friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

En anden effekt af friluftsaktiviteter i skove kan være indsamling af brænde. En amerikansk
undersøgelse viser, at det primært er brænde af middel størrelse der indsamles (Hall
& Farrell 2001). De økologiske effekter kendes imidlertid ikke.
4.8.5 Eng og mose
En norsk undersøgelse (Sølendet i det centrale Norge) af slitage i et rigkær over en 15 årig
periode viser, at den udstrakte vegetation på tykke tørvelag og med stagnerende grundvand
er mere sårbar end randvegetationen. Reduktionen i vegetationsdækket var betydeligt over
50% i de eksperimentelt trampede stier (ca. 100 passager pr. år i 5 år). Desuden var der en
nedgang i antallet af arter. De fleste vedplanter og urter var ikke tolerante. Urter som tormentil,
djævelsbid og nordisk fjeldskær var kraftigt reduceret i dækningsgrad og antal.
Også arterne fåkapslet star og blåtop var sårbare. De få tolerante arter, eller arter som ekspanderede
under slitagen, var generelt konkurrencesvage alpine arter, der drog fordel af
den nye habitat med lys og plads. Der blev ikke registreret typiske pionerarter i sporet, og
den overlevende flora var et udvalg af den eksisterende flora. De fleste mosser blev registreret
i kanten af sporene. Regenereringen var langt fra fuldendt efter de 15 år. Vegetationens
retablering vurderes at tage flere årtier. Det konkluderes, at kærvegetationen havde en
lav tolerance over for slitage, da både modstandsdygtighed og retablering var lav. Især de
mest våde områder var kraftigt påvirket af tråd, både tørvelag og vegetation. I relation til
den lave regeneration argumenterer Arnesen for, at den optrådte tørv sandsynligvis var for
våd og uegnet for mange af de oprindelige arter selv efter mange års ophør af slitagen.
Desuden vurderes det, at ekspansionen af bl.a. nogle mosser samt andre arter, har sinket
genindvandringen af andre arter (Arnesen 1999).
Arnesen (1998) har også undersøgt eng- og hedearealer i Sølendet i Midtnorge over en 5
årig periode. Også her blev der registreret en nedgang i vegetationsdække og vegetationshøjde
samt en betydelig nedgang i artsdiversitet og biomasse. Det blev fundet, at fugtige
engarealer og lavdomineret hede var mere sårbare over for slitage end tørre engarealer.
Svenske undersøgelser efter et større løb (O-ringen på Gotland, 1977) viste, at der flere
steder var større nedtrampninger i mose og engområder. Dette gik bl.a. hårdt ud over nogle
orkidéer. Undersøgelser i 1986 i samme område viste, at der havde været en fremgang for
områdets sjældne orkidéarter. Dette menes at skyldes, at optrampningen har været med til
at ændre jordbunds-, lys-, fugtigheds- og temperaturforholdene og dermed igangsat en spiring
af jordens frøbank (Weber 1998).
Moeslund & Pinnerup (1984) har undersøgt forskellige trusler mod søer og moser i hovedstadsregionen.
Anlæg i forbindelse med friluftsliv og slitage på vegetationen blev kun konstateret
i et mindre antal moser. Typisk var der tale om spejderhytter og jagthytter og i få
tilfælde flugtskydebaner og fodringspladser for vildtet med slitage i den forbindelse. Gravede
andedamme er registreret i en del moser. Bl.a. blev der registreret en andedam i et
ekstremrigkær med melet kodriver og rust-skæne. Det konstateres at stianlæg i moser, der
fungerer som nærrekreative områder, i visse tilfælde kan have en negativ effekt på mosevegetationen.
4.8.6 Hede og overdrev
Voigt (1984) vurderer at vegetationstypers sårbarhed over for slitage øges med aftagende
næringsindhold i jorden. På denne baggrund vurderes f.eks. sandskægshede at være mere
116