friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

I forlængelse heraf skal nævnes efterlysningen af mikrostudier af adfærd, der kan vise,
hvordan folk typisk bevæger sig i terrænet. Adfærdsmæssige psykologiske mekanismer
kan indgå evt. koblet til konkrete afprøvninger med forskellige måder at regulere færdsel i
naturen på. Evt. kunne disse studier kobles til en videre undersøgelse af holdninger hos
brugerne til forskellige forvaltningsformer, som den der allerede er en vis erfaring med
herhjemme.
Dette leder frem til efterlysningen af mere viden, på hele det vi kan kalde det pædagogiske
felt. Der er behov for at pædagoger bliver bedre til at håndtere de eksisterende muligheder
og evt. bedre til at kræve flere muligheder for børn og unge i naturen. Mere generelt er det
nødvendigt at fortsætte den forskningsmæssige ’backing’ dvs. understøtning af det hastigt
voksende felt af naturbørnehaver, naturskoler og naturvejledning samt undervisning i friluftsliv
på efterskoler, højskoler mm. Danmark er langt fremme med praksis på dette felt,
men ikke i samme grad forskningsmæssigt. Derfor er det vigtigt, at der sker en systematiseret
indsamling og videreudbygning, af de mange erfaringer der gøres.
Forskning vedr. konkrete arter: Her peges på behov for mere reel viden om den rekreative
forstyrrelses effekt på sæler: Hvad er de causale forhold? Hvorledes ændres sårbarheden
gennem året? Etc Noget tilsvarende gør sig gældende for forstyrrelser på flere arter af ynglefugle.
I denne forbindelse er der også behov for at studere de kumulative effekter i den
komplekse virkelighed, som disse arter lever i.
Forskning vedr. konkrete aktiviteter er ligeledes et behov. Eksempelvis er der peget på den
opblussede interesse for at sejle i havkajakker. Hvor stærk er interessen? Hvad er mønstret
i tid og rum? Hvad er de mest alvorlige effekter? Hvordan kan de evt. modvirkes? Mountainbikings
effekter er et andet eksempel på en aktivitet, hvor der er behov for flere effekt
studier.
Forskning i konkret forvaltning er ligeledes et behov, både af hvordan den teknisk og økonomisk
virker, men også af hvordan den opleves. Eksempelvis ofres der nu om dage store
summer på en kommunal strandrensning langs den jyske vestkyst, ud fra en opfattelse af,
at sådan vil turisterne have det. Strandrensningen er imidlertid så effektiv, at det eneste
man stort set kan finde i sandet, er sporene efter strandfogedens bil. Enhver præstekrave
eller anden fugl, der måtte have ruget på stranden er formentlig skræmt væk, og spændende
vraggods får ikke lov at ligge mange timer. I samme sammenhæng kan nævnes det ønskelige
i, at interesseorganisationer inddrages mere i forskellige former for tilbagerapportering
herunder naturovervågning. I den sammenhæng er det meget beklageligt, at
det overvågningsprogram NOVANA, som Miljøministeriet er ved at implementere, netop
har skåret tilskuddet den mangeårige landsdækkende punkttælling af fugle bort.
Et felt, som ligger lidt i udkanten af vores fokus, men som immervæk er blevet fremdraget
af vores respondenter, er behovet for mere konkret viden om konflikter mellem brugergrupper,
især i lyset af forventningerne til en stigende turisme. Det generelle billede, vi har
dannet os gennem interviewene er, at de effekter, som friluftslivet har på natur og landskab,
langt mindre er økologiske problemer, end de er problemer imellem de enkelte brugergrupper.
Derfor er der brug for at tilvejebringe dialogformer, der muliggør at de forskellige
grupper involveres aktivt i et ”fælles” naturbeskyttelsesprojekt. Dette kan være et vigtigt
skridt til at finde løsninger på eventuelle problemer også i relation til konflikter mellem
165