friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

Siden sælerne i danske farvande blev fredet, og der blev oprettet reservater, er dyrenes
skyhed over for mennesker og dermed deres flugtdistance blevet reduceret. Dette betyder
bl.a., at sælerne kan opleves på nærmere hold. En evt. genoptagelse af jagten vurderes at
ville føre til øget skyhed og dermed større flugtafstand. Dette ville føre til, at sælerne lettere
forstyrres af skibstrafik særligt den uforudsigelige rekreative sejlads med småbåde. Dette
vurderes igen at kunne føre til større risiko for dødelighed blandt sælunger i løbet af den
første vinter, fordi ungerne får mindre tid til at die og derfor ikke opbygger tilstrækkeligt
store fedtreserver (Skov- og Naturstyrelsen 2001a). Det vurderes, at denne ungedødelighed
som følge af større skyhed på sigt kan blive en mere betydelig negativ faktor for sælbestanden
end en eventuel jagt eller regulering. Stoltze & Pihl (1998) fremhæver forstyrrelser
af hvile- og ynglepladser (men ikke specifikt rekreative forstyrrelser) som den værste trussel
mod gråsælen.
4.3.6 Små pattedyr
Der foreligger ingen danske og kun meget få udenlandske undersøgelser af rekreative aktiviteters
effekt på små pattedyr.
I en birkeskov nær Moskva er det påvist, at meget benyttede rekreative områder med græsser
og urter, havde en betydelig andel af ikke-skovarter blandt de mindre pattedyr. Samtidig
var antallet af små pattedyr reduceret i forhold til uforstyrrede områder (Bykov 1985 i
Liddle 1997). I USA er det påvist at ’campgrounds’ ændrer de små pattedyrs habitat gennem
ændringer i vegetationen, affald og madrester, ændringer i fordeling og tilstedeværelse
af predatorer samt den direkte forstyrrende effekt af menneskelig tilstedeværelse (Boyle
& Samson 1985; Hammitt & Cole 1998). Det kan på denne baggrund forventes at sky lokale
arter går tilbage i antal, mens udbredte opportunister går frem i antal i meget menneskepåvirkede
naturområder (Liddle 1997).
4.3.6.1 Flagermus
Flagermus er påvist at være følsomme over for forstyrrelser under deres vinterdvale
(Speakman et. al. 1991; Thomas 1995). Speakman et. al. (1991) fandt, at kun få flagermus
(6 forskellige arter) blev påvirket af lyde, blitzlys, tale og temperaturstigninger), mens fysisk
berøring førte til betydelig øgning i energiforbruget hos 4 forskellige arter. Jo større
flagermusarten var, des større var det forøgede energiforbrug. Thomas (1995) påviste, at to
arter af flagermus (Myotis lucifugus og Myotis septentrionalis), der overvintrede i en forladt
mine i Canada, var følsomme over for ikke-fysiske forstyrrelser, og at mange fløj
rundt efter menneskelige besøg. Dette var i høj grad resultat af, at de forstyrrede flagermus
fysisk forstyrrede andre flagermus. Problemet ved forstyrrelser kan være øget dødelighed
som følge af at fedtreserverne opbruges. Undersøgelserne omfatter imidlertid ikke beregninger
af øget dødelighed.
Større musikarrangementer er også påvist, at have betydning for, hvornår flagermus forlader
deres daglige hvilepladser for at søge føde. Shirley et. al. (2001) fandt at flagermusenes
opdukken var betydelig senere på festivalnætter, men at der ikke var forskelle i antallet af
flagermus. Det kunstige lys i forbindelse med festivalen vurderes at være hovedårsag til
påvirkningen. Det vurderes, at den kortere periode til fødesøgning som følge af forstyrrelsen
fra musikfestivalen, kan være skadelig for populationen, særligt diegivende hunner.
99