friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

angives at have ikke mindre end 4 mio. lystfiskere (Mathews 1982). Hovedparten drejer
sig om, at antallet af rastende eller ynglende vandfugle går ned, hvis eller når fiskeriet sætter
ind. Ikke kun fiskeri fra båd, men også de ofte langvarige ophold af folk ved eller på
bredden har effekt i så henseende. Fra Mathews gengives følgende rangorden af forstyrrelser,
der kan ramme søer og vandløb i England:
Boks 4.1.: forstyrrelseskilder efter faldende effekt (Mathews 1982 efter Dahlgren & Koschgen
1992)
1. Dem der indebærer hurtige bevægelser og megen støj (speedbåde, vandskiløb, jetski
)
2. Dem der indebærer bevægelser, men ikke støjer (sejlads, windsurfing, roning, kanosejlads)
3. Dem der kun indebærer lidt bevægelse eller støj (dykning og svømning)
4. Dem der stort set udføres fra bredden (fiskeri, fugleobservationer og uformelt friluftsliv)
Keller (1995) refererer til fiskeri i et dusin af sine referencer. Også her er der tale om, at
lystfiskere ved deres blotte tilstedeværelse, hvad enten det er til fods ved bredden eller på
vandet i båd, kan have den effekt at ynglende, rastende eller fouragerende fugle bortskræmmes.
I hvilken udstrækning det er tilfældet, afhænger meget af, hvor nært de pågældende
fugle har været på egentlig efterstræbelse. Jagt er så at sige den disponerende faktor,
der bestemmer, i hvilket omfang andre aktivitetsformer virker skræmmende på fuglelivet.
I et studie på to søer nær grænsen mellem Bayern og Østrig fandt Reichholf (1970) en nedgang
på 85% i antallet af ynglende ænder mellem 1961-1969 som følge af øget lystfiskeri.
Antallet af gråand, krikand, skeand, taffeland og troldand gik ned fra 26 par med 134 ællinger
til 4 par med 19 ællinger. Der blev ikke registreret nogen nedgang i fødeudbud (gengivet
i Satchell 1976). Andre undersøgelser har vist at lystfiskeri fra bredden og fra båd har
en betydelig effekt på antallet af overvintrende ænder (pibeænder, taffelænder, krikænder,
og gråænder) i det sydlige Wales. De blev drevet fra deres foretrukne fødesøgnings- og
hvilesteder og nogle forlod helt området ved starten af fiskesæsonen (Bell & Austin 1985 i
Liddle 1997). Især kombinationen af sejlads og lystfiskeri vurderes at have negativ effekt,
idet omfanget af uforstyrrede områder reduceres kraftigt.
Madsen et al. (1992) fandt ingen forstyrrelseseffekt af fiskeri på fuglenes forekomst i forbindelse
med deres overvågning af forsøgsreservatet Nibe Bredning. Dette vurderes dels at
være fordi fuglenes reaktion på fiskejoller var moderat samt, at fiskeriet stort set ophørte
før det store indtræk af vandfugle fandt sted.
Madsen (2002) undersøgte effekten på overvintrende troldænder af lystfiskeri fra båd (fra
30.september – 19.december 2001). Registreringerne fra Store Kattinge Sø i den sydlige
ende af Roskilde Fjord viste, at antallet af rastende troldænder på dage med lystfiskeri faldt
med 42% fra om morgenen til om eftermiddagen. På dage uden lystfiskeri sås dette fald
ikke. På fiskedage med stille vejr eller vind fra østlige retninger, foretrak en del af ænderne
til søens sydøstlige hjørne, hvor der ikke må fiskes. På fiskedage med vind fra vestlige
retninger var refugiet vindeksponeret, og ca. 65% af troldænderne forlod søen. I dage efter
fiskeri steg antallet af ænder igen, og efter i gennemsnit to dage var antallet på niveau som
før fiskeriet. En anden konstatering var, at flere dage i træk med fiskeri forårsagede en
70