friluftslivets friluftslivets friluftslivets friluftslivets ... - Naturstyrelsen

I Danmark er der, af forklarlige årsager, en lang tradition for en overvejende konserverende
til nød genoprettende naturforvaltning. Men spørgsmålet er, om vi ikke bør vænne os til
og blive bedre til også en prospektiv indsats. F.eks. ved at give et positivt medspil ved udviklingen
af nye aktiviteter og områder eksempelvis i udviklingen af den økologiske – eller
i det mindste naturvenlige golfbane, eller ved at indarbejde naturplaner i byer, kvarterer,
karreer og enkelt-ejendomme. Konkret indbyder området til eksperimenteren, altså byforsøg
med forskellige former for indpasning af friluftsliv og natur i de øvrige byfunktioner.
Når vi tænker på friluftslivets effekter på natur og landskab, sker det også af forklarlige
årsager ofte mere snævert afgrænset end godt er. F.eks. når det alene beskrives, hvad en
friluftsaktivitet umiddelbeart måtte forårsage eksempelvis bortskræmning eller slitage, men
ikke hvad effekten er på længere sigt, hvor dyrene kan komme tilbage og vegetationen
måske regenerere. Der er ikke kun tale om, at en passiv natur bliver forstyrret af friluftslivet.
Friluftsliv er i reglen temmelig harmløs overfor naturen og kan i enkelte tilfælde direkte
gavne naturen. Dertil kommer at naturen såvel som friluftslivet er i stand til at tilpasse
sig. Der er behov for beskrivelse af gode erfaringer med friluftslivets tilpasning og en mere
afbalanceret formidling omkring dets effekter.
Vi er også ofte for snævre ved alene at fokusere på friluftslivet som aktiviteter og i mindre
grad som oplevelser. Det kan bevirke en fastlåsning af perspektivet til det rent tekniske og
fysisk udøvende, og gøre at myndighederne går skævt af det, der måske var den egentlige
baggrund for, at folk overhovedet kom af sted til stranden eller op i sadlen. At blive klogere
på aktiviteternes oplevelsesmæssige side, er en forudsætning for god planlægning, konflikthåndtering
og meget andet.
Flere respondenter efterlyser viden om de værdimæssige aspekter ved friluftslivet og dets
effekter på natur- og landskab. Det er fornemmelsen, at friluftslivet især de bløde ikke anlægs-
eller udstyrskrævende former ofte forfordeles, når der skal bevilges ressourcer til
området. Vi har i de senere år fået beregninger, der viser, at naturgenopretning betaler sig
(Dubgaard et al. 2001). Men det er også den vanskelige værdisætning i al sin bredde, og
ikke kun snævre cost-benefit beregninger der er brug for, og som er udfordringen. Og behovet
gælder ikke kun projekter som gensnoningen af Skjern Å men også naturens
værdisætning i almindelige sammenhænge f.eks. i sanerings og kvarterløftsprojekter i byernes
indre.
7.1.2 Respondenternes ytringer om mere konkrete behov
Konkrete forsøg med adgang er et behov, som der peges på fra flertallet af respondenter.
Adgangsspørgsmålet med de mange stærke følelser, økonomiske interesser, og utilstrækkelige
vidensgrundlag inviterer netop til forsøg i skala 1:1. Forslagene går i princippet ud på,
at der efter en indledende registrering af friluftsmæssig benyttelse og naturens tilstand indføres
en differentieret adgang evt. ved zonering, så nogle områder besøges mere andre
mindre evt. slet ikke, og at dette følges over en længere årrække. Der kan være tale om
etablering af differentieret adgang i private, såvel som statslige skove, adgang langs den
ene side af vandløb, etablering af lukkede områder på stranden eller i klitten etc. Det er
vores indtryk, at Danmark er førende internationalt mht. forskning i jagtlige forstyrrelser.
Denne kompetence bør kunne nyttiggøres også i bredere sammenhæng.
164