friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

efter 1982, og at det forekommer oplagt, at forbedringen hænger sammen med kanosejladsens
ophør (Vejle Amtskommune 1985). En af de sjældne arter, der vurderes at være meget
sårbar over for forstyrrelser fra bl.a. kanosejlads, er isfugl (Friluftsrådet, 1991). Flugtafstanden
er stor, og isfuglen forlader derfor hurtigt ynglestedet ved forstyrrelse (Løjtnant,
1983).
4.2.4.3 Øvrig sejlads
Andre danske undersøgelser viser, at fugle reagerer meget forskelligt på forskellige aktiviteter
(Clausen et al, 1997). Muligvis som en afsmitning fra motorbådsjagten på ederfugl
konstaterer Laursen et al. (1997), at fritidssejlere har en tydelig indflydelse på ederfugl i
sommermånederne. Flokke på over 300 ederfugle blev kun registreret i områder med mindre
end 2,5 fritidsbåde pr. optælling og ved mere end 10 fritidsbåde pr. optælling blev der
kun i få tilfælde registreret ederfugle. Ved registreringer fra 1980-95 blev der i juli (den
måned med mest aktivitet) registreret i gennemsnit ca. 100 fritidsbåde pr. overflyvning i
Vadehavet. Halvdelen var motorbåde og en tiendedel sejlbåde. Resten (ca. 40%) var windsurfere
som fortrinsvis findes indenfor de særligt udpegede windsurfing områder. I Knudedyb
i Vadehavet kunne Laursen et al. (1997) træffe op til 16.000 ederfugle i et område,
hvor der ved 1-2 motorbådes tilstedeværelse kun blev truffet op til 10.000, og ved mere
end 2 motorbåde under 3.000.
Figur 4.4. Relation mellem motorbådsjægere og ederfugle i Knudedyb. Hver
prik viser sammenhængen for et af de i alt 13 optællingsområder. Registreringerne
er foretaget ved højvande i perioden 1980-91 for månederne oktober-februar
(Laursen et al. 1997).
Engelske undersøgelser
har vist, at sejlads,
specielt i vintermånederne,
har
stor negativ indvirkning
på bl.a. krikand,
pibeand og hvinand
(Batten 1977 og Parr
1974 i Edington &
Edington 1986).
Keller (1989) studerede
forstyrrelse af
toppet lappedykker
på rede i schweitsiske
søer med forskelligtforstyrrelsestryk
og fandt, at
selvom ynglesuccesen
generelt var stør-
re på uforstyrrede søer, så udviste fuglene i de forstyrrede søer en høj grad af tilvænning i
form af kortere flugtafstand og nedsat tildækning af æggene (et forsvar mod prædation),
som begge må anses for hensigtsmæssigt i stærkt forstyrrede søer.
Af en landsdækkende dansk lappedykkerundersøgelse i 1975 fremgår det, at bestandstætheden
i de enkelte søer aftager med øget størrelse og dybde samt, at der generelt var færre
lappedykkere i søer med sejlads end i søer uden. Imidlertid foregår sejlads netop på de
større søer, og det vurderes derfor, at der ikke kan udledes noget konkret om hvorvidt sej-
72