugtafstand, flugtdistance og sandsynlighed for ikke at vende tilbage var alle større end tilsvarende for knortegås. Tilstedeværelse af pibeand i området er faldet fra 20.000 i 1970’erne til 2.000 i 1990’erne. Forstyrrelse fra gående var den mest almindelige, men næppe eneste årsag til pibeandens tilbagegang konkluderes det. Kolonier af sølvmåger er også påvist at have en nedsat ynglesucces når de forstyrres af strandgæster. Ynglesuccessen var kun 22% i en forstyrrede koloni mod normalt 49% i uforstyrrede kolonier. Dødsårsagen var hovedsageligt prædation og nedkøling (Hunt 1972 i Liddle 1997). En dansk undersøgelse af forstyrrelser på rugende vibe foregik på 4 ha strandeng på Mols (Iversen 1984). De 9 par, der ynglede i området, blev observeret gennem 150 timer i apriljuli 1984. Af 100 observerede forstyrrelser var de 55 forårsaget af predatorer, artsfæller og andre fugle, medens de 45 forstyrrelser, der forårsagedes af mennesker, førte til 80 % af den samlede tid (8% af de lyse timer), hvor forstyrrelser afbrød rugningen. Flugtafstanden fra reden var 70-80 m. 25% af de i alt 80 æg, der blev lagt, klækkede. Ægtabet skyldtes formentlig især mink og ilder, men også ræv, lækat, gråkrage og stormmåge nævnes. Menneskelig aktivitet bør holdes på en afstand af mindst 100 m og foregå i højest 2 timer i døgnet, foreslår Iversen. Fitzpatrick & Bouchez (1998) så på flugt og fødeadfærd hos strandskade sammen med stor regnspove og rødben ved Belfast Lough i Irland. Her forstyrredes fuglene ofte af folk med eller uden hunde, joggere, legende børn og cyklister. Generelt fandt man korte flugtafstande. Forfatterne ser heri en tilvænning til en hyppig men uskadelig forstyrrelse, en tilvænning som mindsker afbrydelsen i fødesøgningen til et niveau, der kan kompenseres for. Verboven et al. (2001) advarer da også om ikke at overvurdere betydningen af denne forstyrrelse, idet fuglen i hvert fald i begyndelsen af sæsonen kan nå at lægge om. Noget der i øvrigt forstyrrede deres egne resultater med eksperimentel forstyrrelse, idet de ved besøg hver tredje dag i stedet for hver dag formentlig kom til at overse en del tilfælde af prædation og efterfølgende omlægning. Forstyrrelse af hjejler er også i en engelsk undersøgelse påvist at være skadelig. Fodgængere og hunde hindrede bl.a. hanner, i at etablere territorie og forårsagede indirekte kampe mellem hanner, når de blev skræmt ind i fremmede territorier. Desuden viste undersøgelsen, at der var store forskelle mellem flugtafstanden individer imellem, men at hunde generelt førte til størst flugtafstande (Yalden & Yalden 1990 i Liddle 1997). Beregninger viste 77
Page 1 and 2:
FRILUFTSLIVETS FRILUFTSLIVETS EFFEK
Page 3:
Friluftslivets effekter på naturen
Page 6 and 7:
7.1 RESPONDENTERNES UDSAGN OM BEHOV
Page 9 and 10:
Sammendrag Til trods for at mange d
Page 11 and 12:
fiskeriets effekter på laksefisken
Page 13 and 14:
1 Introduktion En udredning om fril
Page 15 and 16:
Boks 1.1 : Krav til et bæredygtigt
Page 17 and 18:
Så er ordbogens definition bedre.
Page 19 and 20:
og diskuterende kapitel, som sammen
Page 21 and 22:
• GeoBase (indeholder bl.a. Ecolo
Page 23:
Haag * ALTERRA (’DMU’ i Holland
Page 26 and 27:
Et økosystem kan defineres, som et
Page 28 and 29:
else som den reduktion i tætheden
Page 30 and 31: Fig. 2.1. Sammenhængene mellem de
Page 32 and 33: Tolerance bruges normalt om plantea
Page 34 and 35: hold har derimod en høj grad af op
Page 36 and 37: Stilhed i friluftssammenhæng er ik
Page 38 and 39: (2000), Lindberg & Larsen (1999), K
Page 41 and 42: 3 Typer af friluftsaktiviteter Vi h
Page 43 and 44: Hornbæk strand og plantage (1 mio.
Page 45 and 46: hvis større arrangementer med fami
Page 47 and 48: • Løb med under 100 deltagere sk
Page 49 and 50: 3.7.2 Tendenser DOF har haft en meg
Page 51 and 52: 3.9.2 Forvaltning Jagten er reguler
Page 53 and 54: Skov- og Naturstyrelsen forvalter o
Page 55 and 56: Der findes ingen præcise opgørels
Page 57 and 58: 3.14.1 Omfang Der findes ikke en sa
Page 59: (Friluftsrådet 1991b). Der kan i
Page 62 and 63: Af dansk litteratur bør fremhæves
Page 64 and 65: Figur 4.1. Mulige konsekvenser for
Page 66 and 67: I en geografisk meget bred overvåg
Page 68 and 69: uforstyrret tæt ved Virksund-Dæmn
Page 70 and 71: Madsen & Fox 1995: 1997, Platteeuw
Page 72 and 73: er i så henseende værd at fremhæ
Page 74 and 75: angives at have ikke mindre end 4 m
Page 76 and 77: efter 1982, og at det forekommer op
Page 78 and 79: for Fiskeørn. For motorbåd svinge
Page 82 and 83: også at de forstyrrede fugle i gen
Page 84 and 85: det. Det vurderes at det er sandsyn
Page 86 and 87: gene påvises nogen virkning af næ
Page 88 and 89: efterstræber fuglene eller deres f
Page 90 and 91: gelser og adfærd. I 38% af observa
Page 92 and 93: 4.3.1.2 Rådyr Rådyrs adfærd, nå
Page 94 and 95: serne er foretaget i dagtimerne. Fo
Page 96 and 97: jaget (Nielsen 1989). Undersøgelse
Page 98 and 99: gerne mod det store publikumspres h
Page 100 and 101: er plads til. Mange lystfiskere og
Page 102 and 103: vendte tilbage efter en forstyrrels
Page 104 and 105: På den danske rød- og gulliste er
Page 106 and 107: elt langsomme, dagaktive dyr er så
Page 108 and 109: 4.6 Invertebrater Der findes tilsyn
Page 110 and 111: Generelt konkluderer Liddle (1997),
Page 112 and 113: 4.7 Opsummering For pattedyrenes ve
Page 114 and 115: kan træde på, der påvirkes, men
Page 116 and 117: med også flerårige arter med knop
Page 118 and 119: At der er store forskelle på, hvor
Page 120 and 121: En anden effekt af friluftsaktivite
Page 122 and 123: Hyldgaard (1981-82) undersøgte hvi
Page 124 and 125: faktor for 8 arter: bjergmelbærris
Page 126 and 127: 5. Typen og omfanget af påvirkning
Page 128 and 129: skovarbejde. Lav stitæthed blev ob
Page 130 and 131:
• Undersøgelser af slitage af ve
Page 132 and 133:
5.1.2 Metodekritik Vi har fundet de
Page 134 and 135:
gative effekter er imidlertid ikke
Page 136 and 137:
vandfugle, hvis indsamlingen sker p
Page 138 and 139:
en friluftsaktivitet i voldsom væk
Page 140 and 141:
Kørsel, især i klit og hede, kan
Page 142 and 143:
jagt- og lystfiskerorganisationer e
Page 144 and 145:
Figur 5.1. Sammenhænge mellem bety
Page 146 and 147:
Bl.a. udsætning og udplantning ell
Page 148 and 149:
nærmest uberørt. Nogle naturområ
Page 150 and 151:
skere og kanosejlads. Den indirekte
Page 152 and 153:
For floraen illustreres dette ved a
Page 155 and 156:
6 Håndtering af friluftslivets eff
Page 157 and 158:
Adgangsbegrænsningerne i de privat
Page 159 and 160:
Et eksempel er det reservat, der i
Page 161 and 162:
Eksempler er etablering af de mount
Page 163 and 164:
6.2 Forslag til justeringer og yder
Page 165 and 166:
naturen på landsplan. Derimod vil
Page 167 and 168:
7 Forskning og forsøg Lige fra sta
Page 169 and 170:
I forlængelse heraf skal nævnes e
Page 171 and 172:
andet som hører med til den multid
Page 173 and 174:
naturområder. Sigtet skal være de
Page 175:
aktiviteter. Vi gør det, efter at
Page 178 and 179:
Arnesen, T. (1998): Vegetation dyna
Page 180 and 181:
Cole, D.N. (1995a): Experimental tr
Page 182 and 183:
Friluftsrådet (1991b): Friluftsliv
Page 184 and 185:
Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i
Page 186 and 187:
Kærgård, N. (red.) (2003): Samfun
Page 188 and 189:
Madsen, J.; Clausen, P.; Kristensen
Page 190 and 191:
Olesen, C. R.; Coutant, A.; Theil,
Page 192 and 193:
Skagen, SK; Melcher, CP; Muths, E (
Page 194 and 195:
Watson, J.; Whitfield, P. (2002): A
Page 196 and 197:
• Forslag til udenlandske og dans
Page 198 and 199:
Emile J. Bruls senior projectleader
Page 200 and 201:
ana Bledius baudii -- -- -- X Bledi
show all

friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?