Faglige retningslinier for den palliative - Sundhedsstyrelsen

18
enter, møder jævnligt ønsket om livsafkortning eller et udtalt ønske om at
forløbet helst ikke må vare for længe. Når disse ønsker og udsagn fremsættes,
sker det på trods af patientens viden om, at aktiv dødshjælp ikke
er tilladt. Sådanne udsagn/ønsker skal mødes med et tilbud om dybere
samtale. Denne samtale skal måske handle om livet, der har været, og
hvad det er, der er svært lige nu, men måske især om livsafslutningen og
om den hjælp med at gennemleve dødsprocessen og den medicinering,
som, indenfor lovens rammer, er en del af den palliative indsats. Patienters
forventninger til læger og sygeplejersker i almindelighed, og til palliative
enheder, hospice og palliative teams i særdeleshed er både at blive
lindret og støttet til at leve så godt og aktivt som muligt i den resterende
tid, og i den sidste ende at blive hjulpet med at dø i fred uden unødig
lidelse og uden at blive udsat for kunstig livsforlængelse. En dialog om
disse emner, hvor patienten gives mulighed for at udtrykke sine tanker
og ønsker, og hvor læge/sygeplejerske redegør for palliationsmulighederne
og for de etiske overvejelser, vil som regel føre til afklaring og
tryghed.