friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

4.6 Invertebrater Der findes tilsyneladende ikke danske undersøgelser af friluftsaktiviteters effekt på invertebrater, men der er på baggrund af overvågning og forvaltningsplaner lavet vurderinger af trusler. Ligeledes er der kun relativt få udenlandske undersøgelser. Der kan derfor kun gives et særdeles fragmentarisk billede af de rekreative aktiviteters betydning. Det er vurderingen, at invertebrater hovedsageligt påvirkes gennem habitatændringer, men at invertebrater også påvirkes af bl.a. visuelle forstyrrelser og fysisk kontakt (Liddle 1997). 4.6.1 Terrestriske arter 4.6.1.1 Alm. færdsel Da der er en direkte sammenhæng mellem vegetationens struktur og antallet af arthropoder (krebsdyr, insekter, edderkopper m.v.), vil ændringer af vegetationen som følge af friluftsaktiviteter også kunne påvirke disse organismer (Liddle 1997). Selv diffus menneskelig tråd er påvist at reducere antallet og diversiteten af græshopper og fårekyllinger dramatisk på græsarealer i de franske alper (Vosin, 1986 i Liddle 1997). Ændringerne indtraf allerede inden der visuelt kunne registreres ændringer i vegetationen. Særligt bænkebidere har vist sig sårbare over for tråd, men det konkluderes at ved lave intensiteter af tråd var ændringerne i invertebratfaunaen uden betydning (Duffey 1975 i Chandraskara & Frid 1996). Det er også påvist, at menneskelig tråd i et fransk skovområde reducerede springhalesamfundet i både førnelag og jord (Massoud et al. 1984 i Chandraskara & Frid 1996). Artstal og diversitet af jordlevende enchytraeider (bl.a. regnorme) på en vandresti i Ungarsk skov er påvist at falde betydeligt som følge af tråd (Dozsa-Farkas 1987 i Chandraskara & Frid 1996). En russisk undersøgelser har påvist en nedgang i antallet af regnorme på 32% og i biomassen på 50% på nedtrådte arealer ift. kontrolområder. Til gengæld var de overlevende regnorme større (Matveva & Trapido 1976 i Liddle 1997). Også Meyer (1993) fandt, at antallet af regnorme gik ned med 85% på vandrestier og konkluderer, at alle slags tråd som følge af turisme har negativ effekt på jordfaunaen. Flere undersøgelser bekræfter disse resultater (Liddle 1997). Der er også i flere andre undersøgelser påvist en nedgang i individtal og i artsdiversitet i jordbundsorganismer (bla. springhaler, mider, bladlus og stankelben) som følge af friluftsaktiviteter (tråd), og flere undersøgelser viser at kødædende arter påvirkes kraftigst, samt at meget mobile arter påvirkes mindre end immobile arter (Satchell 1976). En anden effekt, der er påvist for flere arter og i flere undersøgelser er, at dyrene søger dybere ned i jorden. Nogle undersøgelser har også påvist fremgang hos visse arter ved moderat slitage (Liddle 1997). Ændringerne indtræffer hovedsageligt som følge af fysisk/kemiske ændringer i jorden, når den sammenpresses, og når førnelaget bortslides, men også ved direkte død når organismerne mases (Liddle 1997; Hammitt & Cole 1998). Bortslidning af vegetation har også stor indvirkning på jordbundsorganismerne (Liddle 1997). 4.6.1.2 Anlæg og biltrafik Tyske undersøgelser viser, at befæstede veje stimulerer bevægelse af arthropoder langs vejen, men at der kun i reduceret omfang sker bevægelser over vejen. Trampestier i et græsareal påvirkede imidlertid ikke arthropodernes bevægelse signifikant (Mader et. al. 1990). Dermed kan der forventes et betydeligt spredningsproblem for jordlevende, ikkeflyvende arthropoder særligt i forbindelse med større vejanlæg, men også i forbindelse med mindre grusstier i forbindelse med rekreative anlæg. Flyvende insekter som sommerfugle 104
dræbes af biltrafik, om end denne dødsårsag må anses som ubetydelig populationsstørrelserne taget i betragtning (Munguira & Thomas, 1992 i Liddle 1997). Betydningen på populations- og samfundsniveau kan der ikke siges noget om ud fra de eksisterende undersøgelser. Til trods for manglende dokumentation vurderer Liddle (1997), at arealudnyttelsen og anlæg i forbindelse med rekreative aktiviteter har store lokale effekter på mange terrestriske arter af invertebrater og kan sandsynligvis føre til udryddelse af visse arter. 4.6.1.3 Den danske rød- og gulliste Flere terrestriske invertebrater på rød- og gullisten 20 i Danmark vurderes at være negativt påvirket af mekanisk slid på levestederne især menneskelig slitage ved færdsel til fods. Dette gælder de små truede populationer af stregtæge og klitsandtæge, der er knyttet til henholdsvis klitter, strandoverdrev og overdrev. Det gælder 5 arter af rovbiller 21 , hvoraf 2 primært er negativt påvirket af slitage, 1 stumpbilleart 22 , 1 snudebilleart 23 samt pimpinellekøllesværmer. Endvidere påvirkes bestanden af dagsommerfuglene perlemorrandøje, stor ildfugl og sandsynligvis svalehale negativt af indsamling (Stoltze & Pihl 1998). 4.6.2 Vandtilknyttede arter 4.6.2.1 Samling Betydningen af indsamling af sandorm (Arenicola marina) er undersøgt i den hollandske del af vadehavet (Heiligenberg 1987). Undersøgelsen viser, at de fleste af de større invertebrater blev reduceret betydeligt i antal efter manuel opgravning af sandorm. Ca. halvdelen af sandormene blev fjernet, og antallet forblev lavt frem til september, hvor tællingerne ophørte. Tilsvarende resultater ses hos Cryer et al.(1987) i Liddle (1997). To arter af musling (Macoma baltica og Scoloplos armiger) indvandrede hurtigt til de påvirkede områder igen. Dette vurderes at medføre en midlertidig nedgang i populationen i de nærliggende områder, indtil rekruttering af unge individer igen fører til etablering af det oprindelige populationsniveau. Det vurderes endvidere, at genetableringen af populationsniveauet sandsynligvis ville have været langsommere, hvis den eksperimentelle opgravning havde været udført senere på året end 17. marts. Koloniseringen af muslinger fortsatte nemlig frem til august. Vandlopper (Gammarus) øgede deres antal i de opgravede områder, der blev koloniseret af grønalgen søsalat (Ulva lactuca). I tilfælde af iltfrie lag med tungmetaller under overfladen er der desuden risiko for, at disse tungmetaller føres til overfladen, når der graves efter sandorm (Howell 1985 i Liddle 1997). 20 De fremgår af Stoltze og Pihl (1998), at de negative faktorers indvirkning på enkeltarter generelt er dårligt dokumenteret. Derimod findes en del viden om negative faktorers indflydelse på økosystemer. Herudfra kan de negative faktorers indvirkning på enkeltarter ofte udledes eller danne baggrund for et kvalificeret skøn. Desuden har specialister gennem overvågning indsamlet viden om trusler på enkeltbestande. Denne viden ligger også til grund for de i rødlisten anførte negative faktorer. De anførte negative faktorer er altså ”bedste skøn”. 21 Achtophylla varendorffiana, Bledius baudii, Bledius pusillus, Paederus fuscipes, Remus sericeus (Gul- listeart). 22 Hypocacculus rufipes. 23 Ceutorhynchus sulcicollis. 105
Page 1 and 2:
FRILUFTSLIVETS FRILUFTSLIVETS EFFEK
Page 3:
Friluftslivets effekter på naturen
Page 6 and 7:
7.1 RESPONDENTERNES UDSAGN OM BEHOV
Page 9 and 10:
Sammendrag Til trods for at mange d
Page 11 and 12:
fiskeriets effekter på laksefisken
Page 13 and 14:
1 Introduktion En udredning om fril
Page 15 and 16:
Boks 1.1 : Krav til et bæredygtigt
Page 17 and 18:
Så er ordbogens definition bedre.
Page 19 and 20:
og diskuterende kapitel, som sammen
Page 21 and 22:
• GeoBase (indeholder bl.a. Ecolo
Page 23:
Haag * ALTERRA (’DMU’ i Holland
Page 26 and 27:
Et økosystem kan defineres, som et
Page 28 and 29:
else som den reduktion i tætheden
Page 30 and 31:
Fig. 2.1. Sammenhængene mellem de
Page 32 and 33:
Tolerance bruges normalt om plantea
Page 34 and 35:
hold har derimod en høj grad af op
Page 36 and 37:
Stilhed i friluftssammenhæng er ik
Page 38 and 39:
(2000), Lindberg & Larsen (1999), K
Page 41 and 42:
3 Typer af friluftsaktiviteter Vi h
Page 43 and 44:
Hornbæk strand og plantage (1 mio.
Page 45 and 46:
hvis større arrangementer med fami
Page 47 and 48:
• Løb med under 100 deltagere sk
Page 49 and 50:
3.7.2 Tendenser DOF har haft en meg
Page 51 and 52:
3.9.2 Forvaltning Jagten er reguler
Page 53 and 54:
Skov- og Naturstyrelsen forvalter o
Page 55 and 56:
Der findes ingen præcise opgørels
Page 57 and 58: 3.14.1 Omfang Der findes ikke en sa
Page 59: (Friluftsrådet 1991b). Der kan i
Page 62 and 63: Af dansk litteratur bør fremhæves
Page 64 and 65: Figur 4.1. Mulige konsekvenser for
Page 66 and 67: I en geografisk meget bred overvåg
Page 68 and 69: uforstyrret tæt ved Virksund-Dæmn
Page 70 and 71: Madsen & Fox 1995: 1997, Platteeuw
Page 72 and 73: er i så henseende værd at fremhæ
Page 74 and 75: angives at have ikke mindre end 4 m
Page 76 and 77: efter 1982, og at det forekommer op
Page 78 and 79: for Fiskeørn. For motorbåd svinge
Page 80 and 81: Boyle & Samson (1985) refererer fle
Page 82 and 83: også at de forstyrrede fugle i gen
Page 84 and 85: det. Det vurderes at det er sandsyn
Page 86 and 87: gene påvises nogen virkning af næ
Page 88 and 89: efterstræber fuglene eller deres f
Page 90 and 91: gelser og adfærd. I 38% af observa
Page 92 and 93: 4.3.1.2 Rådyr Rådyrs adfærd, nå
Page 94 and 95: serne er foretaget i dagtimerne. Fo
Page 96 and 97: jaget (Nielsen 1989). Undersøgelse
Page 98 and 99: gerne mod det store publikumspres h
Page 100 and 101: er plads til. Mange lystfiskere og
Page 102 and 103: vendte tilbage efter en forstyrrels
Page 104 and 105: På den danske rød- og gulliste er
Page 106 and 107: elt langsomme, dagaktive dyr er så
Page 110 and 111: Generelt konkluderer Liddle (1997),
Page 112 and 113: 4.7 Opsummering For pattedyrenes ve
Page 114 and 115: kan træde på, der påvirkes, men
Page 116 and 117: med også flerårige arter med knop
Page 118 and 119: At der er store forskelle på, hvor
Page 120 and 121: En anden effekt af friluftsaktivite
Page 122 and 123: Hyldgaard (1981-82) undersøgte hvi
Page 124 and 125: faktor for 8 arter: bjergmelbærris
Page 126 and 127: 5. Typen og omfanget af påvirkning
Page 128 and 129: skovarbejde. Lav stitæthed blev ob
Page 130 and 131: • Undersøgelser af slitage af ve
Page 132 and 133: 5.1.2 Metodekritik Vi har fundet de
Page 134 and 135: gative effekter er imidlertid ikke
Page 136 and 137: vandfugle, hvis indsamlingen sker p
Page 138 and 139: en friluftsaktivitet i voldsom væk
Page 140 and 141: Kørsel, især i klit og hede, kan
Page 142 and 143: jagt- og lystfiskerorganisationer e
Page 144 and 145: Figur 5.1. Sammenhænge mellem bety
Page 146 and 147: Bl.a. udsætning og udplantning ell
Page 148 and 149: nærmest uberørt. Nogle naturområ
Page 150 and 151: skere og kanosejlads. Den indirekte
Page 152 and 153: For floraen illustreres dette ved a
Page 155 and 156: 6 Håndtering af friluftslivets eff
Page 157 and 158: Adgangsbegrænsningerne i de privat
Page 159 and 160:
Et eksempel er det reservat, der i
Page 161 and 162:
Eksempler er etablering af de mount
Page 163 and 164:
6.2 Forslag til justeringer og yder
Page 165 and 166:
naturen på landsplan. Derimod vil
Page 167 and 168:
7 Forskning og forsøg Lige fra sta
Page 169 and 170:
I forlængelse heraf skal nævnes e
Page 171 and 172:
andet som hører med til den multid
Page 173 and 174:
naturområder. Sigtet skal være de
Page 175:
aktiviteter. Vi gør det, efter at
Page 178 and 179:
Arnesen, T. (1998): Vegetation dyna
Page 180 and 181:
Cole, D.N. (1995a): Experimental tr
Page 182 and 183:
Friluftsrådet (1991b): Friluftsliv
Page 184 and 185:
Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i
Page 186 and 187:
Kærgård, N. (red.) (2003): Samfun
Page 188 and 189:
Madsen, J.; Clausen, P.; Kristensen
Page 190 and 191:
Olesen, C. R.; Coutant, A.; Theil,
Page 192 and 193:
Skagen, SK; Melcher, CP; Muths, E (
Page 194 and 195:
Watson, J.; Whitfield, P. (2002): A
Page 196 and 197:
• Forslag til udenlandske og dans
Page 198 and 199:
Emile J. Bruls senior projectleader
Page 200 and 201:
ana Bledius baudii -- -- -- X Bledi
show all

friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?