friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Tolerance bruges normalt om plantearters og plantesamfunds samlede evne til at forblive uforandret i relation til et givent forstyrrelsesmønster i tid og rum. Der kan altså være et større eller mindre element af både resistens og resiliens. 2.1.10 Sårbarhed og bæreevne Et begreb som bæreevne er væsentligt at inddrage i en diskussion om naturmæssige effekter af friluftsliv. Der er på den ene side en bagatelgrænse, for hvilke påvirkninger og ændringer det er relevant at beskæftige sig med. På den anden side er det vigtigt at have så præcist et mål som muligt for, hvornår påvirkningerne giver sig udslag i forringelser, af de værdier der lægges vægt på at bevare. Bæreevnen af et område kan for en given art være bestemt af områdets størrelse og dermed antallet af mulige revirer, områdets udbud af muligheder for redeplacering eller (og især) dets udbud af føde på forskellige årstider. Et naturområdes bæreevne vurderes i denne rapport at være overskredet, når levemulighederne for den eksisterende flora og fauna er blevet forringet i en grad der ikke tilladerbestandene at opretholde deres nuværende størrelse. Definitionen af, hvad der skal til af ændringer i flora og fauna, før man kan tale om, at bæreevnen er overskredet væsentligt, er imidlertid vanskelig. Bæreevne kan ud over den ovenfor beskrevne økologiske bæreevne opdeles i følgende subjektive typer: • Oplevelsesmæssig eller social bæreevne. Dette er den maksimale udnyttelse til friluftsliv der kan ske uden at der sker en uacceptabel nedgang i kvaliteten af friluftsoplevelsen. • Økonomisk bæreevne. Den maksimale anvendelse til friluftsliv der kan ske uden at der sker uacceptable driftsøkonomiske tab • Fysisk bæreevne. Den maksimale udnyttelse til friluftsliv, der rent fysisk kan finde sted (Canger & Koch 1986). Sårbarhed bruges her som betegnelse for et givent naturområdes, naturtypes eller arts muligheder for og evne til fortsat at eksistere i Danmark, med det nuværende niveau af friluftsaktiviteter. Ved en bedømmelse af sårbarheden ses der altså både på <strong>friluftslivets</strong> konkrete effekt og artens, naturtypens eller naturområdets samlede økologiske tilstand. 2.2 Natur- og landskabskvalitet Grundlaget for en økologisk funderet vurdering af langsigtede effekter på naturen af forskellige friluftsaktiviteter, må være en bevidsthed om de værdier eller kvaliteter ved naturen, som ønskes bevaret. Naturkvalitet er imidlertid vanskelig at definere, bl.a. fordi begrebet dækker over både biologiske, rekreative, æstetiske og evt. kommercielle aspekter. I det følgende vil fokus være på de biologiske aspekter, men også rekreative og æstetiske aspekter vil blive berørt. Intentionen er at sætte potentielle effekter af friluftsliv i direkte relation til naturkvalitetsbegrebet. 2.2.1 Biodiversitet Biodiversitet eller biologisk mangfoldighed er variationen og variabiliteten blandt levende organismer og de økologiske sammenhænge de indgår i (Prip et al 1996). Biodiversiteten 28
er organiseret på alle økologiske niveauer og kan dermed omfatte variationen af både landskaber og gener. Desuden skal tidsaspektet tages i betragtning. Et givent areal kan f.eks. have en stor artsmæssig og naturtypemæssig diversitet over tid, til trods for at den aktuelle diversitet måske er lav. Normalt betragtes en høj diversitet af oprindelige arter, økosystemer og landskaber som en kvalitet, mens ikke hjemmehørende arter og en høj grad af menneskelig forstyrrelse betragtes som negative ift. naturkvalitet. I relation til friluftsliv (og naturforvaltning i almindelighed) fokuseres der af operationelle grunde oftest på biodiversitet på arts- og samfundsniveau. 2.2.2 Sjældenhed Det sjældne og specielle har en stor strategisk værdi for naturforvaltningen. For fagfolk og amatører kan det endvidere være af interesse i friluftsmæssig forstand. Der kan være flere årsager til at arter, strukturer eller processer er sjældne, og der er flere typer og niveauer af sjældenhed. En given art, naturtype eller landskabstype kan være sjælden på globalt, regionalt, nationalt og/eller lokalt niveau. En art kan også f.eks. være almindelig nationalt, men sjælden regionalt (f.eks. skarven i Danmark). Det omvendte kan også være tilfældet (f.eks. hvid stork). Værdien af det sjældne bør derfor altid relateres til en skala. 2.2.3 Kvalitetskriterier Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udgav i 1999 publikationen ’Naturkvalitet – kriterier og metodeudvikling’ (Nygaard et al. 1999). Heri opstilles fire naturkvalitetskriterier, som tilsammen beskriver væsentlige biologiske og geomorfologiske kvaliteter ved naturen. Det drejer sig om vildhed, oprindelighed, kontinuitet og autenticitet. Disse kvalitetskriterier kan erkendes og beskrives på alle økologiske niveauer. 2.2.3.1 Vildhed Vildhed er den frie udfoldelse af naturlige processer uden påvirkninger fra menneskelige aktiviteter (Nygaard et al 1999). På økosystemniveau er vildhed betinget af fri dynamik i vand- og stofkredsløbene samt i floraens og faunaens udvikling og på landskabsniveau af vandets og vindens frie dynamik (erosion, klitvandring, tidevandsbevægelser, oversvømmelser m.v.). På artsniveau er vildheden betinget af uhindrede naturlige populationsprocesser som reproduktion, spredning, konkurrence og prædation. 2.2.3.2 Oprindelighed Oprindelighed kan betyde uforandret, naturtypemæssigt oprindeligt eller naturligt hjemmehørende (Nygaard et al 1999). På landskabsniveau kan der tales om geomorfologisk uforandrede eller oprindelige landskabsformationer, f.eks. dødislandskaber, kystklinter og naturlige søer. En oprindelig geomorfologi kan også være de dannelser, der fremkommer som resultat af den frie dynamiske kystudvikling over en længere periode. Landskaber, der er præget af f.eks. opdyrkning, råstofgravning og tekniske anlæg, er i mindre grad oprindelige. Grundet den dynamiske udvikling i naturen kan det være vanskeligt at identificere uforandrede økosystemer. Økosystemer med upåvirkede hydrologiske og jordbundsmæssige for- 29
Page 1 and 2: FRILUFTSLIVETS FRILUFTSLIVETS EFFEK
Page 3: Friluftslivets effekter på naturen
Page 6 and 7: 7.1 RESPONDENTERNES UDSAGN OM BEHOV
Page 9 and 10: Sammendrag Til trods for at mange d
Page 11 and 12: fiskeriets effekter på laksefisken
Page 13 and 14: 1 Introduktion En udredning om fril
Page 15 and 16: Boks 1.1 : Krav til et bæredygtigt
Page 17 and 18: Så er ordbogens definition bedre.
Page 19 and 20: og diskuterende kapitel, som sammen
Page 21 and 22: • GeoBase (indeholder bl.a. Ecolo
Page 23: Haag * ALTERRA (’DMU’ i Holland
Page 26 and 27: Et økosystem kan defineres, som et
Page 28 and 29: else som den reduktion i tætheden
Page 30 and 31: Fig. 2.1. Sammenhængene mellem de
Page 34 and 35: hold har derimod en høj grad af op
Page 36 and 37: Stilhed i friluftssammenhæng er ik
Page 38 and 39: (2000), Lindberg & Larsen (1999), K
Page 41 and 42: 3 Typer af friluftsaktiviteter Vi h
Page 43 and 44: Hornbæk strand og plantage (1 mio.
Page 45 and 46: hvis større arrangementer med fami
Page 47 and 48: • Løb med under 100 deltagere sk
Page 49 and 50: 3.7.2 Tendenser DOF har haft en meg
Page 51 and 52: 3.9.2 Forvaltning Jagten er reguler
Page 53 and 54: Skov- og Naturstyrelsen forvalter o
Page 55 and 56: Der findes ingen præcise opgørels
Page 57 and 58: 3.14.1 Omfang Der findes ikke en sa
Page 59: (Friluftsrådet 1991b). Der kan i
Page 62 and 63: Af dansk litteratur bør fremhæves
Page 64 and 65: Figur 4.1. Mulige konsekvenser for
Page 66 and 67: I en geografisk meget bred overvåg
Page 68 and 69: uforstyrret tæt ved Virksund-Dæmn
Page 70 and 71: Madsen & Fox 1995: 1997, Platteeuw
Page 72 and 73: er i så henseende værd at fremhæ
Page 74 and 75: angives at have ikke mindre end 4 m
Page 76 and 77: efter 1982, og at det forekommer op
Page 78 and 79: for Fiskeørn. For motorbåd svinge
Page 80 and 81: Boyle & Samson (1985) refererer fle
Page 82 and 83:
også at de forstyrrede fugle i gen
Page 84 and 85:
det. Det vurderes at det er sandsyn
Page 86 and 87:
gene påvises nogen virkning af næ
Page 88 and 89:
efterstræber fuglene eller deres f
Page 90 and 91:
gelser og adfærd. I 38% af observa
Page 92 and 93:
4.3.1.2 Rådyr Rådyrs adfærd, nå
Page 94 and 95:
serne er foretaget i dagtimerne. Fo
Page 96 and 97:
jaget (Nielsen 1989). Undersøgelse
Page 98 and 99:
gerne mod det store publikumspres h
Page 100 and 101:
er plads til. Mange lystfiskere og
Page 102 and 103:
vendte tilbage efter en forstyrrels
Page 104 and 105:
På den danske rød- og gulliste er
Page 106 and 107:
elt langsomme, dagaktive dyr er så
Page 108 and 109:
4.6 Invertebrater Der findes tilsyn
Page 110 and 111:
Generelt konkluderer Liddle (1997),
Page 112 and 113:
4.7 Opsummering For pattedyrenes ve
Page 114 and 115:
kan træde på, der påvirkes, men
Page 116 and 117:
med også flerårige arter med knop
Page 118 and 119:
At der er store forskelle på, hvor
Page 120 and 121:
En anden effekt af friluftsaktivite
Page 122 and 123:
Hyldgaard (1981-82) undersøgte hvi
Page 124 and 125:
faktor for 8 arter: bjergmelbærris
Page 126 and 127:
5. Typen og omfanget af påvirkning
Page 128 and 129:
skovarbejde. Lav stitæthed blev ob
Page 130 and 131:
• Undersøgelser af slitage af ve
Page 132 and 133:
5.1.2 Metodekritik Vi har fundet de
Page 134 and 135:
gative effekter er imidlertid ikke
Page 136 and 137:
vandfugle, hvis indsamlingen sker p
Page 138 and 139:
en friluftsaktivitet i voldsom væk
Page 140 and 141:
Kørsel, især i klit og hede, kan
Page 142 and 143:
jagt- og lystfiskerorganisationer e
Page 144 and 145:
Figur 5.1. Sammenhænge mellem bety
Page 146 and 147:
Bl.a. udsætning og udplantning ell
Page 148 and 149:
nærmest uberørt. Nogle naturområ
Page 150 and 151:
skere og kanosejlads. Den indirekte
Page 152 and 153:
For floraen illustreres dette ved a
Page 155 and 156:
6 Håndtering af friluftslivets eff
Page 157 and 158:
Adgangsbegrænsningerne i de privat
Page 159 and 160:
Et eksempel er det reservat, der i
Page 161 and 162:
Eksempler er etablering af de mount
Page 163 and 164:
6.2 Forslag til justeringer og yder
Page 165 and 166:
naturen på landsplan. Derimod vil
Page 167 and 168:
7 Forskning og forsøg Lige fra sta
Page 169 and 170:
I forlængelse heraf skal nævnes e
Page 171 and 172:
andet som hører med til den multid
Page 173 and 174:
naturområder. Sigtet skal være de
Page 175:
aktiviteter. Vi gør det, efter at
Page 178 and 179:
Arnesen, T. (1998): Vegetation dyna
Page 180 and 181:
Cole, D.N. (1995a): Experimental tr
Page 182 and 183:
Friluftsrådet (1991b): Friluftsliv
Page 184 and 185:
Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i
Page 186 and 187:
Kærgård, N. (red.) (2003): Samfun
Page 188 and 189:
Madsen, J.; Clausen, P.; Kristensen
Page 190 and 191:
Olesen, C. R.; Coutant, A.; Theil,
Page 192 and 193:
Skagen, SK; Melcher, CP; Muths, E (
Page 194 and 195:
Watson, J.; Whitfield, P. (2002): A
Page 196 and 197:
• Forslag til udenlandske og dans
Page 198 and 199:
Emile J. Bruls senior projectleader
Page 200 and 201:
ana Bledius baudii -- -- -- X Bledi
show all

friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?